| Valdemar Sander | ||
|---|---|---|
| Personlig information | ||
| Født | 6. december 1876 Frederiksberg | |
| Død | 15. juli 1975 (98 år) | |
| Hvilested | Gentofte Kirkegård | |
| Land | Kongeriget Danmark | |
|
| ||
| Information med symbolet | ||
Valdemar Edgar Stanley Sander (6. december 1876 på Frederiksberg – 15. juli 1975) var en dansk arkitekt.
Sanders forældre var grosserer Vilhelm Sander og Fanny Christensen. Han tog præliminæreksamen 1892; murersvend 1896; dimitteret fra Teknisk Skole; optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i alm. forberedelsesklasse december 1895; afgang januar 1903. Medarbejder hos Thorvald Jørgensen 1897-1901, hos Hans J. Holm 1901-04 (konduktør ved restaureringen af Vallø Slot), hos H.B. Storck 1904-15 (konduktør bl.a. ved restaureringen af Helligåndshuset i København (1903-04), ved ombygning af Landmandsbanken (1907) og ved opførelsen af Den Hirschsprungske Samling (1908-11)).
Rejser: 1900 Tyskland, Holland, Belgien; 1904 Tyskland, Italien; 1908 Tyskland, Schweiz, Italien.
Han blev gift 15. oktober 1909 i Kbh. med Sigrid Henriette Emilie Petræus, f. 28. august 1881 i Nykøbing F., datter af grosserer Westy Petræus og Helene Hassing. Han er begravet på Gentofte Kirkegård.