| William Falck | |
|---|---|
| Personlige detaljer | |
| Født | 9. september 1894 København, Danmark |
| Død | 5. december 1966 (72 år) København, Danmark |
| Gravsted | Garnisons Kirkegård |
| Børn | Jørgen Falck |
| Far | Sophus Falck |
| Søskende | Harry Falck |
| Beskæftigelse | Virksomhedsleder |
| Udmærkelser | Dansk Røde Kors' medalje, Dansk Røde Kors’ hæderstegn, kommandør af den italienske solidaritets stjerneorden, Ridder af 1. grad af Dannebrog (1956) |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Hans William Falck (født 9. september 1894 i København, død 5. december 1966 smst.) var en dansk erhvervsleder, der var direktør for redningsvirksomheden Falck.
Han var søn af virksomhedens grundlægger, Sophus Falck. I 1918 købte faderen Ambulance-Stationen i Odense og udvidede den allerede året efter, hvor den skiftede navn til Fyns Redningskorps. William Falck blev dens leder. Forretningen blev udvidet i 1923 med brandslukningstjeneste i Svendborg, hvor William Falcks bror, Harry Falck, blev stationsleder.
Falck udvidede efterhånden aktiviteterne, så man var til stede i hver fjerde købstad i landet.
Sønnen Jørgen Falck efterfulgte i 1964 sin far som direktør for Falck.
William Falck er begravet på Garnisons Kirkegård i København.