Vores Bedste er titlen på Danser med Drenges ottende album, som blev udsendt på dobbelt-CD + DVD af selskaberne Recart Music og Glad Grammofon den 24. februar 2006. Albummet er et kombineret studie-, live- og opsamlingsalbum.
De to CD'er indeholder i alt 31 tracks: 25 opsamlingstracks fra gruppens syv foregående udgivelser plus fire ny-indspillede livetracks, samt ét nyt remix og den ny-indspillede single "Gør vi det godt nok?". Sidstnævnte handler om Danser med Drenges trafikuheld på Holbæk-motorvejen i 2005, som orkesterets medlemmer mirakuløst slap fra med livet i behold.
DVD'en indeholder Danser med Drenge-koncerten i Rytmehans teltet på Skanderborg Festival 14. august 2005 - en del af materialet findes på gruppens youtube-kanal.
Albummet markerer et af de salgsmæssige højdepunkter i Danser med Drenges karriere efter årtusindeskiftet, idet Vores Bedste lå otte uger i træk som nr. 1 på den danske albumhitliste i 2006 og blev årets fjerdebedst sælgende album.
Albummet modtog dobbeltplatin i december 2006, og i 2018 certificeredes albummet med 6 x platin af pladebranchens organisation IFPI for mere end 120.000 solgte fysiske eksemplarer.
Tracks CD1
"En dejlig morgen" - (Kjellerup, Trier) [3:09]
"Gør vi det godt nok?" - (Kjellerup, Bolvig) [3:40]
"Hvorlænge vil du ydmyge dig?" – (Kjellerup) [4:51]