Welshpool

Welshpool
Overblik
Land Storbritannien
Postnr.SY21 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEGBWPS Rediger på Wikidata
Demografi
6.639 (2021) Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Welshpool is located in Wales
Welshpool
Welshpool
Welshpools placering 52°39′35″N 3°08′50″V / 52.65966°N 3.14725°V / 52.65966; -3.14725

Welshpool (walisisk: Y Trallwng) er en købstad og community i Wales. Det har hørt til det historiske county Montgomeryshire, men er i dag en del af Powys. Byen ligger 6 km fra den walisisk-engelske grænse og den lavtliggende flod Severn. Dens walisiske navn Y Trallwng betyder "det sumpede/synkende land". Communitiet inkluderer Cloddiau og Pool Quay.

På engelsk var den oprindeligt kendt som Pool, men det blev ændret til Welshpool i 1835 for at kunne kende den fra den engelske by Poole. I 2011 havde det samlede community et indbyggertal på 6.664 personer, mens selve Welshpool by havde 5.948. Byen indeholder meget georgiansk arkitektur og den ligger umiddelbart nord for Powis Castle.

Historie

En gylden kalk som afbildet i kirken i Welshpool i 1794

Det siges, at Sankt Cynfelin grundlagde to kirker i byen, St Mary's og St Cynfelin's, i løbet af helgenernes tidsalder i det 5. og 6. århundrede.

Sognet Welshpool falder omtrent sammen med det middelalderlige commote Ystrad Marchell i cantrefet Ystlyg i kongeriget Powys.

Long Mountain, der danner baggrund for størstedelen af Welshpool, fungerede tidligere som den yderste forsvarslinje for fæstninger i den tid, hvor byen blot var et sumpet vådområde.

Welshpool fungerede kortvarigt som hovedstad i Powys Wenwynwyn eller det sydlige Powys, efter at fyrstendømmets hersker i 1212 blev tvunget til at flygte fra det traditionelle walisiske kongesæde ved Mathrafal af fyrsten af Gwynedd. Hjælp fra den engelske krone, som var fjende af fyrsten af Gwynedd, gjorde det muligt for Wenwynwyn-dynastiet at genvinde sine landområder. Yderligere stridigheder med Gwynedd førte endnu en gang til engelsk indblanding. I 1284 styrkede familien sit greb om Powys Wenwynwyn ved at omdanne fyrstendømmet til et marcherherredømme (gennem ordningen "overgivelse og genbevilling", på engelsk surrender and re-grant). Dette blev kendt som herredømmet Powys. Owain, arvingen til det tidligere fyrstendømme, kaldte sig Owen de la Pole efter byen.

Byen blev ødelagt af styrker under Owain Glyndŵr (arving til Powys Fadog – det nordlige Powys) i 1400, ved begyndelsen af hans oprør mod den engelske konge Henrik 4.. I dag ender den afmærkede, 217 km lange langdistancevandrerute og National Trail, Glyndŵr's Way, i Pont Howell Park ved siden af Montgomery Canal.

I 1411 var præsten ved kirken St Mary's Adam af Usk.

Referencer

  1. ↑ Davies, John; Jenkins, Nigel; Menna, Baines; Lynch, Peredur I., red. (2008). The Welsh Academy Encyclopaedia of Wales. Cardiff: University of Wales Press. s. 944. ISBN 978-0-7083-1953-6.
  2. ↑ "Historical Settlement Survey - Montgomeryshire - Welshpool" (PDF). CPAT.
  3. ↑ "Montgomeryshire Churches Survey - Church of St Mary, Welshpool". CPAT.

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om Wales' geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.