Uppsalaskolen (også kaldet uppsalafilosofien) er en filosofisk retning, der opstod i Sverige omkring 1905 med afsæt i filosofferne Axel Hägerström og Adolf Phalén. Retningen er kendetegnet ved en stærk kritik af metafysik samt en analytisk tilgang til filosofiske problemer.
Uppsalaskolen afviser metafysiske forklaringer og vender sig både mod subjektivismen i erkendelsesteorien og mod objektivismen i etikken. Ifølge retningens synspunkt er normer og værdidomme udtryk for følelser og kan derfor ikke være hverken sande eller falske. Denne opfattelse betegnes ofte som værdinihilisme. Filosofiens opgave er ifølge uppsalafilosofferne først og fremmest at analysere og klarlægge begreber.
Uppsalafilosofien fik betydelig indflydelse i Sverige og i resten af Norden, især inden for retsfilosofien. Blandt svenske jurister blev retningen videreført af blandt andre Karl Olivecrona og Vilhelm Lundstedt. Retningen anses ofte for at være beslægtet med, men uafhængig af, logisk empirisme.
Blandt kendte repræsentanter for uppsalafilosofien i Sverige er Karl Hedvall, Einar Tegen, Gunnar Oxenstierna og Ingemar Hedenius. I Danmark var retsfilosoffen Alf Ross en fremtrædende repræsentant for retningens idéer.