2. januar – Panamas leder, general Manuel Noriega, overgav sig til amerikanske styrker, der overførte ham til et amerikansk fængsel, sigtet for narkohandel.
7. januar – Under titlen "Hjælp Østeuropa" afholder Danmarks Radio og TV 2 et fælles tv-show i Tivolis Koncertsal. Der bliver indsamlet 18,7 mio. kroner.
26. januar - et voldsomt stormvejr over det nordvestlige Europa koster over 100 døde. Især Storbritannien bliver hårdt ramt - det er det værste uvejr, der har ramt de britiske øer i det 20. århundrede. Stormen koster fire danske søfolk livet
2. maj - den hollandske koncern Phillips overtager en fjerdedel af aktierne i det danske Bang & Olufsen, oplyses det af Bang og Olufsen. Aktierne koster Phillips 340 millioner kr.
21. juni - omkring 40.000 omkommer, da den nordvestlige del af Iran rammes af det værste jordskælv i landets historie. Skælvet blev målt til mellem 7,2 og 7,7 på Richterskalaen
27. juli – Produktionen af den legendariske Citroën 2CV indstilles efter en produktion på 3.868.631 personbilsudgaver og 1.246.335 varebilsudgaver siden 1948. Den definitivt sidste bil, som forlader fabrikken i Portugal, er en grå 2CV6 Charleston.
9. august - FNs Sikkerhedsråd vedtager en enstemmig erklæring om at Iraks besættelse og indlemmelse af Kuwait er i strid med international folkeret, og at Irak derfor straks skal indlede tilbagetrækning
8. oktober - mindst 21 palæstinensere bliver dræbt og cirka 250 arresteret under alvorlige uroligheder i Jerusalem. Urolighederne starter, da jødiske fanatikere marcherer mod en moské, og palæstinensere kaster sten mod dem. Det israelske politi bruger først tåregas og gummikugler, men skyder senere med skarpt. Det er de blodigste og mest dramatiske begivenheder i Jerusalem siden Seksdageskrigen i 1967. FN's sikkerhedsråd fordømmer israelernes brutalitet.
7. november - store dele af Universal Studios i Hollywood, USA, brænder. Ingen mennesker kommer noget til, men kulisserne til film som King Kong, Psycho, Hajen og TV-serien Kojak bliver ødelagt
9. november - Mary Robinson bliver Irlands første kvindelige præsident. Mary Robinson stiller op uden for partierne, men bliver støttet af Labour og det marxistiske parti.
13. november - Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup bliver smidt ud af partiets Folketingsgruppe. To dage tidligere havde han meddelt, at han ville stifte et nyt parti - Trivselspartiet - som “en redningsplanke, hvis jeg - eller andre fremskridtsfolk, bliver ekskluderet”. Tre andre af Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer følger Glistrup
26. oktober - amerikaneren Evander Holyfield bliver verdensmester i professionel sværvægtsboksning, da han i Las Vegas, USA, besejrer den forsvarende mester, landsmanden James Douglas på knockout i tredje omgang. Det er Holyfields 25. sejr i træk - og den 21. på knockout
26. november - fodboldspilleren Preben Elkjær spiller sin sidste kamp som topspiller, da Vejle Boldklub på hjemmebane møder B 1913. 33-årige Preben Elkjær, der spiller for Vejle, bliver i øvrigt vist ud i afskedskampen. Siden bliver Elkjær blandt andet tv-kommentator og fodboldtræner.