13. januar – 418 bliver dræbt og 559 kvæstet ved en af de værste togulykker i verdenshistorien, da et eksprestog med flere tusinde passagerer kører af sporet ved byen Awash i Etiopien.
17. januar – På et repræsentantskabsmøde i Kronebanken bliver det oplyst, at bankens underskud i 1984 var på 1,3 milliarder kroner på grund af tab og hensættelser.
17. januar – En 25–årig flyverløjtnant omkommer, da hans fly – en F–104 Starfighter styrter i havet 10 km øst for øen Hjelm ud for Djursland
5. marts – en næsten ét år lang minearbejderstrejke i Storbritannien slutter da de sidste 90.000 af i alt 189.000 minearbejdere genoptager arbejdet, uden at arbejderne opnåede deres mål
1. april – albummet We Are the World udkommer. På dette album bidrager 8 rockstjerner med ikke tidligere udgivet materiale. Overskuddet fra albummet skal gå til sultende i Afrika
25. maj – op mod 50.000 omkommer, da en voldsom cyklon rammer Bangladesh' kystområde. Flere byer bliver ligefrem skyllet bort af en flere meter høj flodbølge
20. juni – en norsk tidligere tjenestemand i udenrigsministeriet, Arne Treholt, idømmes i Oslo tingsret 20 års fængsel for spionage for både Sovjetunionens og Iraks regeringer
21. juni – de brasilianske myndigheder fastslår, at en person, som druknede i 1979 og blev begravet under falsk navn, er den berygtede Josef Mengele
23. juni – 329 omkommer, da en indisk jumbojet styrter ned i Atlanterhavet 200 km sydvest for Irland fra 9.500 meters højde. Der er mistanke om et attentat, og personer der har sagt, at de tilhører sikhiske terrorgrupper i USA og Canada, tager ansvaret for attentat
19. juli – omkring 320 omkommer, da en dæmning og et dige bryder sammen nord for den lille italienske by Stava, og en flodbølge af vand, ler og mudder rammer byen, der nærmest bliver skyllet væk
3. november – 2 franske agenter findes skyldig i sænkning af Greenpeace's 'Rainbow Warrior'. I forbindelse hermed omkommer en fotograf om bord. Agenterne idømmes 10 års fængsel
6. november – amerikansk presse afslører, at præsident Ronald Reagan har givet grønt lys for salg af våben til Iran. Det udvikler sig til en større politisk skandale, der benævnes "Irangate"
13. november – et vulkanudbrud i Colombia koster 25.000 livet. 90 procent af byen Armaro med 25.000 indbyggere bliver totalt ødelagt af den følgende styrtflod af gloende lava og enorme mængder smeltet sne fra bjergsiderne. Vulkanen – Nevado – havde været inaktiv i 140 år
11. september – det danske fodboldlandshold taber i Idrætsparken en venskabskamp mod Sverige med 0–3. Det var det første danske nederlag på hjemmebane siden 1974
25. september – i Moskva taber det danske fodboldlandshold en VM–kvalifikationskamp mod Sovjetunionen med 1–0. Trods nederlaget førte Danmark stadig puljen, hvor det handlede om kvalifikation til VM i Mexico i 1986
17. november – Brøndby hyldes for første gang som danske fodboldmestre. Lyngby får sølv og AGF bronze. Ud af 1. division rykker Frem, Hvidovre, Køge og B 93. Op fra 2. division kommer KB og Randers Freja.
26. oktober – den amerikanske popsanger Whitney Houston får sit første nr. 1 hit i USA, da "Saving All My Love For You" når førstepladsen på den amerikanske Billboard Hot 100