
Vejlerne er et stort naturområde mellem Thisted og Fjerritslev på grænsen mellem Thy og Han Herred (tidligere også grænsen mellem Viborg Amt og Nordjyllands Amt). Området var oprindelig to fjordarme langs halvøen Hannæs i Limfjorden, som man forsøgte at inddæmme til landbrugsland i 1800-tallet. I 1912 opgav man afvandingen af fjordene, og området har siden udviklet sig til et flot naturområde med stor fuglerigdom, blandt andet Danmarks største bestand af ynglende grågæs (ca. 1.000 par), rørhøg og de truede arter rørdrum og sortterne. Området i sin helhed udgør omkring 150 km², hvoraf 60 km² oprindelig var dækket af vand. Det består i dag af søer, strandenge og udstrakte rørskove.
I de vestlige vejler ligger søerne Tømmerby Fjord på 790 ha, Vesløs Vejle og Arup Vejle på tilsammen 485 ha, og Østerild Fjord på 560 ha. I de østlige vejler ligger søerne Lund Fjord på 615 ha, Han Vejle 85 ha, Selbjerg Vejle på 900 ha, og den næsten afvandede Bygholm Vejle på 1.260 ha, hvor Bygholm Mølle har været anvendt som pumpemølle.
I 1958 fredede de daværende ejere området, og i 1960 blev det udpeget som Danmarks største naturvidenskabelige reservat. I 1965 blev der bygget en ny effektiv centralsluse på Bygholmdæmningen der også fører hovedvej 11 over området; dette medvirkede til en vandstandssænkning i de østlige Vejler, og et forringet fugleliv i området, der dog stadig, udover at være yngleplads, har stor betydning som rasteplads for trækfugle.
Vejlerne er udpeget til RAMSAR-område og fuglebeskyttelsesområde og fra 1978 til 2003 drev Skov- og Naturstyrelsen (og senere Danmarks Miljøundersøgelser) en biologisk feltstation. Offentligt tilgængelige udsigtstårne er opført flere stede i udkanten af vandområderne.
I dag ejes Vejlerne af Aage V. Jensen Naturfond.
De Østlige Vejler og De Vestlige Vejler var oprindeligt to lavvandede fjordarme af Limfjorden. Fjordene isolerede menneskene på Hannæs, da de var vanskelige at passere. Da man samtid søgte ny jord til landbruget ved hjælp af landvinding, blev de første inddæmningsprojekter igangsat i 1850.
Der havde været ideer fremme om mulig inddæmning helt tilbage til 1741, hvor statens Limfjordskommission besigtigede området. Da Nordsøen brød igennem til Limfjorden ved Agger Tange under den store storm i 1825, fik dæmningsbyggeri i Limfjordsområdet dog langt højere og mere aktuel prioritet. Der havde været flere spæde forsøg på inddæmning i 1850 og frem, men det var først i 1868, at der for alvor kom gang i projektet. På det tidspunkt havde den engelske jernbane-entreprenør Mr. John Trewhella taget over og han fik hoveddæmningen ved Bygholm Vejle konstrueret. Det var ikke noget nemt eller succesfuldt arbejde, og afvandingen foregik i de efterfølgende år i flere etapper udført af forskellige ejere og entreprenører og først i 1881-82 blev Vesløs Vejle (De Vestlige Vejler) inddæmmet med en hoveddæmning ved Arup over Østerild Fjord. Den engelske jernbane-ingeniør Wiliam Stevens var instrumental under hele forløbet siden 1868. Inddæmningsprojekterne var utroligt kostbare og på et tidspunkt var 3-400 mand fuldt beskæftiget.
De to fjorde, som senere dannede Vejlerne, var tidligere lavvandede brakvande med varieret natur og understøttede et stort betydningsfuldt fiskeri af specielt ål og helt. Da det salte vand fra Nordsøen trængte igennem i 1825, ændrede det radikalt betingelserne for det økologiske system i hele Limfjorden. Forsøgene med landindvinding og landbrugsdrift i Vejlerne skabte ny produktion og indtægtskilder for lokale med kreaturgræsning, høst af tagrør, jagt på ænder og bekkasiner, samt fiskeri på ferskvandsarter såsom ål, gedde, aborre, og skalle, udover selve dræningsarbejdet. Med tiden måtte man dog erkende, at dræningen ikke havde været nogen bæredygtig succes og landbrugsdriften blev droppet.