Filskov

Navnet

Byens navn er en sammensætning af fil og skov. Navnet tyder på, at bebyggelsen er fra Valdemarstiden. Endelsen "skov" menes at have sammenhæng med en egeskov, der strakte sig hen til det nuværende Filskov. Forstavelsen "fil" kan være en sammentrækning af ordet fælles, hvorfor det samlede navn kan have betydet "Fællesskov". Andre tolkninger, der harmonerer godt med egeskoven, er at Filskov betyder "Fjælskov" eller "Fælgskov", altså skov, hvor man kunne skaffe træ til fjæle (lange brædder) eller hjulfælge.

Østergård Kirke

Der foreligger meget lidt information om den tidligste historie i Filskov, men adskillige gravhøje vidner om beboelse i oldtiden. I 1100-1200 tallet blev der i området opført en kirke, som hed Østergård. Den er nævnt i Ribe Oldemoder, en liste fra omkring 1350 over kirkernes bidrag til Ribe domkapitel. Blandt kirkerne i Jellingsyssel lå Østergård Kirke på den højeste bidragssats, hvilket også var tilfældet i 1325 og 1394. Så området har været velstående, og rigdommen fik man ved at udvinde jern fra myremalm og eksportere det. Generelt var egnen frodig på den tid, og der var skove og enge, hvilket ses af træstammefund fra moser. Ikke desto mindre menes det, at stort set hele områdets befolkning var uddød sidst i det 14. århundrede. Måske skete det allerede midt i århundredet, hvor den sorte død rasede på sit højeste i Europa - i Ribe Oldemoder er der nemlig ud for Østergård Kirke tilføjet desolata (øde).

Da der atter blev befolket på egnen, fortsatte man udvindingen af myremalm, som krævede trækul, så skoven blev hugget ned og var næsten helt væk i 1761. Det ændrede støt landskabet til hede med meget lyng. Filskov overlevede dog, idet den lå ved åen, hvor der endnu var eng. Østergård Kirke overlevede ligeledes til efter Reformationen. Man forstod at udnytte lyngen og engene, så dyrene kunne få føde, og fæstebønderne på gårdene i Filskov betalte store summer i fæsteafgift til herregården Juellingsholm i Sønder Omme.

1600-tallet

I 1600-tallet kom der tilbagegang for egnen. Da den levede af kvæghandel, var det hårdt for bønderne, at der rasede kvægpest i landet. Desuden medførte Svenskekrigene stor uro, og svenskere og polakker foretog mange plyndringer. I 1660, da de værste uroligheder var ovre på Filskov-egnen, var to af Filskovs fem gårde forladte. De 2 ødegårde var dog atter beboet i 1664. Stor selvstændighed blandt fæstebønderne og et mere ligeværdigt forhold med præsten samt herremændene på Juellingsholm bevirkede, at fæsteforholdet blev afløst allerede i midten af 1700-tallet.

1700-tallet

Udskiftningen i Filskov skete i 1790, hvor der var 8 gårde i byen. Landboreformerne medførte, at gårdene skulle have fordelt deres fællesjord, men selvom en forordning herom var kommet i 1758, skete udskiftningen altså først senere pga. modvilje blandt Filskovs bønder, der bl.a. var bange for, at opgravning af diger ville føre til sandflugt.

I løbet af 1700-tallet faldt indbyggertallet en smule, idet der var dårlige tider for bønderne. I 1787 var der 53 indbyggere, hvilket steg til et højdepunkt på 81 i 1880 ifølge folketællingerne.

Kirke, sogn og kommune

Østergård Kirke lå i Nørvang Herred, som i Middelalderen var en del af Jellingsyssel og i 1793 kom under Vejle Amt. De få beboere opgav i 1578 at vedligeholde kirken og rev den ned, hvorefter de søgte til Sønder Omme Kirke. Under jordarbejde ved Østergård i 1866 fandt man den gamle kirkegård, men ingen spor af kirkebygningen. Fundet bidrog til, at indbyggerne ønskede sig en ny kirke. Den bevilgede staten penge til, men indbyggerne valgte at bygge to kirker for pengene, bare uden tårne. Så både Blåhøj og Filskov kunne indvie en kirke i 1877. Filskov Kirke fik tårn i 1929.

Begge filialkirker hørte til Sønder Omme Sogn, hvor Blåhøj og Filskov blev udskilt som kirkedistrikter indtil 1911, hvor de blev selvstændige sogne. I 1913 blev Blåhøj-Filskov Sognekommune udskilt fra Sønder Omme Sognekommune. I 1947 blev Blåhøj og Filskov to selvstændige sognekommuner, stadig i Vejle Amt. Ved kommunalreformen i 1970 indgik Filskov Sognekommune i Grindsted Kommune i Ribe Amt, som den hørte til indtil 2007.

Kro og flyveplads

Filskov Kro blev i 1853 grundlagt som kongelig privilegeret landevejskro. I 1903 flyttede kroen til en ny bygning mere centralt i Filskov. Kroen blev i 1960'erne landskendt og også kendt i udlandet, fordi kroejeren anlagde en flyveplads på 820*15 m, så gæster let kunne komme på weekend langvejsfra, bl.a. for at fiske i Omme Å. Der blev bygget en separat værelsesfløj til de flyvende lystfiskere.

Efter at den samme familie havde drevet Filskov Kro i 4 generationer, ønskede ejerne at sælge i 2013. Kroen blev købt af et investeringsselskab med 14 deltagere, heraf 11 lokale. Selskabet har givet kroen en gennemgribende renovering, og ejerne af Grønbjerg Hotel har forpagtet den.

Kirkelandsbyen

I 1904 blev Filskov beskrevet således: "Filskov med Filialkirke, Skole og Kro;"

Stationsbyen

Filskov fik i 1917 jernbanestation på Diagonalbanen, som i 1920 blev fuldt udbygget mellem Randers og Esbjerg. Byen opstod på bar mark omkring stationen, og de oprindelige gårde ligger ikke i den nuværende bymidte. Efter at byen havde fået jernbane, kom der et bredt udvalg af handlende og andre erhverv, og befolkningstallet voksede hurtigt. Det lave målebordsblad viser foruden kroen mejeri, bageri, smedje, telefoncentral, missionshus og forsamlingshus. Filskov skrev vejhistorie i 1925, da hovedvejen gennem byen blev asfalteret som den første vej i Jylland.

I 1960'erne var en uforholdsmæssig stor del af byens arbejdsstyrke beskæftiget i transportsektoren, men erhvervslivet prægedes også af håndværk og industri.

Diagonalbanen blev nedlagt i 1971, hvorefter der stadig kørte godstog mellem Filskov og Grindsted til 1977. Den gamle stationsbygning er bevaret på Stationsvej 24, og banen er mellem Grindsted og Brande omdannet til cykel- og gangstien "Den skæve bane", opkaldt efter et af Diagonalbanens kælenavne i folkemunde. 2 km nord for stationen har byens aktive lokalhistoriske arkiv rejst en mindesten ved stien over besætningen på et engelsk bombefly, der blev skudt ned af tyskerne 10. april 1944. En anden "flyversten" står ved Brunbjergvej.

Efter nedlæggelsen af banen stagnerede byens indbyggertal, men efter 1990 er det steget støt. I starten af 2000-tallet er der bygget 50 nye huse i byen, og der er ledige byggegrunde ved Kirkehusvej i byens sydvestlige udkant.

Folketal