17. september er dag 260 i året i den gregorianske kalender (dag 261 i skudår). Der er 105 dage tilbage af året.
Dagens navn er Lambertus' dag.Lambertus var biskop af Maastricht og en energisk missionær. I år 703 blev han snigmyrdet i sit hjem af nogle franske stormænd, som han havde anklaget for utugtigt levned.
1838 - Efter at have boet i Rom siden 1797 vender billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til København på fregatten Rota. Han får en heltemodtagelse og atelier og bolig på Charlottenborg.
1931 - RCA-Victor demonstrerer den første LP plade med 33 omdrejninger i minuttet. Det sker i New York. Først omkring 1948 slår det nye format igennem, da det bliver muligt at producere pladespillere til en rimelig pris.
1939 - Tre dage efter at den tyske ubåd U-39 er blevet sænket, bliver det engelske hangarskib Courageous sænket af U-29. Det sker sydvest for Irland.
1944 - Engelske faldskærmssoldater lander ved Arnhem, Holland, under Operation Market Garden. Målet er at sikre de allierede en bro over Rhinen, men operationen, som fortsætter i 10 dage, mislykkes.
2006 - Der afholdes valg til SverigesRigsdag, og den borgerlige fløj vinder en snæver sejr over den hidtidige socialdemokratiske regeringsfløj.
2006 - Pave Benedikt 16. beklager det postyr hans tale den 12. september vakte blandt mange muslimske samfund, og paven pointerede, at de anvendte gamle citater, ikke afspejler hans opfattelser af de aktuelle forhold.
2020 - Det første registrerede æresdrab i Danmark i 15 år finder sted i Randers, hvor en søn og en far i forening knivdræber den 44-årige Nasrin Behroz.
2022 - Wisłakanalen indvies, og tillader skibstrafik til den polske Elblag uden at skulle igennem russisk-kontrolleret farvand