Året 2000 (MM) var det 2000. siden vor tidsregnings begyndelse. Det var et skudår, som begyndte på en lørdag og sluttede på en søndag.
2000 var det sidste år i det 20. århundrede og var derfor ikke en del af det 21. århundrede.
6. januar – Den sidste (naturligt undfangede) pyrenæiske stenbuk findes død, tilsyneladende dræbt af et faldende træ, hvormed underarten uddør.
10. januar – Internetudbyderen America Online (AOL) køber verdens største mediekoncern Time Warner for 166 milliarder dollar (cirka 1.200 milliarder kr.)
31. maj – en kraftig brand opstår på plastvarefabrikken Bantex i Allerød. Dette betyder, at adskillige beboere i Allerød, Blovstrød og Birkerød evakueres, og at 54 ansatte på fabrikken mister deres job
21. august – norske dykkere kommer ned til forliste russiske atom–ubådKursk, der er forulykket efter en eksplosion ni dage tidligere. Da dykkerne trænger ind i ubåden viser der sig som frygtet, at alle 118 ombordværende er døde
4. oktober – Produktionen af den legendariske Rover Mini, tidligere kendt som Morris/Austin Mini, indstilles i England efter 5.387.862 producerede biler siden 1959. Det sidste eksemplar er en rød Cooper Sport. En ny udgave lanceres af BMW nogle måneder senere
5. oktober – I Jugoslaviens hovedstad Beograd indtager demonstranter Parlamentet og afsætter ved et ublodigt kup diktatoren, præsident Slobodan Milosevic. Milosevic havde 24. september tabt præsidentvalget, men nægtede at anerkende sit nederlag og gjorde brug af omfattende svindel for at blive ved magten. Ny præsident bliver Vojislav Kostunica, der også havde vundet præsidentvalget
12. oktober – det amerikanske flådefartøj USS Cole udsættes for et terroristangreb i Aden, Yemen, hvorunder 17 besætningsmedlemmer omkommer og mindst 39 kvæstes
Fred – Kim Dae Jung (Sydkorea) for hans arbejde for demokrati og menneskerettigheder, og specielt for fred og genoptagelse af normale forbindelser med Nordkorea.