Gylle er en flydende staldgødning, som opstår, når kreaturer og/eller svin går på spaltegulve, der tillader både ajle (urin) og møg (blanding af fast afføring og strøelse) at falde ned i et opsamlingssystem. Det sparer meget arbejde at samle dyrenes affald som gylle, og desuden bevares det meste af gødningsindholdet i materialet – i hvert fald indtil det bliver spredt på marken. Fra møget kommer et indhold af kalium, fosfor og magnesium, og fra urinen stammer gyllens høje indhold af kvælstof (her i form af den stinkende luftart ammoniak). I Danmark skal landmænd have gylletank til 9 måneder.
Metoder til bortskaffelse af gylle
Udbringning på marken med gylleudlæggere, der udlægger gyllen direkte på jorden gennem slanger, i modsætning til tidligere, hvor man spredte gyllen gennem luften. I dag nedfældes gyllen dog ofte med såkaldte gyllenedfældere, således at gyllen dækkes helt eller delvist af jord i forbindelse med udbringningen. Derved reduceres kvælstoftabet i form af ammoniakfordampning markant, og lugtgenerne ligeså. Størrelsesordenen kan være 50 tons per hektar.
Udvindelse af biogas, som efterlader et afgasset gylleprodukt, der ved udbringning på marken er mere effektivt og lugter langt mindre end uafgasset gylle.