Grandier var præst ved kirken Sainte Croix i Loudun i bispedømmet Poitiers. Han skal have tilsidesat sit kyskhedsløfte, så at han fik et robust ry for horeri med en række kvinder. Han skrev også en bog der angriber doktrinen om gejstlige cølibat.
I 1632 anklagede en gruppe nonner fra det lokale Ursulinekloster ham for at have forhekset dem, ved blandt andet at sendt dem dæmonen Asmodai, hvilket fik dem til at begå onde og skadelige gerninger.
Mange der efterfølgende har undersøgt og kommenteret sagen, heriblandt forfatter Aldous Huxley, har påpeget, at anklagerne, først fremkom efter at Grandier havde nægtet at være åndelig vejleder i klosteret uden at vide, at moder superior, søster des Anges (= Madame de Beclier) var blevet besat af ham efter at have beundret ham fra en afstand og efter at have hørt om hans seksuelle erobringer. Ifølge Huxleys teori skal søster Jeanne have været blevet rasende over, at han nægtede at tage opgaven, og at hun i stedet fik kannik Mignon, en modstander af Grandier, at være deres åndelige leder. Som fortalt sr. Jeanne ham, at Grandier med sort magi havde forført hende. Andre nonner opstod gradvist med lignende beskyldninger. Jeanne beskyldte derefter Grandier for at bruge sort magi til at forføre hende, og de andre nonner begyndte gradvist at komme med lignende beskyldninger. Grandier blev anholdt, afhørt og stillet for en kirkelig domstol, der frikendte ham.
Imidlertid havde Grandier fået et fjendskab af den magtfulde kardinal Richelieu, den ledende minister i Frankrig, efter et offentligt verbal angreb mod ham. Grandier havde også skrevet og udgivet sønderlemmende kritik af Richelieu. Richelieu beordrede en ny retssag, foretaget af hans særlige udsending Jean de Laubardemont, en slægtning til Moder Superior af klosteret i Loudun. Grandier blev arresteret igen ved Angers og muligheden for at appellere til Parlement i Paris blev nægtet ham. Da nonnerne blev afhørt igen, var der ikke en eneste af dem (eller Moder superior), som gentog sine beskyldninger, men dette påvirkede ikke det forudbestemte resultatet af retssagen. Efter tortur af Grandier, fremlagde dommerne (Lactance, Laubardemont, Surin og Tranquille) dokumenter angiveligt underskrevet af Grandier og adskillige dæmoner som bevis for, at han havde lavet en Djævelpagt. Det vides ikke om Grandier skrev eller underskrev pagterne under tvang, eller om de var helt forfalskede.
Grandier blev fundet skyldig og dømt til døden. Han blev derefter tortureret, men indrømmede ingen hekseri. Han blev derefter brændt levende.
Grandiers historie har haft stor fascinationskraft på forfattere af forskellig kvalitet, på historikere og inden for psykologien/psykiatrien.
Referencer
↑Arrest de condemnation de mort contre maistre Urbain Grandier... Paris, Etienne Hebert, 1634
Litteratur
Véritable relation des justes procédures observées au fait de la possession des Ursulines de Loudun, et au procès d'Urbain Grandier, avec les thèses générales, touchant les diables exorcisés; par le père Tranquille, capucin. La Flèche, 1634.
La Démonomanie de Loudun, qui montre la véritable possession des religieuses Ursulines et autres séculières, avec la liste des religieuses et séculières possédées, obsédées et maléficiées, le nom de leurs démons, le lieu de leur résidence et signe de leur sortie. La mort de Grandier, auteur de leur possession. La Flèche, 1634.
Récit Véritable de ce qui s'est passé à Loudun. Contre Maistre Urbain Grandier, Prestre Curé de l'Eglise de S. Pierre de Loudun, attaint & convaincu du crime de Magie, malefice & posseßion arrivée par son faict és personnes d'aucunes des Religieuses Urselines de la ville de Loudun. A Paris, de l'imprimerie de Pierre Targa, 1634.
La gloire de Saint-Joseph, victorieux des principaux démons de la possessions des Ursulines de Loudun; où se voit particulièrement ce qui arriva le jour des Rois 1636, en la sortie d'Ysacazon du corps de la mère prieure, par les RR. PP. exorcistes de Loudun, Le Mans, 1636.
Histoire des Diables de Loudun, ou de la possession des Religieuses Ursulines, et de la condamnation & du suplice d'Urbain Grandier, Cure de la mème Ville. Cruels effets de la vengeance de Richelieu de Nicolas Aubin. 1693, Amsterdam, Etienne Roger, 1716. Aux dépens de la compagnie, Paris, 1752.
Urbain Grandier et les possédées de Loudun. Documents inédits de M. Charles Barbier. de Gabriel Legué. Paris, Librairie D'Art de Ludovic Baschet, 1880, Paris, Charpentier 1884.
Augustin Calmet: Gelehrte Verhandlung der Materie von den Erscheinungen der Geister, und der Vampire in Ungarn und Mähren (enthält einen ausführlichen Bericht über Grandiers Prozess in deutscher Sprache) Edition Roter Drache, 2007 ISBN978-3939459033
Die Teufel von Loudun (The devils of Loudun) (1952), av Aldous Huxley
Rosa Schudel-Benz: Die Besessenen von Loudun. Ein Prozeß aus der Zeit Richelieus. Beck, München, 1927 (Stern und Unstern. Eine Sammlung merkwürdiger Schicksale und Abenteuer, 9. Buch)
Nicolas Aubin: Geschichte der Teufel von Loudun oder der Besessenheit der Ursulinen und von der Verdammung und Bestrafung von Urbain Grandier, Pfarrer derselben Stadt. Birkenau/Scheden, Emig/Gauke, o.J. (Materialien zum Phänomen des „Bösen“, Band 1) (Nicolas Aubin war protestantischer Pastor und emigrierte nach der Widerrufung des Edikts von Nantes nach Holland.)
Jeanne des Anges' (Madame de Beclier)' memoarer:
Soeur Jeanne des Anges: Autobiographie d'une Hystérique Possédée. Paris 1886
Jeanne des Anges (= Madame de Beclier): Memoiren einer Besessenen. Hrsg. von Hanns Heinz Ewers. Stuttgart: Lutz 1911, 2. Aufl. (Rara: eine Bibliothek des Absonderlichen; Bd. 2).
Jeanne (des Anges): Memoiren einer Besessenen. Mit einem Essay über 2 weitere Fälle religiösen Wahns, [Roman]. Soeur Jeanne. Hrsg. von Michael Favin, Nördlingen: Greno-Taschenbuch-Verlag 1989; ISBN3891909144
