| Vera Johansen | |
|---|---|
| Personlige data | |
| Født | 25. september 1921 |
| Død | 5. oktober 2011 (90 år) |
| Statsborger i | Kongeriget Danmark |
| Information med symbolet | |
Vera Johansen f. Nielsen (25. september 1921 - 5. oktober 2011) var en dansk tennisspiller, som har rekorden for flest individuelle DM-titler i tennis gennem tiden med 53 titler.
Vera Nielsen blev indmeldt i KB Tennis (KB) i 1934, og hun repræsenterede klubben i hele sin karriere. Hun begyndte at spille tennis som 11- eller 12-årig på KB's baner på Peter Bangs Vej på Frederiksberg, hvor det hurtigt stod klart, at hun kunne nå langt i kraft af sit talent og sin vindermentalitet. Hendes spil var både kraftfuldt og sikkert og baseret på de grundslag, hun beherskede til perfektion.
I perioden fra 1943 til 1969 vandt hun 53 DM-titler, heraf 14 i single, 24 i double og 15 i mixed double. Hun er endvidere indehaver af rekorden for flest vundne damedoubletitler ved indendørs-DM, hvor hun i alt vandt 14 titler, heraf 12 med Lisa Gram Andersen som makker.
Hun var som 41-årig med på det danske Federation Cup-hold i den første udgave af Federation Cup i 1963, og samme år blev hun belønnet med Dansk Lawn-Tennis Forbunds æresnål i anledning af hendes 50. DM-titel.
Turneringssejre
| Dato | Sted | Kategori | Underlag | Modstander | Resultat | Ref. |
|---|---|---|---|---|---|---|
| November 1956 | København, Danmark | Shell | Indendørs | 6-1, 5-7, 6-2 |
Finalepladser
| Dato | Sted | Kategori | Underlag | Modstander | Resultat | Ref. |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Januar 1948 | København, Danmark | Skandinavisk mesterskab | Indendørs | 3-6, 3-6 | ||
| 24. januar 1954 | København, Danmark | HIK's internationale stævne | Indendørs | 4-6, 5-7 |
Turneringssejre
| Dato | Sted | Kategori | Underlag | Makker | Modstandere | Resultat | Ref. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| November 1960 | København, Danmark | Shell | Indendørs | 6-4, 6-2 |
Finalepladser
| Dato | Sted | Kategori | Underlag | Makker | Modstandere | Resultat | Ref. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 30. juli 1950 | København, Danmark | Copenhagen International | Grus | 4-6, 3-6 | |||
| 24. januar 1954 | København, Danmark | HIK's internationale stævne | Indendørs | 6-2, 5-7, 5-7 |
Turneringssejre
| Dato | Sted | Kategori | Underlag | Makker | Modstandere | Resultat |
|---|---|---|---|---|---|---|
| November 1956 | København, Danmark | Shell | Indendørs | 6-1, 6-2 |
Vera Johansen repræsenterede som 41-årig Danmark i Federation Cup 1963, den allerførste udgave af Fed Cup, hvor hun i 0-3-nederlaget til Ungarn i første runde både tabte sin single- og doublekamp.
Vera Johansen vandt 53 individuelle Danmarksmesterskaber i tennis i perioden fra 1943 til 1969, heraf 14 i single, 24 i damedouble og 15 i mixed double, og hun er indehaver af rekorden for flest individuelle DM-titler i historien. Hun er endvidere den spiller, der har vundet flest DM-titler indendørs i damedouble (14 titler).