Zulabugten

Zula-bugten og Buri-halvøen

Zulabugten, også kendt som Zulagolfen, Annesley-bugten, Baia di Arafali eller Zula Bahir Selat'ē, er et vandområde på den eritreiske kystlinje ved Det Røde Hav.

Geografi

Bugten ligger 15 km øst for Massawa, nær midtpunktet af Eritreas kyst, i landets nordlige Rødehavsregion. På vestsiden af bugten ligger to store bjerge, Jebel Gedem (925 moh.) og Arbalu-bjerget (2.404 moh). Mellem de to løber Aligedefloden, med landsbyen Zula på dens højre bred. Bugtens kyst er omkranset af mangrover på begge sider af flodmundingen. Egyptologen Henry Salt identificerede Zula som det gamle arkæologiske område Adulis.

Nær bugtens bund ligger landsbyen Arafali, ved siden af den udslukte vulkan Dola der er 161 moh. Herfra udstråler adskillige veje sig ind i de omkringliggende områder. Øst for bugten ligger Buri-halvøen. Dette generelt lavtliggende, bølgende område består af lavastrømme i den sydlige ende og granit i nord. Revkanter afgrænser en stor del af denne kyst. Omkring 20 km bag Arafali ligger Dolphin Cove med en lav, flad strand, med en stejl stigning til Mount Abdur (245 moh.) bagved. 14 km længere fremme ligger den smalle Melita-bugt med landsbyen Macanille i dens spids. Her er der kystrev og mangrovesumpe.

Fotografi taget af 10th Field Company Royal Engineers under den britiske ekspedition til Abessinien

Zulabugten er en dybvandsbugt, dannet som en del af det komplekse riftingsystem, der opstod i disse egne, hvor tre tektoniske plader mødes. Riften fortsætter ind i landet til Danakil-depressionen, en sandslette, der ligger 120 m under havets overflade. Golfen markerer også den territoriale opdeling mellem Sahofolket og Afarfolket.

Referencer

  1. ↑ "Gulf of Zula". Mapcarta. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2016. Hentet 14. oktober 2016.
  2. ↑ Philip's (1994). Atlas of the World. Reed International. s. 108. ISBN 0-540-05831-9.
  3. 1 2 Naval (2013). Western Arabia & The Red Sea. Routledge. s. 78. ISBN 978-1-136-21002-0.
  4. ↑ J.L. Melvin (1991). Evaporites, Petroleum and Mineral Resources. Elsevier. s. 44-45. ISBN 978-0-08-086964-3.
  5. ↑ Abdulkader Saleh Mohammad (2013). The Saho of Eritrea: Ethnic Identity and National Consciousness. LIT Verlag Münster. s. 102. ISBN 978-3-643-90332-7.