 |
| Walter Schellenberg | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Friedrich Walter Schellenberg  16. januar 1910 Saarbrücken, Saarland, Tyskland |
| Død | 31. marts 1952 (42 år) Torino, Italien |
| Dødsårsag | Kræft |
| Bopæl | Schöneberg (1940) |
| Politisk parti | NSDAP |
| Ægtefæller | Irene Große-Schönepauck (fra 1940), Käthe Kortekamp (1938-1940) |
| Børn | Ingo Schellenberg, Ilka Schellenberg, Sybille Schellenberg |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Bonns Universitet |
| Medlem af | Corps Guestphalia et Suevoborussia Marburg, Sicherheitsdienst, Allgemeine SS (fra 1933), Schutzstaffel |
| Beskæftigelse | Juridisk rådgiver (1940), jurist, assessor (1938), forfatter, advokat, militærperson, politiker, spion |
| Deltog i | Nürnberger Ärzteprozess (1947), Internationale Millitærdomstol (1945), Juristenprozess (1947) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Jernkorset, SS-Zivilabzeichen |
| Kriminalitet | |
| Fængslet i | Nürnbergs Retsfængsel |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Walter Schellenberg (16. januar 1910 - 31. marts 1952), SS-general og fra 1941 chef for udlandsafdelingen af efterretningstjenesten SD.
Kom til SS i 1933, hvor han gjorde indtryk på Heinrich Himmler og hurtigt steg i graderne. Med slutrang som SS-Brigadeführer, 33 år gammel, var Schellenberg formodentlig den yngste general i SS.
Han organiserede blandt andet sammen med Reinhard Heydrich den berygtede Salon Kitty i Berlin, et bordel, der blev anvendt til aflytning af udenlandske diplomater.
Da det blev klart for ham, at Tyskland var ved at tabe krigen, rejste han til Stockholm, hvor han forsøgte at indlede fredsforhandlinger. Han blev arresteret i juni 1945 og reddede sig selv fra en lang straf ved at vidne mod en række nazister ved Nürnbergprocessen. Under sin fængsling skrev han den selvbiografiske bog "Das Labyrinth".
I 1949 blev Schnellenberg ved en krigsforbryderdomstol idømt seks års fængsel for medlemskab af en forbryderisk organisation (SS) og forbrydelser mod menneskeheden, herunder mord på sovjetiske krigsfanger.
Han blev løsladt i 1951 på grund af dårligt helbred og flyttede til først Schweiz og senere Italien, hvor han døde året efter.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |