
Et visum (flertal: visa) er en tilladelse til indrejse i et land. Visum omfatter normalt begrænsninger for udlændingens opholdslængde, hvilke områder af landet han kan indrejse i, indrejsedatoer, antallet af tilladte indrejser eller muligheden for at arbejde i det pågældende land. Et visum er som regel udformet som et stempel eller indhæftet dokument i passet. Det udstedes af en ambassade eller et konsulat for det land, der er mål eller gennemrejsemål for rejsen. I 2015 meddelte Verdens Turismeorganisation, at antallet af turister, der har brug for visum før rejsen, var det laveste nogensinde. Honorære (=ulønnede) konsulater har normalt ikke bemyndigelse til at udstede visum. Mange lande tilbyder forskellige visumtyper, og hver af dem har sine egne specifikke regler.
Schengen-samarbejdet omfatter blandt andet fælles visumregler for deltagerlandene, omend disse administreres forskelligt. Et dansk udstedt Schengen-visum kan være betinget af at den inviterende part stiller en bankgaranti på ca. 55.000 kr, bankgarantien er unik for Danmarks tolkning af reglerne[kilde mangler]. Et Schengen-visum er gyldigt til alle Schengen-landene.
Visumgensidighed er et princip i internationale relationer, hvor to lande aftaler at give hinandens borgere tilsvarende behandling med hensyn til visumkrav.
Nogle lande har endnu interne visa.
I nogle stater, der begrænser emigration, kræves der et udrejsevisum for at forlade landet.
I Sovjetunionen og andre lande havde man også udrejsevisa, og i en række mellemøstlige lande har man det såkaidte kafala-system, hvor migrantarbejdere først kan forlade landet, når arbejdsgiveren bekræfter at kontrakten er fuldført eller ophørt.
| Søsterprojekter med yderligere information: |