
Verrazano-Narrows Bridge er en hængebro som forbinder de to bydele Staten Island og Brooklyn i New York. Broen har i alt 12 vognbaner til biler, fordelt på to dæk hver med 6 vognbaner. Broen passeres hver dag i gennemsnit af over 200.000 biler.
Hovedspændet er på 1.298 meter og broen var verdens længste hængebro fra åbningen i 1964 og frem til Humber Bridge blev åbnet i 1981. Den er opkaldt efter den florentinske opdagelsesrejsende Giovanni da Verrazzano.