1980

1980
MCMLXXX

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1960'erne^, 1970'erne ◄ 1980'erne ► 1990'erne^, 2000'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1975^, 1976^, 1977^, 1978^, 1979 ◄ 1980 ► 1981^, 1982^, 1983^, 1984^, 1985^, ►^, ►►

1980
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport

**1980 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1980 MCMLXXX
Ab urbe condita	2733
Armensk kalender	1429 ԹՎ ՌՆԻԹ
Kinesiske kalender	4676 – 4677 己未 – 庚申
Etiopisk kalender	1972 – 1973
Jødisk kalender	5740 – 5741
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2035 – 2036
- Shaka Samvat	1902 – 1903
- Kali Yuga	5081 – 5082
Iransk kalender	1358 – 1359
Islamisk kalender	1400 – 1401

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-2024

Se også 1980 (tal)

Begivenheder

Sovjetunionen invaderer Afghanistan

Januar

5. januar - Partiet Fælles Kurs bliver stiftet af sømandsbossen Preben Møller Hansen
9. januar – 63 shia-muslimer bliver halshugget i Saudi-Arabien for at have besat den store moské i Mekka (i november 1979)
15. januar – William Heinesen udråbes på sin 80-års dag, til æresborger i Thorshavn
18. januar - Almöbroen nord for Göteborg i Sverige styrter sammen
22. januar - den russiske atomfysiker og modtager af Nobels fredspris Andrej Sakharov deporteres fra Moskva til den lukkede by Gorkij. Forvisningen bliver af de sovjetiske myndigheder begrundet med "nedbrydende virksomhed mod den sovjetiske stat"

Marts

3. marts – Pierre Trudeau bliver premierminister for Canada
3. marts - ubåden USS Nautilus tages ud af drift
6. marts - A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal køber Larsens Plads over for Amalienborg og forærer den til kommunen til parkområde
11. marts - Nationalistlederen Robert Mugabe danner regering i Zimbabwe
12. marts - 20-kronesedlen på gaden i Danmark
13. marts - amerikaneren John Gacy fra Illinois bliver idømt 25 gange livsvarigt fængsel og 12 gange dødsstraf ved retten i Chicago, hvilket er historiens hårdeste strafudmåling. Dommen bliver givet for mord på 33 drenge i perioden 1972-78. Han bliver henrettet 10. maj 1994
23. marts - Folkeafstemning afholdes i Sverige om afvikling af landets atomkraftanlæg. Konklusionen af resultatet bliver uklar og stærkt debatteret
27. marts - den norske olieboreplatform Alexander L. Kielland i Nordsøen vælter, og 123 omkommer ved ulykken. Platformen vælter på få minutter, da ét af de vældige ben giver efter i hårdt vejr. 88 bliver reddet fra platformen

April

3. april - Belgiens ministerpræsident Wilfried Martens indgiver regeringens afskedsbegæring
13. april - USA's olympiske komite beslutter at boykotte sommerlegene i Moskva
25. april - et amerikansk forsøg på at befri de gidsler, der holdes på den amerikanske ambassade i Irans hovedstad Teheran mislykkes. To af flyene med elitesoldater støder sammen i ørkenen 400 km fra Teheran, og otte amerikanske soldater bliver dræbt
29. april - mange bliver såret og omkring 100 anholdt under voldsomme gadekampe, da 500 politifolk rydder byggelegepladsen "Byggeren" på Nørrebro
30. april – Dronning Beatrix i Holland bestiger tronen

Maj

5. maj - Arabiske terrorister sprænger Irans ambassade i London i luften efter seks dages besættelse; et gidsel omkommer, og 11 reddes
18. maj – vulkanudbrud på Mount St. Helens
24. maj - lederen af Sydkoreas efterretningstjeneste Kim Jai-Kyu henrettes sammen med fire medskyldige for mordet på præsident Park Chung-hee
28. maj - Dronning Margrethe udnævnes til Årets Æreshåndværker af Kjøbenhavns Haandværkerforening

Juni

1. juni - den amerikanske Tv-nyhedsstation CNN går i luften for første gang, fra Atlanta, Georgia
6. juni - Dansk Elbil Komite oprettes
16. juni - under besøg i England modtager dronning Margrethe den fornemme hosebåndsorden
29. juni - Vigdís Finnbogadóttir vælges til Islands præsident og bliver verdens første kvindelige folkevalgte statsoverhoved

Juli

15. juli – Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge springer i luften

August

2. august - en bombe dræber 85 mennesker, sårer mere end 200 og anretter store materielle skader i Bologna
5. august - Belgiens parlament beslutter at omdanne landet til en forbundsstat bestående af to delstater for at bilægge årelang sprogstrid
8. august - Skibsværftet B&W i København standser betalingerne
14. august - Lech Wałęsa og hans kolleger på skibsværftet i Gdansk indleder de strejker, der senere fører til dannelsen af Solidarność og et systemskifte i Polen
20. august - 301 passagerer indebrænder i et Lockheed Tristar fly fra Saudi-Arabien efter en nødlanding i Riyadh. Det er verdenshistoriens til da næst-alvorligste ulykke med et enkelt fly

September

5. september – Skt. Gotthardtunnelen, verdens på det tidspunkt længste vejtunnel, indvies i Schweiz
22. september - Irak invaderer Iran og indleder derved Iran-Irak-krigen, der første afsluttes knap otte år senere
22. september - den nystiftede frie polske fagbevægelse Solidaritet (Solidarność) vælger Lech Walesa som den første formand

Oktober

11. oktober - på Leninværftet i Gdansk i Polen går arbejderne i strejke. Strejkerne breder sig langt ind i landet
11. oktober - russiske kosmonauter vender tilbage til jorden efter 185 dage i rummet om bord på Salyut 6
12. oktober - 26 medlemmer af De Røde Brigader dømmes til fængsel på livstid for mordet på Aldo Moro
30. oktober - El Salvador og Honduras underskriver en fredstraktat, der sætter en stopper for de to landes grænsestrid, som startede med "Fodboldkrigen" i 1969
30. oktober - Algeriets præsident Benjedid benåder sin forgænger Ben Bella, der har været fængslet i 14 år.

November

1. november - ved en møntreform på Island, fjernes to nuller af kronen
2. november - under krigen mellem Iran og Irak bliver Irans olieminister taget til fange
4. november – Ronald Reagan besejrer Jimmy Carter og John B. Anderson ved det amerikanske præsidentvalg. Stemmefordeling blev 50,8 procent til Ronald Reagan, 41,0 procent til Jimmy Carter og 6,6 procent til John B. Anderson.
14. november - Sikkerhedskonferencen i Madrid kan endelig begyndes, efter at de 35 deltagende lande har været svært uenige om dagsordenen for konferencen
15. november - granater eksploderer over Bagenkop, da vesttyske flådefartøjer ved en fejl beskyder byen
23. november - en serie af jordskælv i Syditalien dræber op imod 4.800 mennesker
28. november - B&W’s tidligere ejer Jan Bonde Nielsen erklæres personligt konkurs

December

4. december - Portugals ministerpræsident Francisco Caneiro og hans danskfødte hustru Snu Seidenfaden omkommer sammen med forsvarsministeren, da hans privatfly styrter under start fra Lissabon
8. december - Beatlen John Lennon skydes ned på gaden foran Dakota-bygningen i New York af den sindsforvirrede fan Mark David Chapman
16. december - Sojakagefabrikken skaber frygt for eksplosionsulykke og klorudslip, da den hærges af en storbrand

Født

Januar

9. januar – Sergio García, spansk golfspiller.
12. januar – Amerie, amerikansk sanger.
17. januar – Zooey Deschanel, amerikansk skuespilleri.
24. januar – Suzy, portugisisk sanger.
27. januar – Marat Safin, russisk tennisspiller.
28. januar – Nick Carter, amerikansk sanger.

Februar

2. februar – Nina Zilli, italiensk sangerinde.
11. februar – Matthew Lawrence, amerikansk skuespiller.
12. februar – Christina Ricci, amerikansk skuespillerinde.
18. februar – Regina Spektor, russisk-amerikansk sangeri.
21. februar – Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, konge af Bhutan.
27. februar – Chelsea Clinton, datter af Bill Clinton.

Marts

3. marts – Katherine Waterston, amerikansk skuespiller.
17. marts – Søren Balsner, dansk musiker.
18. marts – Natalja Poklonskaja, russisk advokat.
21. marts – Ronaldinho, brasiliansk fodboldspiller.
27. marts – Kristian Leth, dansk skuespiller og musiker.
28. marts – Rasmus Seebach, dansk sanger.
28. marts – Jon Lange, dansk skuespiller.
30. marts – Katrine Lunde, norsk håndboldspiller.
30. marts – Kristine Lunde, norsk håndboldspiller.

April

9. april – Rasmus Green, dansk fodboldspiller (død 2006).
10. april – Gro Hammerseng, norsk håndboldspiller.
12. april – Peter Plaugborg, dansk skuespiller.
15. april – Fränk Schleck, luxembourgs cykelrytter.
23. april– Taio Cruz, britisk komponist, sangskriver, producer og sanger.
26. april – Channing Tatum, amerikansk skuespiller.
26. april – Jordana Brewster, brasiliansk skuespiller.

Maj

5. maj - Hank Green, amerikansk singer-songwriter og videoblogger.
17. maj – Fredrik Kessiakoff, svensk cykelrytter.
24. maj – Cecilia Cheung, kinesisk skuespillerinde.
30. maj – Steven Gerrard, engelsk fodboldspiller.

Juni

5. juni – Lisbeth Østergaard, dansk tv-vært.
14. juni – Amalie Ihle Alstrup, dansk skuespiller.
16. juni – Sara Maria Franch-Mærkedahl, dansk vejrvært.
17. juni – Venus Williams, amerikansk tennisspiller.
25. juni - Gry Rambusch, dansk advokat (død 2026).

Juli

8. juli – Robbie Keane, irsk fodboldspiller.
10. juli – Jessica Simpson, amerikansk sangeri.
12. juli – Kristen Connolly, amerikansk skuespiller.
18. juli – Kristen Bell, amerikansk skuespiller.
20. juli – Lau Højen, dansk guitarist og forsanger.
22. juli – Kate Ryan, belgisk sangerinde.
26. juli – Jacinda Ardern, newzealandsk politiker.

August

26. august – Chris Pine, amerikansk skuespiller.
26. august – Macaulay Culkin, amerikansk skuespiller.

September

3. september – James Hill, canadisk ukulelist.
7. september – Rikke Skov, dansk håndboldspiller
19. september – Tegan and Sara, canadiske sangere og tvillingesøstre.
25. september – Nikola , serbisk fodboldspiller.
30. september – Martina Hingis, schweizisk tennisspiller.

Oktober

14. oktober - Ben Whishaw, engelsk skuespiller.
21. oktober – Kim Kardashian, Amerikansk personlighed på tv og sociale medier
28. oktober - Lee Roche, engelsk professionel fodboldspiller

November

2. november – Thomas Bredahl, dansk guitarist fra Gop Squad og tidligere Volbeat.
12. november – Ryan Gosling, canadisk skuespiller.
13. november – Morten Messerschmidt, dansk politiker.
25. november - Özlem Saglanmak, dansk skuespiller.

December

7. december – John Terry, engelsk fodboldspiller.
15. december – Annalena Baerbock, tysk politiker.
18. december – Christina Aguilera, amerikansk sanger.
19. december – Jake Gyllenhaal, amerikansk skuespiller.
30. december – Wael Ghonim, egyptisk internetaktivist og dataingeniør.

Dødsfald

Uddybende artikel: Døde i 1980

Sport

20. januar – Super Bowl XIV Pittsburgh Steelers (31) besejrer Los Angeles Rams (19)
5. juli - Björn Borg vinder Wimbledon-mesterskabet i herresingle for femte år i træk
19. juli-3. august – Sommer-OL i Moskva, Sovjetunionen
17. oktober – Jørgen Hansen stopper Hans Henrik Palm i 9. omgang af den første EM-kamp mellem to danske boksere
1. november - i en VM kvalifikationskamp i Rom taber Danmarks fodboldlandshold 2-0 til Italien

Musik

19. april – Irland vinder den 25. årlige udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Haag, Holland, med sangen "What's Another Year" af Johnny Logan. Marokko deltog for første og, indtil videre, eneste gang i konkurrencen
5. juli - Danmarks Smukkeste Festival afholdes for første gang

8. september – Kate Bush udgiver hendes tredje album Never for Ever.
John Lennon & Yoko Ono udsender albummet Double Fantasy, pladen bliver Lennon's sidste.
Eurythmics stiftes.
Shu-bi-dua udsender deres 7. LP, Shu-bi-dua 7.
Bamses Venner vinder Dansk Melodi Grand Prix med nummeret Tænker Altid På Dig
Engelske Iron Maiden udgiver deres 1. plade "Iron Maiden", og bliver få år efter en af tidens størst Heavy Metal-bands – bandet består af Steve Harris, Dave Murray, Clive Burr, Paul Di'Anno og Dennis Stratton.
Bandet AC/DC udgiver deres første plade, Back in Black, med Brian Johnson som forsanger.
Kliché udgiver deres første album Supertanker.
C.V. Jørgensen udgiver albummet Tidens tern med sangen Costa del Sol (En inciterende flamenco). Sangen er hans største hit og og blev nummer 12 ved en afstemning blandt DR's brugere i 2026 om alletiders bedste danske sang.

Nobelprisen

Fysik – James Watson Cronin, Val Logsdon Fitch
Kemi – Paul Berg, Walter Gilbert, Frederick Sanger
Medicin – Baruj Benacerraf, Jean Dausset, George Davis Snell
Litteratur – Czesław Miłosz
13. oktober - Fred – Adolfo Perez Esquivel
Økonomi – Lawrence Klein

Referencer

1 2 3 4 5 Året 1981 - Fortalt i billeder
↑ Christian Ellegaard (12. juni 2026). "Danskerne har talt: Her er nummer 1 på Top100". DR.dk. Wikidata Q140185641.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1980

[:0-1] 1 2 3 4 5 Året 1981 - Fortalt i billeder

[2] Christian Ellegaard (12. juni 2026). "Danskerne har talt: Her er nummer 1 på Top100". DR.dk. Wikidata Q140185641.