Vorbasse

Vorbasse
Skolen Fritidscentret
Vorbasse Krigshavn
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneBillund Kommune
SognVorbasse Sogn
Postnr.6623 Vorbasse
Demografi
Vorbasse by1.275 (2026)
Kommunen27.200 (2026)
 - Areal536,51 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.vorbasse.dk
Oversigtskort
Vorbasse is located in Region of Southern Denmark
Vorbasse
Vorbasse
Vorbasses beliggenhed 55°37′54″N 9°4′55″Ø / 55.63167°N 9.08194°Ø / 55.63167; 9.08194

Vorbasse er en by i Sydjylland med 1.275 indbyggere (2026), beliggende 20 km nord for Vejen, 16 km vest for Egtved, 19 km sydøst for Grindsted og 14 km syd for Billund. Vorbasse hører til Billund Kommune, som har kommunesæde i Grindsted og ligger i Region Syddanmark.

Vorbasse hører til Vorbasse Sogn. Vorbasse Kirke ligger i byen.

Seværdigheder

Vorbasse Marked blev afholdt første gang i 1730. På de 3 markedsdage kommer der ca. 1/4 million besøgende samt 400-500 heste, ca. 650 kræmmere og over 200 smådyrshandlende. Desuden kommer der omrejsende tivolier og landevejens farende svende.

Faciliteter

Historie

Jernalderen

I jernalderen er der fundet flere grave med både mænd og kvinder omkring Vorbasse. I 1964 fandt en dreng nogle lerskår på sin fars mark i Vorbasse og meldte fundet til museet i Esbjerg, der kom og lavede en prøveudgravning. Arkæologerne fandt stolpehuller fra 300- og 400-tallet. Yderligere udgravninger foregik i 1974-1987. Der er også fundet en brønd, som i dag findes på byens museum.

Vorbassedrengene

Vorbassedrengene var en gruppe voksne mænd fra Vorbasse, som i 1800-tallet systematisk plyndrede gravhøje i området mellem Esbjerg og Kolding. Formodentlig undersøgte de over 1200 høje. De fik nemt ejernes tilladelse, for højene lå i vejen for dyrkningen af jorden. Kun få høje var dengang fredede, for det blev oldtidsminder først generelt i 1937. Reglen om at danefæ skulle afleveres til Kongen mod fuld erstatning fandtes, men Vorbassedrengene solgte alle deres fund.

Landsbyen

Vorbasse landsby talte i 1682 9 gårde, 2 huse med jord og 2 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 362,0 tønder land skyldsat til 29,35 tønder hartkorn Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.

I 1879 blev Vorbasse beskrevet således: "Vorbasse med Kirke, Præstegaard, Skole, Veirmølle og Kro".

Stationsbyen

I 1904 blev Vorbasse beskrevet således: "Vorbasse (c. 1340: Worbas), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1893), Fattiggaard for V.-Hejnsvig Sogne (opr. 1878, Plads for 24 Lemmer), Lægebolig, Mølle, Købmandshdl., Kro og Markedsplads (Marked i April og Aug.)" Det lave målebordsblad viser desuden et mejeri og en mindestøtte for 1864.

I 1917 fik Vorbasse station på Danmarks længste privatbane Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Stationen havde 284 m krydsningsspor. Nordvest for stationsbygningen var der 114 m læssespor med sporskifte i begge ender samt dyrefold og blindspor til offentligt og privat varehus.

Sidebanen Vejen-Gesten blev nedlagt allerede i 1951. Hovedstrækningen Troldhede-Kolding, som Vorbasse lå på, blev nedlagt i 1968. Stationsbygningen er bevaret på Dalgasvej 10. Mod nordvest fra Østergade 45 går en kort jordvej, der er en del af banens tracé.

I 1930 var erhvervsfordelingen for Vorbasse stationsby med 429 indbyggere: 102 levede af landbrug, 154 af industri, 47 af handel, 55 af transport, 14 af immateriel virksomhed, 23 af husgerning, 32 var ude af erhverv og 2 uoplyst.

Kendte personer

Noter

  1. 1 2 3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ↑ Vorbasse Marked: Om markedet
  3. ↑ Vorbasse Skole
  4. ↑ Vorbasse Camping: Vorbasse Fritidscenter
  5. ↑ Vorbasse Svømmehal
  6. ↑ "Vorbasse Camping".
  7. ↑ Anette Bruun Jarl 6. maj 2022. "Vorbasse Kro er renoveret for fire millioner kroner" Egtved Posten
  8. ↑ Frihavnen, Vorbasse Plejecenter: Boligerne
  9. ↑ Pedersen, s. 133
  10. ↑ Frandsen; , bilagskort
  11. ↑ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 2. Udgave 6. Deel Kjøbenhavn 1879, s. 510
  12. ↑ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. Udgave 5. Bind Kjøbenhavn 1904, s. 773
  13. ↑ Statistisk Tabelværk 5 Række Litra A Nr. 20,; København 1935; s. 159

Eksterne kilder/henvisninger