Hilmar Baunsgaard

Hilmar Tormod Ingolf Baunsgaard
Baunsgaard i 1970
34. statsminister i Danmark
Embedsperiode
2. februar 1968 – 11. oktober 1971
MonarkFrederik 9.
Valgt vedFolketingsvalget 1968
ForegåendeJens Otto Krag
Efterfulgt afJens Otto Krag
Personlige detaljer
Født26. februar 1920
Slagelse
Død2. juli 1989 (69 år)
København, Danmark
DødsårsagHjerteanfald
GravstedOrdrup Kirkegård
Politisk partiDet Radikale Venstre
ÆgtefælleEgone Baunsgaard (1944-1989)
ProfessionHandelsuddannelse
RegeringRegeringen Hilmar Baunsgaard
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Hilmar Tormod Ingolf Baunsgaard (26. februar 1920 – 30. juni 1989) var Danmarks statsminister fra 2. februar 1968 til 11. oktober 1971. Baunsgaard var handelsuddannet og arbejdede i branchen som disponent, forretningsfører og direktør. Han var tidligt aktiv i Radikal Ungdom, deltog fra 1948 i Det Radikale Venstres ledelse og var 1957-1977 medlem af Folketinget.

Han var tidligere handelsminister i de socialdemokratisk-radikale regeringer under Viggo Kampmann og Jens Otto Krag fra 1961 til 1964. Primært på grund af Baunsgaards tv-tække fordoblede Det Radikale Venstre sit mandattal ved folketingsvalget i 1968, hvilken medførte, at han blev statsminister i en regering sammen med Venstre og De Konservative. Ved folketingsvalget i 1971 bevarede partiet sine mandater, men regeringens parlamentariske flertal var væk, og Jens Otto Krag tog over som statsminister.

I 1977 forlod han dansk politik og påtog sig formandsposten for Politiken. I 1983 blev han ramt af en hjerneblødning, som han aldrig overvandt, og han døde den 30. juni 1989.

Karriere

Hilmar Baunsgaard havde en handelsuddannelse og arbejdede i det private erhvervsliv. Han tilsluttede sig Det Radikale Venstre og var fra 1948 med i partiets ledelse. Samme år blev han formand for Radikal Ungdom, hvilket han var til 1951. I 1957 blev han valgt til Folketinget og var medlem frem til 1977. Han var handelsminister i de socialdemokratisk-radikale regeringer under Viggo Kampmann og Jens Otto Krag fra 1961 til 1964, men der var politiske problemer i forhold til Krag vedrørende især omsætningsafgiften og den såkaldte helhedsløsning.

Hilmar Baunsgaard havde tv-tække, og det var ikke mindst hans fortjeneste, at Det Radikale Venstre ved folketingsvalget i 1968 fordoblede sit mandattal, hvilket førte til, at Baunsgaard blev statsminister i en ny regering sammen med Venstre og De Konservative. Regeringen fik problemer med et stigende skattetryk, og også ungdomsoprøret gav vanskeligheder. Der blev udskrevet folketingsvalg i 1971, hvor Det Radikale Venstre bevarede sine mandater, men regeringens parlamentariske flertal var væk, og Krag tog over som statsminister.

Hilmar Baunsgaard kunne på grund af indre uro ikke bevare sin indflydelse i partiet, og i 1977 forlod han Folketinget og blev formand for Politikens bestyrelse.

Privat

Han var bror til politikeren Bernhard Baunsgaard og gift med Egone Baunsgaard.

Han er begravet på Ordrup Kirkegård.

Bibliografi

Litteratur

Referencer

  1. ↑ Asger Baunsbak-Jensen (23. februar 2020). "Hilmar Baunsgaard 100 år: Den glemte statsminister". Kristeligt Dagblad.
  2. ↑ "Hilmar Baunsgaard". Gravsted.dk.
Foregående: Statsminister Efterfølgende:
Jens Otto Krag Jens Otto Krag