Bismuth

Bismuth
Syntetisk bismuth-krystal og bismuth-terning (1 cm3). Krystallens farvestrålende overflade skyldes iltning
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Bi
Atomnummer	83
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 32, 18, 5
Gruppe	15 (andre metaller)
Periode	6
Blok	p
Atomare egenskaber
Atommasse	208,98
Elektronkonfiguration	4f145d106s²6p3
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 32, 18, 5
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast
Smeltepunkt	271 °C
v d r

Bismuth (RO bismut, ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83. Der findes 36 forskellige isotoper af bismuth, alle radioaktive.

Bismuth anvendes i nogle haglpatroner (bismuthhagl), da det er mindre giftigt end bly, og ikke giver problemer for savværkerne som stålhagl.

Bismuth-209

Bismuth-209 (²⁰⁹Bi) er isotop af bismuth med den længste kendte halveringstid af enhver radioisotop, der gennemgår α-henfald (alfa-henfald).

Bismuth-209 blev længe anset for at have den tungeste stabile atomkerne af ethvert grundstof, men i 2003 opdagede et forskerhold ved Institut d'astrophysique spatiale (IAS) i Orsay, Frankrig, at ²⁰⁹Bi gennemgår alfa-henfald med en halveringstid på cirka 19 exa år (1,9×10¹⁹, cirka 19 trillioner år), over en milliard gange længere end den nuværende estimerede alder af universet. Den tungeste atomkerne, der anses for at være stabil, er nu bly-208 og den tungeste stabile monoisotopiske grundstof er guld som ¹⁹⁷Au isotop.

Kilde

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bismuth

Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.