
Ved et billedformat forstår man en fjernsynsskærms eller et filmlærreds højde/bredde-forhold. Fjernsynsskærme eksisterer i tre forskellige formater:
Filmlærreder er ofte i widescreen- (1,66:1 eller 1,85:1) eller cinemascope-format (2,35:1). 35 mm biograffilm (og de helt nye digitale tilsvarigheder) der er filmet med for eksempel Panavision (inkl. Super Panavision) vises normalt i 2,39:1 format i biografer. Formatet 1:2,39 begyndte at blive indført i biografer fra 1953.
Når man skal vise film i fjernsynet, er man nødt til at justere formatet. Dette kan gøres på flere måder, hvoraf panscanning og letterboxing er de almindeligst kendte metoder.
Ved panscanning (også kendt som "pan & scan") viser man et udsnit af filmen, idet man forsøger at bortskære det mindst interessante i den enkelte scene. Metoden er kontroversiel og kritiseres af cineaster og instruktører.
Fem forskellige almindelige billedformater er vist herunder. Alle billeder har samme højde, men de har alle forskellig bredde.
| 72x54 | |
| 81x54 | |
| 96x54 | |
| 100x54 | |
| 129x54 |

Ved letterboxing tilføjer man en sort bjælke foroven og forneden, så seeren ser hele billedet, men i en mindre størrelse end ellers. En tv-kanal kan udsende et 16:9-signal der får 16:9- og 21:9-fjernsyn til automatisk at skifte til 16:9, så der er mindre eller ingen sorte bjælker.
| Spire Denne artikel om billed- og lydteknologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |