Max Frisch

Max Frisch
Født	Max Rudolf Frisch; 15. mai 1911; Zürich
Død	4. apr. 1991 (79 år); Zürich
Beskjeftigelse	Skribent, arkitekt, dramatiker, romanforfatter, dagbokskriver, manusforfatter, filosof, journalist, biograf, lyriker
Utdannet ved	Eidgenössische Technische Hochschule Zürich; Universitetet i Zürich
Ektefelle(r)	Gertrud Frisch-von Meyenburg (1942–1959); Marianne Frisch (1968–1979)
Partner(e)	Ingeborg Bachmann (1958–1963); Käte Schnyder-Rubensohn
Mor	Karolina Bettina Frisch
Barn	Ursula Priess
Nasjonalitet	Sveits (årsak: fødsel)
Medlem av	Modern Language Association (1984); Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung; American Academy of Arts and Sciences; American Academy of Arts and Letters; Bayerische Akademie der Schönen Künste;
Utmerkelser	14 oppføringer Kommandør av Ordre des Arts et des Lettres (1984); Georg Büchner-prisen (1958); Conrad Ferdinand Meyer Prize (1938); Wilhelm Raabe Prize (1954); Schiller-Gedächtnispreis (1965); Schiller prize (1973); De tyske bokhandlernes fredspris (1976; taler: Hartmut von Hentig); Neustadtprisen (1986); Heinrich Heine-prisen (1989); Charles Veillon-prisen for tysksproglig litteratur (1958); Jerusalem-prisen (1965); Common Wealth Award of Distinguished Service (1985); Æresdoktor ved Universitetet i Birmingham; Æresdoktor ved Technischen Universität Berlin
	Max Frisch på Commons

Max Frisch (født 15. mai 1911 i Zürich, død 4. april 1991 samme sted) var en sveitsisk arkitekt og forfatter. Han er en av etterkrigstidens mest betydningsfulle tyskspråklige forfattere.

Frisch studerte germanistikk fra 1930 til 1932 i Zürich, men måtte avbryte studiene ved farens død. Han gjenopptok studiene i 1936, denne gangen innenfor arkitektur. I 1940 tok han arkitekteksamen ved Eidgenössische Technische Hochschule i hjembyen. To år senere åpnet han sitt eget arkitektkontor. Han stengte dette i 1955 for å bli forfatter på heltid.

De rundt 300 brevene han utvekslet med den østerrikske forfatterinnen Ingeborg Bachmann i perioden de var kjærester, ble utgitt i 2023. Julaften 1963 ba Bachmann ham brenne brevene, men Frisch svarte at det ønsket «kan jeg ikke oppfylle. Dine brev tilhører meg, slik mine brev tilhører deg.» Bachmann ødela de fleste av brevene hun hadde mottatt fra ham, men Frisch hadde skrevet dem med gjennomslag som han beholdt. Forholdet deres danner bakgrunn for hans roman Montauk.

I 1958 mottok Frisch Georg Büchner-prisen fra Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung.

Verker i utvalg

Prosa

Jürg Reinhart. Eine sommerliche Schicksalsfahrt. Roman, Deutsche Verlags-Anstalt, Stuttgart 1934
Antwort aus der Stille. Erzählung, Deutsche Verlags-Anstalt, Stuttgart 1937
Blätter aus dem Brotsack. Geschrieben im Grenzdienst 1939, Atlantis, Zürich 1940
J'adore ce qui me brûle oder Die Schwierigen. Roman, Atlantis, Zürich 1943
Bin oder die Reise nach Peking, Atlantis, Zürich 1945
Tagebuch mit Marion, Atlantis, Zürich 1947
Tagebuch 1946–1949, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1950
Stiller. Roman, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1954
Achtung: die Schweiz (Ein Pamphlet, Handschin, Basel 1955
Homo faber. Ein Bericht, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1957
Mein Name sei Gantenbein. Roman, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1964
Öffentlichkeit als Partner, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1967
Erinnerungen an Brecht, Friedenauer Presse, Berlin 1968
Wilhelm Tell für die Schule. Suhrkamp, Frankfurt am Main 1971
Tagebuch 1966–1971, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1972
Dienstbüchlein, Suhrkamp , Frankfurt am Main 1974
Montauk. Eine Erzählung, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1975
Wir hoffen. Rede zum Friedenspreis des Deutschen Buchhandels 1976, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1976
Der Mensch erscheint im Holozän. Eine Erzählung, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1979
Blaubart. Eine Erzählung, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1982
Forderungen des Tages. Portraits, Skizzen, Reden 1943–1982, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1983
Schweiz ohne Armee? Ein Palaver, Limmat, Zürich 1989
Schweiz als Heimat? Versuche über 50 Jahre. Suhrkamp, Frankfurt am Main 1990

Teaterstykker

Santa Cruz. Eine Romanze, Schwabe, Basel 1947
Nun singen sie wieder. Versuch eines Requiems, Schwabe, Basel 1946
Die Chinesische Mauer. Eine Farce, Schwabe, Basel 1947
Als der Krieg zu Ende war. Schauspiel, Schwabe, Basel 1949
Graf Öderland. Ein Spiel in zehn Bildern, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1951
Don Juan oder Die Liebe zur Geometrie. Eine Komödie in fünf Akten, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1953
Rip van Winkle. (hørespill)
Herr Biedermann und die Brandstifter. Hans Bredow-Institut, Hamburg 1955
Biedermann und die Brandstifter. Suhrkamp, Frankfurt am Main 1958
Die große Wut des Philipp Hotz. Ein Sketch
Andorra. Stück in zwölf Bildern, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1961
Zürich – Transit. Skizze eines Films, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1967
Biographie: Ein Spiel, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1967
Triptychon. Drei szenische Bilder, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1978

Referanser

1 2 Encyclopædia Britannica Online, Encyclopædia Britannica Online-ID biography/Max-Frisch, besøkt 9. oktober 2017^{[Hentet fra Wikidata]}
1 2 Gemeinsame Normdatei, besøkt 26. april 2014^{[Hentet fra Wikidata]}
1 2 Brockhaus Enzyklopädie, brockhaus.de, besøkt 9. oktober 2017^{[Hentet fra Wikidata]}
1 2 3 4 Store norske leksikon, Store norske leksikon-ID Max_Frisch, besøkt 17. oktober 2026^{[Hentet fra Wikidata]}
↑ Gemeinsame Normdatei, besøkt 11. desember 2014^{[Hentet fra Wikidata]}
↑ Store sovjetiske encyklopedi (1969–1978), avsnitt, vers eller paragraf Фриш Макс, besøkt 28. september 2015^{[Hentet fra Wikidata]}
↑ Gemeinsame Normdatei, besøkt 30. desember 2014^{[Hentet fra Wikidata]}
↑ Gemeinsame Normdatei, GND-ID 118536109^{[Hentet fra Wikidata]}
↑ www.nytimes.com^{[Hentet fra Wikidata]}
↑ arkiveringsdato 3. mars 2016, arkiv-URL web.archive.org, www.mfa.ethz.ch^{[Hentet fra Wikidata]}
↑ www.literaturpreisgewinner.de, besøkt 20. juli 2021^{[Hentet fra Wikidata]}
↑ www.friedenspreis-des-deutschen-buchhandels.de^{[Hentet fra Wikidata]}
↑ Karsten Aase-Nielsen: «Brevvekslingen mellom Max Frisch og Ingeborg Bachmann»
↑ Henrik Keyser Pedersen: «Brev i flammer», Klassekampen 20. mai 2023

Eksterne lenker

(en) Max Frisch – kategori av bilder, video eller lyd på Commons
(en) Max Frisch på Internet Movie Database

(no) Max Frisch hos Sceneweb

(sv) Max Frisch i Svensk Filmdatabas

(da) Max Frisch på Scope

(fr) Max Frisch på Allociné

(en) Max Frisch hos The Movie Database

(en) Max Frisch hos Internet Broadway Database
(de) Wikiquote: Max Frisch – Sitater
(de) Verk av og om Max Frisch i katalogen til det tyske nasjonalbiblioteket
Max Frisch Arkivert 28. februar 2017 hos Wayback Machine., Swissbib
Max-Frisch-Archiv ved ETH Zürich
(de) Walter Obschlager: «Frisch, Max» i Historisches Lexikon der Schweiz
Biografi og bibliografi, Suhrkamp-Verlag
ub.fu-berlin.de Lenkesamling ved universitetsbiblioteket til Freie Universität Berlin

Denne artikkelen er en spire. Du kan hjelpe Wikipedia ved å utvide den.

[hash-ebeb568f6a10a6bf93c096103f7600da29d25433-1] 1 2 Encyclopædia Britannica Online, Encyclopædia Britannica Online-ID biography/Max-Frisch, besøkt 9. oktober 2017^{[Hentet fra Wikidata]}

[hash-274565d7568c32a4ecb6b04d940e94ee9bcb90b8-2] 1 2 Gemeinsame Normdatei, besøkt 26. april 2014^{[Hentet fra Wikidata]}

[hash-7376f81f2489b8a42823b1a877ea542c7d4245fd-3] 1 2 Brockhaus Enzyklopädie, brockhaus.de, besøkt 9. oktober 2017^{[Hentet fra Wikidata]}

[hash-5caf13d757779958a79a7024cf2e5ca579cdcecf-4] 1 2 3 4 Store norske leksikon, Store norske leksikon-ID Max_Frisch, besøkt 17. oktober 2026^{[Hentet fra Wikidata]}

[hash-332d162d365fc309135025684aa893bfe39caf21-5] Gemeinsame Normdatei, besøkt 11. desember 2014^{[Hentet fra Wikidata]}

[hash-24144fd5fd34d79ad285ee46d7d1c30940a91549-6] Store sovjetiske encyklopedi (1969–1978), avsnitt, vers eller paragraf Фриш Макс, besøkt 28. september 2015^{[Hentet fra Wikidata]}

[hash-503c8b8879ebe3e0e1614b921627708c0b8228ca-7] Gemeinsame Normdatei, besøkt 30. desember 2014^{[Hentet fra Wikidata]}

[hash-194076b4a9507116e30cd34b65c280de481135f9-8] Gemeinsame Normdatei, GND-ID 118536109^{[Hentet fra Wikidata]}

[hash-583e04010dd7f3be254eb25823a3a52bb9753f6a-9] www.nytimes.com^{[Hentet fra Wikidata]}

[hash-bbc0532655b6585353eb51c0b12045783dced116-10] rkiveringsdato 3. mars 2016, arkiv-URL web.archive.org, www.mfa.ethz.ch^{[Hentet fra Wikidata]}

[hash-d29c2d8effcabc149845525ba6e8a26cb606b460-11] www.literaturpreisgewinner.de, besøkt 20. juli 2021^{[Hentet fra Wikidata]}

[hash-05c778e4561f8b9b7bac1beef542f879b8131d66-12] www.friedenspreis-des-deutschen-buchhandels.de^{[Hentet fra Wikidata]}

[13] Karsten Aase-Nielsen: «Brevvekslingen mellom Max Frisch og Ingeborg Bachmann»

[14] Henrik Keyser Pedersen: «Brev i flammer», Klassekampen 20. mai 2023

Max Frisch

Født		Max Rudolf Frisch 15. mai 1911 Zürich
Død		4. apr. 1991 (79 år) Zürich
Beskjeftigelse		Skribent, arkitekt, dramatiker, romanforfatter, dagbokskriver, manusforfatter, filosof, journalist, biograf, lyriker
Utdannet ved		Eidgenössische Technische Hochschule Zürich Universitetet i Zürich
Ektefelle(r)		Gertrud Frisch-von Meyenburg (1942–1959) Marianne Frisch (1968–1979)
Partner(e)		Ingeborg Bachmann (1958–1963) Käte Schnyder-Rubensohn
Mor		Karolina Bettina Frisch
Barn		Ursula Priess
Nasjonalitet		Sveits (årsak: fødsel)
Medlem av		Modern Language Association (1984) Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung American Academy of Arts and Sciences American Academy of Arts and Letters Bayerische Akademie der Schönen Künste
Utmerkelser		14 oppføringer Kommandør av Ordre des Arts et des Lettres (1984) Georg Büchner-prisen (1958) Conrad Ferdinand Meyer Prize (1938) Wilhelm Raabe Prize (1954) Schiller-Gedächtnispreis (1965) Schiller prize (1973) De tyske bokhandlernes fredspris (1976; taler: Hartmut von Hentig) Neustadtprisen (1986) Heinrich Heine-prisen (1989) Charles Veillon-prisen for tysksproglig litteratur (1958) Jerusalem-prisen (1965) Common Wealth Award of Distinguished Service (1985) Æresdoktor ved Universitetet i Birmingham Æresdoktor ved Technischen Universität Berlin
Max Frisch på Commons