Dependensgrammatik og valensgrammatik

Dependensgrammatik er en teoretisk ramme inden for lingvistik, der fokuserer på afhængighedsrelationer mellem ord i en sætning. Den afhængighedsrelation illustreres ofte som et træ med sætningens udsagnsled i trækronen.

Dependensgrammatikken analyserer sætninger ved at identificere hovedord og deres afhængige, ofte valensbundne sætningsled; (se nedenfor). Hovedordet er det centrale ord, som andre ord afhænger af.

For eksempel:

Valensgrammatik

Valensgrammatik er opstået som en videreudvikling af dependensgrammatik (se ovenfor). Lingvisten Vilmos Ägel har forladt dependensgrammatik til fordel for valensgrammatik.

Valensgrammatik er en betegnelse for en lingvistisk metode. Valensgrammatikkens ophavsmand er den franske lingvist Lucien Tesnière. Valensgrammatik har den lighed med dependensgrammatik, at begge tillægger udsagnsleddet stor betydning.

Begreb er hentet fra kemi

Begrebet valens er hentet fra det kemiske begreb valens. Ligesom et atom har et udsagnsled et bestamt antal sætningsled, som udsagnsledet skal knytte til sig for, at der er tale om en grammatisk korrekt sætning. Valens betegner et udsagnsleddets evne til at knytte andre sætningsled til sig. Valensgrammatikken skelner mellem nonvalente og monovalente samt divalente og trivalente udsagnsled.

Dog er udsagnsleds valens afhængig af den kontekst, hvori udsagnsleddet indgår.

Valensgrammatik på flere sprog

Valensgrammatik anvendes i såvel dansk som engelsk lingvistik; og ydermere i fransk og tysk lingvistik. Desuden anvendes valensgrammatik i nederlandsk lingvistik. Inden for tysk valensgrammatik har især Gerhard Helbig (de) bidraget med den første valensordbog, Wörterbuch zur Valenz und Distribution deutscher Verben i 1969.

Eksempler på danske udsagnsleds valens

Nonvalent udsagnsled

Meteorologiske verber er impersonelle: "Det regner" eller "det sner". Her er det ikke muligt at skifte grundledet ud med et andet grundled.

Monovalent udsagnsled

Et monovalent verbum er intransitivt; fx i sætningen "jeg eksisterer". Udsagnsleddet "eksisterer" kræver kun et grundled.

Divalent udsagnsled

Verbet ”skriver” kan anvendes divalent, hvor udsagnsleddets kræver et grundled og et genstandsled i sætningen: "Jeg skriver et brev"; men udsagnsleddet ”skriver” kan ydermere anvendes trivalent, hvor "skriver" kræver både et grundled og et genstandsled samt et forholdsordsled i sætningen: "Jeg skriver et brev til dig".

Trivalent udsagnsled

Et eksempel på et trivalent verbum er ”giver” i sætningen: "Han giver hende en gave". Udsagnsleddet "giver" kræver både et grundled og et genstandsled samt et hensynsled.

Dansk valensgrammatik i skema

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.Her er en række eksempler:
Hjælpeverbum Modalverbum Uregelmæssigt verbum Regelmæssigt verbum
Non-valent udsagnsled Det sner.
Mono-valent udsagnsled Kloden eksisterer.
Di-valent udsagnsled

(Nogle Di-valente udsagnsled er transitive verber.)

 Jeg bliver ældre. De må læse bøger. AI skriver dansk stil. I venter på mig.
Tri-valent udsagnsled Han giver hende en gave. De forventer noget af dig.

Som det fremgår af tabellen, bestemmer udsagnsleddet antallet af øvrige sætningsled, der skal være i sætningen.

Referencer

  1. ↑ Explaining Dependency Grammar på gustavorubinoernesto.com
  2. ↑ side 8 i Ralph Debusmann (2000): An Introduction to Dependency Grammar. Universität des Saarlandes på citeseerx.ist.psu.edu
  3. ↑ side 3 i pdf-dokumentet 50 Jahre Valenztheorie und Dependenzgrammatik på kobra.uni-kassel.de
  4. 1 2 "dependensgrammatik". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  5. ↑ Foundations of Dependency and Valency Theory på degruyter.com
  6. ↑ Dagobert Höllein: Valency Theory på oxfordbibliographies.com
  7. ↑ VILMOS ÄGEL (1993): IST DIE DEPENDENZGRAMMATIK WIRKLICH AM ENDE? Valenzrealisierungsebenen, Kongruenz, Subjekt und die Grenzen des syntaktischen Valenzmodells på uni-kassel.de
  8. 1 2 3 4 valens (sprogvidenskabeligt begreb) i Den Store Danske på Lex.dk
  9. ↑ "Lucien Tesnière". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  10. ↑ side 1 i Adam Przepiórkowski: The origin of the valency metaphor in linguistics. University of Warsaw & Polish Academy of Sciences på nlp.ipipan.waw.pl
  11. ↑ Valenz på lernhelfer.de
  12. ↑ side 9 i NN (2014): Sætningens fysiognomi – Indføring i syntaktisk analyse Arkiveret 27. november 2022 hos Wayback Machine på au.dk
  13. ↑ "valensgrammatik". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  14. ↑ siderne 1-2 i Martin Haspelmath & Thomas Müller-Bardey (1991 / 2001): Valence change på eva.mpg.de
  15. ↑ Eva Skafte Jensen (April 2000): DANSKE SÆTNINGSADVERBIALER OG TOPOLOGI I DIAKRON BELYSNING. Ph.d.-afhandling i dansk grammatik ved Institut for Nordisk Filologi, KU på dsn.dk
  16. ↑ Dagobert Höllein (2022): Valency Theory på oxfordbibliographies.com
  17. ↑ side 19 i Michael Herslund (1997): DET FRANSKE SPROG – Kapitel III. Valens og transitivitet på detfranskesprog.dk
  18. ↑ side 337 i Uwe Helm Petersen (2013): SFL-beskrivelse af tysk. Nogle justeringer og præciseringer på sdu.dk
  19. ↑ ALS OG WIE – EN UDFORDRING FOR DEN SYNTAKTISKE ANALYSE af Alexandra Holsting, sdu.dk hentet 7. juni 2025
  20. ↑ Valency Grammar PDF Allerton 2006, hentet 7. juni 2025
  21. ↑ "Gerhard Helbig". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  22. ↑ side 8 i Johan Pedersen (2022): Spanske parasyntetiske konstruktioner i et intralingvistisk og kontrastivt perspektiv på tidsskrift.dk
  23. ↑ side 1 i Beth Levin (2017): Talking About the Weather: A Case Study of Precipitation Verbs. University at Buffalo på web.stanford.edu
  24. ↑ Carsten Buus Nørgaard: Valensgrammatik i Ordbog til at lære fremmedsprog – Lingvistiske grundbegreber og introduktion til sætningsanalyse på carstenbuus.com
  25. ↑ Dansk Sprognævn: Sproghjælp. Sætningsled
SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.