

Universiteter i Danmark er de universiteter, som er blevet oprettet i Danmark. Der har været et universitet i Danmark siden 1479, hvor Københavns Universitet blev oprettet. Siden er der oprettet fire andre almene universiteter og en række specialiserede (monofakultære) højere læreanstalter, der har opnået universitetsstatus. På et tidspunkt i begyndelsen af 2000-tallet var der 12 danske universiteter, hvoraf flere dog siden fusionerede.
I Danmark findes der pr. 2026 otte universiteter. Fem af de otte universiteter har flere fakulteter (polyfakultære universiteter), mens de sidste tre har ét (monofakultære universiteter). De otte universiteter havde pr. 2019 campusser i tilsammen 10 byer.
Danmarks universitetshistorie starter i 1479, hvor Københavns Universitet blev grundlagt. Universitetet blev lukket i en kort periode under Reformationen, men genåbnet i 1539 og har derefter fungeret uafbrudt som landets ældste og i mange år eneste universitet. I løbet af 1800-tallet blev der grundlagt flere nye monofakultære "højskoler", der gav mulighed for videregående undervisning, på det, der i dag betragtes som universitetsniveau: Danmarks Tekniske Højskole blev grundlagt i 1833 i Studiestræde i Københavns centrum, og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg i 1858. I 1919 blev Handelshøjskolen i København (i dag Copenhagen Business School, CBS) grundlagt som en privat institution.
Efterhånden som antallet af studerende voksede, blev det opfattet som uønskværdigt, at alle studerende skulle til København for at få en universitetsuddannelse. Derfor blev landets andet generelle universitet, Aarhus Universitet, etableret i 1928. Da antallet af uddannelsessøgende eksploderede i 1960'erne, førte det til tre nye universiteter: Odense Universitet i 1964 (siden 1978 kaldt Syddansk Universitet), Roskilde Universitetscenter (RUC) i 1972 og Aalborg Universitetscenter i 1974. I 1965 blev Handelshøjskolen i København officielt en del af det danske universitetssystem, og det samme gjaldt Handelshøjskolen i Aarhus, der var etableret i 1939, samt Danmarks Farmaceutiske Højskole og Danmarks Lærerhøjskole, der begge havde rødder tilbage til 1800-tallet. Dermed havde Danmark i alt 11 uddannelsesinstitutioner med universitetsstatus. I 1999 kom det tolvte og hidtil seneste til i form af IT-Universitetet. Derudover var der udenfor universitetsverdenen en række sektorforskningsinstitutioner med professorer og forskning, men uden studerende.
I 2000-tallet mente myndighederne, at antallet af universiteter var blevet for stort, og regeringen bad i 2006 universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne om at se på fusionsmuligheder. Universiteterne forhandlede sig derpå frem til forskelige fusioner, som resulterede i de nuværende otte eksisterende universiteter. Danmarks Lærerhøjskole og Handelshøjskolen i Aarhus blev en del af Aarhus Universitet, og Landbohøjskolen og Danmarks Farmaceutiske Universitet blev fusioneret med Københavns Universitet. De decentrale beslutninger resulterede dermed i en universitetsstruktur, der er præget af stor uensartethed. Det mindste universitet, IT-Universitetet, har kun et budget svarende til 4 % af det største, Københavns Universitet. Ingeniøruddannelserne i Aalborg og Aarhus er placeret som en del af de almene universiteter i de to byer, mens de tilsvarende uddannelser i hovedstadsområdet finder sted på et selvstændigt universitet. Tilsvarende er de merkantile universitetsuddannelser i Aarhus en del af det almene universitet, men i København en selvstændig institution. Geografisk har både Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet afdelinger i København, og såvel Syddansk Universitet som Aalborg Universitet er tilstede i Esbjerg.
Oversigten nævner ikke forskerparker. Slagelse er den nyeste universitetsby (siden 2008). Bemærk, at der er flere universiteter i København og to universiteter i Esbjerg. Se også fig. 2 (Danmarkskortet).
| Nr. | By | Forkortelse for universitet(er) | Universitetshospital og medicinstudium |
|---|---|---|---|
| Sjælland, Amager og Fyn | |||
| 1 | København, reelt Storkøbenhavn (inkl. Amager) rummer en række universiteter. | KU og DTU og CBS og ITU samt AAU København. Endvidere findes SDU Købehavn. | Ja, Rigshospitalet |
| 2 | Roskilde | RUC | nej. Men af navn er der Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge på trods af, at der ikke er medicinstudium i Roskilde; i begrænset omfang kan noget af medicinstudiet blive etableret i Køge. |
| 3 | Slagelse | SDU Slagelse | nej |
| 4 | Odense | SDU Odense | Ja, Odense Universitetshospital (OUH) |
| Jylland og Als | |||
| 5 | Aalborg | AAU | Ja, Aalborg Universitetshospital (AaUH) |
| 6 | Aarhus | AU | Ja, Aarhus Universitetshospital (AUH) i Skejby |
| 7 | Herning | AU Herning | nej |
| 8 | Esbjerg har to universiteter. | AAU Esbjerg og SDU Esbjerg | Ja, dog kun kandidatuddannelsen (2. del) |
| 9 | Kolding | SDU Kolding | nej |
| 10 | Sønderborg | SDU Sønderborg (Alsion) | nej |
Til de mest kendte danske adgangsgivende eksamener hører disse fire: almen studentereksamen (forkortet stx), hf-eksamen (hf), merkantil studentereksamen (hhx) og teknisk studentereksamen (htx). Desuden anerkendes bl.a. forskellige udenlandske eksamener.
Foruden kravet om en adgangsgivende eksamen kan en uddannelse stille yderligere adgangskrav, fx om matematik på A-niveau eller krav om fremmedsprog.
Hvert universitets hjemmeside har en liste over både danske og udenlandske adgangsgivende eksamener:
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet.