I Lund engagerer indflydelsesrige kulturpersoner sig imod en gentagelse af jubelfesten i 1926 på årsdagen for slaget ved Lund, og får ved hjælp af Foreningen Norden held til at afværge en allerede fastsat plan for det "svenske jubilæum".
22. januar – historiens største bankrøveri bliver begået af en guerillastyrke i Libanons hovedstad Beirut, som røver omkring 50 millioner US dollars fra en bank. I ly af de kaotiske forhold i den krigshærgede by sprænger guerillastyrken sig adgang til British Banks Mellemøsten-filial og fjerner værdier fra bankboksene
10. juli – Ved Sevesoulykken i den norditalienske by Seveso bliver lokalbefolkningen udsat for forurening med flere kilo dioxin som følge af en industriulykke
21. august – syd for Anholt lokaliserer den jyske dykker Aage Jensen ("Dykker-Aage") vraget af den tyske ubåd U-534, som blev sænket af engelske bombefly 5. maj1945
11. oktober – Karen Andersen fra Vorbasse bliver Thailands førstedame, da hendes mand professor og tidligere højesteretsdommer Thanin Kraivixien udnævnes til landets nye ministerpræsident. Han bliver afsat i oktober det følgende år til fordel for en general.