Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Beskrivelse af hvordan fremdrift hypotetisk produceres via Woodward-effekten. C repræsenterer en kondensator komponent - og L repræsenterer en spole komponent. Mellem de to komponenter sættes en transducer, som kan lave mekaniske udvid/sammentræk svingninger - fx en piezoelektrisk transducer. Komponenterne L og C er forbundet via to ledninger og noget elektronik, som sørger for, at transduceren svinger med samme frekvens og fase som den elektriske energi, der bølger frem og tilbage mellem L og C via ledningerne. I eksemplet forudsættes det, at komponenterne L og C uden intern energi, har samme masse. Virkemåde: (1) Øverste illustration: Maksimal intern energi er lagret i spolen dvs strømmen gennem denne er maksimal. Virkningen af den øgede interne energi (E=mc²) er, at spolen har lidt større masse end uden den ekstra interne energi. Kondensatoren har minimalt lagret elektrisk energi, så den besidder kun massen af en afladet kondensator. Mens spolen får lagret elektrisk energi og lidt senere afgiver elektrisk energi, skubber transduceren L og C fra hinanden. (2) Da spolen har lidt større masse end C, vil C skubbes lidt længere mod højre, end L skubbes mod venstre. (3) Nederste illustration: Maksimal intern energi er lagret i kondensatoren, dvs ladningen over denne er maksimal. Virkningen af den øgede interne energi er, at kondensatoren har lidt større masse end uden den ekstra interne energi. Spolen har minimalt lagret elektrisk energi, så den besidder kun massen af en spolen uden eller med lav strøm gennem sig. Mens kondensatoren får lagret elektrisk energi og lidt senere afgiver elektrisk energi, trækker transduceren L og C mod hinanden. (4) Da kondensatoren har lidt større masse end L, vil L trækkes lidt længere mod højre, end C trækkes mod venstre. (5) Netto vil det samlede system bestående af L, C, transducer og lidt elektronik bevæges mod højre for hver arbejdscyklus.
En Woodward-effekt, også benævnt som en Mach-effekt, er en del af en hypotese forslået af James F. Woodward i 1990.
Hypotesen foreslår at transientemassefluktuationer opstår i ethvert objekt, som absorberer intern energi mens objektet undergår en acceleration. Ved at udnytte denne effekt burde man kunne generere en reaktionsløs fremdrift, hvilket Woodward og andre påstår at måle i forskellige eksperimenter.
Hvis Woodward-effekten påvises vil det være revolutionerende, da det vil muliggøre rumfartøjsmotorer, som ikke behøver at udsende stof. Sådan en motor, nogle gange kaldet en Mach effect thruster (MET) eller et Mach Effect Gravitational Assist (MEGA) drev, ville være et gennembrud indenfor rumrejser.
Indtil videre er Woodward-effekten ikke påvist.
Der laves nye eksperimenter, hvor man prøver at bekræfte og udnytte denne effekt af Woodward og andre.
Den afvigende fremdrift fundet i nogle eksperimenter med RF resonans hulrumsdrev, kan forklares via den samme Mach-effekt forslået af Woodward.
Maj 2018 præsenterede Martin Tajmar resultatet af gruppens testresultater af et EM-drev og et Woodward-drev. Woodward-drevets "fremdrift" ser ud til at være maskeret af en vekselvirkning mellem en ledning med jævnstrøm og jordens magnetfelt eller en asymmetrisk varmeudvidelse.
Mach-effekter
Ifølge Woodward er mindst tre forskellige Mach-effekter teoretisk mulige: retningsbestemt fremdrift, åben krumning af rumtiden - og lukket krumning af rumtiden.
"US Patent #5,280,864 Method And Apparatus To Generate Thrust By Inertial Mass Variance". 25 January 1994. Retrieved 20 February 2013.
"US Patent #6,347,766 "Method And Apparatus For Generating Propulsive Forces Without The Ejection Of Propellant" James Woodward and Thomas Mahood". Retrieved 23 December 2008.
"The Space Show: Dr. James Woodward". thespaceshow.com.