| Vattenfall | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Aktiebolag |
| Brancher | Energi- og vandindustri, energiforsyning |
| Grundlagt | 1909 |
| Hovedsæde | Stockholm, Sverige |
| Produkt | Elproduktion |
| Organisation | |
Antal ansatte | 20.000 (2023) |
| Ejer | Sverige |
| Datterselskaber | Vattenfall Vattenfall Nederland Vattenfall United Kingdom |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| OpenCorporates | se/556036-2138 |
| Information med symbolet | |


Vattenfall er et svensk statsejet elektricitetsselskab og en af de ledende energiproducenter i Nordeuropa. Navnet Vattenfall er svensk for vandfald og er en forkortelse af dets oprindelige navn, (svensk: Kungliga Vattenfallstyrelsen). Vattenfall-koncernen beskæftiger i alt cirka 33.000 medarbejdere i seks europæiske lande. Heraf arbejder knap 700 medarbejdere i Danmark, hvor de indgår i Vattenfall Norden, hvis elproduktion dækker cirka 20 procent af Nordens elforbrug. Vattenfall ejes 100 % af den svenske stat og er Europas femtestørste energiselskab.
Op mod 42 % af Vattenfalls produktion produceres med fossil energi, 35 % stammer fra atomkraftværker, mens vandkraft står for 23 % (data fra 2005). De fleste af selskabets vandkraftværker ligger i det nordlige Sverige. I Sverige har Vattenfall de to atomkraftværker Forsmark og Ringhals. Dertil driver selskabet to atomkraftværker i Tyskland samt flere gas- og kulfyrede kraftværker i Tyskland og Polen.
Vattenfall blev grundlagt i 1899 efter en beslutning i Riksdagen om Trollhätte kanal- och vattenverk under navnet Kungliga Vattenfallsstyrelsen. De første vandkraftprojekter var Olidan i Göta älv, Porjus i Lule älv og Älvkarleby (sv) i Dalälven.

Oprindelig leverede Vattenfall først og fremmest energi til industrien, med jernbaner, skov- og træindustri som de største kunder. Privatkunderne var relativt få grundet de høje elpriser.
Aktieselskabet Vattenfall AB opstod i 1992 som en forberedelse til den liberalisering af elmarkedet, som blev gennemført i 1996. Ved samme lejlighed dannedes selskabet Svenska Kraftnät, som overtog ledningsnettet.



Efter 1996 har Vattenfall brugt sit løbende overskud – som hovedsagelig stammer fra dets svenske vandkraftværker – til at ekspandere internationalt. Selskabet ejer derfor i dag et større antal kraftværker i forskellige lande. I Tyskland og Polen har de satset på kulkraft (no). Det samme gælder i Finland og Estland. Købet af flere brunkuls-fyrede kraftværker har været højst kontroversielt i Sverige på grund af brunkuls status som et af de mindst miljøvenlige alternativer til produktion af elektricitet. Ligeledes er klimabelastningen fra kulfyrede kraftværker meget stor. Yderligere udvindes brunkullene ved såkaldt "strip-mining (en)", en proces, som kan involvere tvungen flytning af hele bysamfund, når et mineområde udvides. I Tyskland er Vattenfall forsyningsselskab for delstaterne: Hamburg, Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Berlin, Sachsen-Anhalt, Thüringen og Sachsen. Vattenfalls to tyske atomkraftværker, Brunsbüttel og Krümmel, ligger begge nær Hamburg. Dertil kommer de brunkul-fyrede kraftværker Jänschwalde (de), Boxberg, Schwarze Pumpe og Lippendorf (de) (del-ejet), der alle ligger i umiddelbar nærhed af brunkuls-lejer, som også ejes af Vattenfall. Endelig driver Vattenfall et stenkuls-fyret kraftværk i Rostock (del-ejet).
Dette afsnit er forældet |
Vattenfall promoverer sig selv som værende en førende global energiaktør og som en vigtig spiller i kampen for at nedbringe udslippene af drivhusgasser. Selskabet bygger verdens første kulkraftværk med CO₂-fri elproduktion. Anlægget bygges i tilslutning til kulkraftværket Schwarze Pumpe i Tyskland og skal tages i drift i løbet af 2008. Vattenfall AB har fået meget kritik af sit engagementet i tysk kul- og atomkraft. På Verdenssnaturfondens "Dirty Thirty"-liste over de 30 største CO₂-udledere i Europa indtager Vattenfall AB fire pladser. Selv de i sammenligning små satsninger på forskning vedvarende energikilder er blevet kritiseret. I løbet af 2007 introducerede præsident og administrerende direktør i Vattenfall, Lars G Josefsson, "global burden-sharing" under en præsentation i FN. Dette initiativ er beregnet til at give fleksibilitet mellem udviklings- og udviklede lande..
I Danmark er Vattenfall blevet kritiseret på grund af et kontroversielt forskningsprojekt om deponering af CO₂ i jorden. Flere danske landmænd samt Greenpeace er gået sammen om kritik af Vattenfalls projekt.
Vattenfall Danmark ejer kraftvarmeværkerne Fynsværket og Nordjyllandsværket. Desuden har Vattenfall del i Havvindmølleparker i Danmark. Tidligere drev de også Amagerværket, som i dag drives af HOFOR.
Vattenfall ejer Lillgrund vindmøllepark, den hidtil største satsning på vindkraft i Sverige. I Danmark ejer Vattenfall 100 % af Vindmølleparken Nørrekær Enge og 60 % af Horns Rev Havmøllepark.
Vattenfall var ejer af det danske elselskab Vindstød fra december 2016 - februar 2024. I december 2016 blev selskabet delvist købt af Vattenfall. I februar 2024 valgte stifterne Morten Nissen Nielsen og Lars Riisgaard Ribe at tilbagekøbe elselskabet Vindstød fra Vattenfall. Vattenfall beskrev salget som en strategisk beslutning.
Vattenfall AB har også etableret sig som leverandør af internet- og mobiltelefonitjenester. For sine mobiltelefonitjenester anvender selskabet TeliaSoneras GSM-net.
Selskabets administrerende direktør er Øystein Løseth
I første kvartal 2008 øgede Nettoomsætningen med 9,0 % til 45 milliarder Svenske kronor. Overskuddet øgedes med 0,2 % til 11,4 milliarder svenske kroner. Periodens resultat (efter skat) faldt med 0,7 % til 7,2 milliarder svenske kroner. For det stabile overskud kan Business Group Nordic, op 41 %, takkes, mens Business Group Central Europe rapporterede en nedgang i indtægterne på 26 %.