Winchesters bymur er en række forsvarsmure i det centrale Winchester, oprindeligt opført under romernes bosættelse i det sydlige Britannien, i det, der dengang var bosættelsen Venta Belgarum. Området omkring Winchester havde været beboet gennem hele jernalderen, hvor der fandtes brittonske bosættelser ved Oram's Arbour, St Catherine's Hill og Worthy Down. Venta Belgarum fik sit navn efter områdets belgiske stammer. Jordvolde til forsvar blev anlagt omkring slutningen af det 2. århundrede e.v.t. og blev genopført i sten i den sidste del af det 3. århundrede.
.jpg)
Under saksisk styre genopbyggede Alfred den Store Winchester og byens forsvarsværker som en del af det burh-system, der blev udviklet for at beskytte mod nordiske angreb. Winchester blev senere valgt som placeringen af et af de første normanniske slotte i England, da Winchester Castle blev opført langs bymurene i 1067. Ud over det kongelige slot i den vestlige del af byen blev Wolvesey Castle, biskoppen af Winchesters residens, opført i den østlige del af byen ved floden Itchen. Under borgerkrigen kendt som anarkiet belejrede styrker under dronning Matilda, på vegne af kong Stefan, styrkerne under Matilde af England, hvilket førte til ødelæggelsen af store dele af den gamle by, herunder byens forsvarsværker, i en begivenhed kendt som Rout of Winchester.
Selvom Winchesters bymure gennemgik perioder med forfald, havde byen i det 14. århundrede seks byporte: West Gate, South Gate, King's Gate, East Gate, North Gate og Durn Gate. Under Den Engelske Borgerkrig blev byen erobret på vegne af kongen af den royalistiske Sir William Ogle, før den blev indtaget af parlamentariske styrker under ledelse af Sir William Waller. Byen blev efterfølgende generobret af royalisterne, inden Parlamentet igen erobrede den efter slaget ved Cheriton, hvorefter størstedelen af slottet blev revet ned med undtagelse af Great Hall.
I løbet af det 18. århundrede blev store dele af murene og byportene revet ned på grund af portenes relativt lave højde og de farer, de udgjorde for fodgængere. Eastgate blev revet ned i 1768, og Southgate blev nedrevet fra 1771. Northgate kollapsede desuden i 1756. I dag er kun Kingsgate og Westgate bevaret, mens andre dele af muren stadig findes omkring portene og Winchester Castle samt langs Itchen ved resterne af Wolvesey Castle. Andre sektioner er blevet revet ned eller genanvendt. Flere dele af muren er i dag fredede og beskyttede kulturminder.
