1951
1951 MCMLI |
◄ 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede ► |
Gregoriansk kalender | 1951 MCMLI |
Ab urbe condita | 2704 |
Armensk kalender | 1400 ԹՎ ՌՆ |
Kinesiske kalender | 4647 – 4648 庚寅 – 辛卯 |
Etiopisk kalender | 1943 – 1944 |
Jødisk kalender | 5711 – 5712 |
Hindukalendere | |
- Vikram Samvat | 2006 – 2007 |
- Shaka Samvat | 1873 – 1874 |
- Kali Yuga | 5052 – 5053 |
Iransk kalender | 1329 – 1330 |
Islamisk kalender | 1371 – 1372 |
Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972
Se også 1951 (tal)
Begivenheder
Januar
- 1. januar - vejtrafikken generes kraftigt af snefygning i hele Danmark
- 1. januar - kineserne overskrider den 38. breddegrad i Korea
- 2. januar - til et forslag fra vestmagten svarer Sovjet, at man på et firemagtsmøde kun er villig til at forhandle om Tysklands afmilitarisering
- 3. januar - FN-tropperne må atter rømme Seoul
- 3. januar - Landsbrugsrådet vurderer landbrugsseksporten i 1950 til 2 1/2 milliard kroner
- 5. januar - en republikansk senator ved navn Toft sår tvivl ved Trumanns ret til at sende amerikanske tropper til Europa
- 6. januar - USA vil have Kina stemplet som angriber
- 7. januar - Vendssyssel begraves i snemasser
- 8. januar - Niels Bohr retter atter en fredsappel til hele Verden. England stiller forslag om optagelse af Kina i FN og stiller ligeledes forslag om en demokratisk folkeafstemning i Korea
- 9. januar – FN’s hovedkvarter i New York, USA, bliver indviet.
- 14. januar Haderslev domkirke genindvies efter 10 års restaurering
- 16. januar - På et møde i København appellerer de tre nordiske udenrigsministre styret i Kina om at acceptere FN's fredsforslag
- 17. januar - Kina afviser FN's fredsforslag
- 18. januar - General Eisenhowers besøg i Rom udløser store demonstrationer blandt landets kommunister
- 19. januar - England hjemsøges af en mildere mutation af den Spanske Syge
- 23. januar - Hospitalsskabet Jutlandia fra Danmark afsejler til Korea
- 28. januar - krigslykken vender i Korea og FN-tropperne har atter fremgang
- 30. januar - den danske rigsdag godkender Europahæren og dermed tilslutter Danmark sig definitivt Bruxelles-aftalerne
- 31. januar- John McCloy, amerikansk højkommissær, benåder 21 dødsdømte tyske krigsforbrydere
Februar
- 1. februar - USA ønsker at forhandle om fred med Japan
- 2. februar - Kina meddeler, at de vil kæmpe til den bitre ende
- 2. februar - Englands udenrigshandel lammes af store havnestrejker
- 5. februar - USA lover Jugoslavien hjælp mod et eventuelt angreb fra Kominform
- 7. februar - USA får luftbaser i fransk Marokko
- 8. februar - De tre SAS selskaber i Sverige, Norge og Danmark, samles under ét, med hovedsæde i Stockholm
- 9. februar - de italienske kommunister splittes i to partier
- 14. februar - 16 tons illegale våben bliver fundet i Genua, Italien
- 14. februar - USA advarer Sovjet mod at angribe Jugoslavien
- 15. februar - general Eisenhower får kommando over 6 USA-divisioner i Europa
- 15. februar - Churchill betegner Englands oprustning som værende utilstrækkelig
- 16. februar - Stalin udtaler til Pravda, at 3. Verdenskrig ikke er uundgåelig
- 21. februar - Norge meddeler, at de ønsker at øge sit militære forsvar og vil i 1953 kunne mobilisere 270.000 mand
- 24. februar - USA opgør kommunisternes tab i Korea-krigen til 624.000 mand, mod 50.000 amerikanske mænd
- 25. februar - Præsident Gottwald, Tjekkiet stempler den forhenværende udenrigsminister Vladimír Clementis som forræder. Ingen kender dog Clementis's opholdssted
Marts
- 3. marts - i Prag, Tjekkiet fortsætter massearrestationerne og Vladimir Clementis's kone, Ludmilla Clementis er blandt de arresterede
- 6. marts - på et såkaldt Stedfortrædermøde i Paris mellem Big Four, taler den russiske repræsentant Andrei Gromyko dunder mod USA
- 7. marts - i en moske i Teheran bliver den persiske premierminister Ali Razmare myrdet. Et par dage efter at have modsat nationaliseringen af landets olieproduktion
- 10. marts - den katolske ærkebiskop Josef Beran i Prag, tvangsforvises fra byen
- 11. marts - general Josef Pavel, tjekoslovakisk politichef bliver også arresteret og sigtet for forræderi
- 12. marts - i Barcelona strejker 300.000 arbejdere mod de stigende levnedsmiddelpriser
- 13. marts - forbundskansler Konrad Adenauer udpeger sig selv som Vesttysklands første udenrigsminister
- 13. marts - for 4. gang bliver Seoul indtaget af FN-tropper
- 15. marts - det persiske parlament vedtager enstemmigt at nationalisere landets olieproduktion
- 18. marts - i Albanien indledes en udrensning af landets antikommunister
- 29. marts - i Persien indføres der undtagelsestilstand
- 22. marts - over Atlanten forsvinder en amerikansk flyvemaskine med militære hemmeligheder. 53 mister livet
- 24. marts - øverstbefalende for FN-Styrkerne general MacArthur tilbyder Korea fred, men truer så Kina med krig
- 27. marts - FN bakker ikke general MacArthurs udtaler fra 24. marts op
- 31. marts - FN-styrker overskrider den 38. breddegrad
April
- 1. april - en SAS-maskine nødlander ved Bromma. Der udbryder brand i maskinen - ingen omkommer
- 4. april - i USA vedtager senatet at sende fire divisioner landtropper til Europa som styrkelse af Atlanthæren
- 5. april - feltmarskal Montgomery besøger København, med modtagelse af kongen
- 5. april - i USA dømmes ægteparret Julius og Ethel Rosenberg til døden, for at have udleveret atomhemmeligheder til Sovjet
- 8. april - atomudvalget i USA udtaler, at dr. Klaus Fuchs har været verdens farligste spion og de oplysninger han har videregivet til Sovjet, har givet dem et forspring på 1 1/2 år
- 8. april - i Jugoslavien anmoder Tito vestmagterne om våbenleverancer
- 9. april - præsident Truman befaler general MacArthur at afholde sig fra politiske udtalelser
- 10. april - i Tjekkoslovakiet er udrensningen nået til generalerne og flere af dem begår selvmord
- 11. april - præsident Truman afskediger general MacArthur
- 11. april - i en slotsruin i Skotland finder man den stjålne kroningssten fra Westminister
- 12. april - 200 kampfly er i kamp ved grænsen mellem Kina og Korea og præsident Truman udtaler at general MacArthurs politik har været en trussel mod verdensfreden
- 15. april - Nordkorea udsender fredsføler
- 19. april - i USA udtaler den afskediget general MacArhur at eftergivenhed over for Kina vil udløse krig
- 23. april - Nordkoreansk ny-offensiv tvinger FN-styrkerne tilbage
- 24. april - tjekkerne har udrenset 175.000 mand af partiet
- 25. april - i Persien slutter oliestrejken
- 27. april - Danmark overlader Grønlands militære baser til Atlantrådet
- 29. april - i Flensborg byråd mister danskerne flertallet ved kommunevalget
Maj
- 1. maj - N. Zahles skole, København fejrer 100 års jubilæum
- 2. maj - firmaet Kampax tvinges ud af Persien. Politisk begrundet
- 6. maj - Niedersachsen, Tyskland opnår nynazisterne 15% af stemmerne ved landdagsvalget
- 7. maj - som let i Atlanterpagtens forsvar, landsættes amerikanske luftstyrker på Island
- 17. maj - 45 lande stemmer for FN sanktioner mod Kina
- 20. maj - Nordkoreanernes krigsheld vender i Koreakrigen, efter tabet af 70.000 mand og de trænges tilbage i defensiven
- 21. maj - dansk turistbus torpederes af et tog ved den hollandsk-tyske grænse. Én omkommer og 24 såres
- 22. maj - dansk turistbus forulykker i Østrig, da bremserne svigter på en bjergside. 10 af de 29 ombordværende bliver såret.
- 27. maj - i Østrig vælges Theodor Körner til præsident
- 28. maj - den nordkoreanske offensiv betragtes som sammenbrudt og FN er for tredje gang over 38. breddegrad
- 29. maj - Newcastle, England koster en mineeksplosion 75 dødsofre
- 31. maj - Ruhr, Tyskland indespærres 14 mand i brændende minegange, efter en mineeksplosion
Juli
- 16. juli – Belgiens konge, Leopold 3., abdicerer
- 17. juli – Belgiens regent, Prins Baudouin bliver belgisk konge under navnet Baudouin 1.
September
- 28. september – Seth Barnes Nicholson opdager Jupiter-månen Ananke
Oktober
- 2. oktober – Et meteornedslag ved Aarhus finder sted i Riis Skov.
- 22. oktober – 5000 amerikanske soldater udsættes for nedfald fra atomprøvesprængning i Nevada. Militæret skal undersøge virkningerne af nedfaldet
November
- 23. november – Ved en brand på Holmen i København eksploderer 11 miner. 16 personer omkommer
- Youth for Understanding (en international udvekslingsorganisation) stiftes.
- Writers Guild of America, East grundlægges.
Født
Januar
- 13. januar − Brita Wielopolska, dansk filminstruktør (død 2020).
- 27. januar – Anders Dahl-Nielsen, dansk håndboldspiller.
Februar
- 15. februar – Jane Seymour, engelsk skuespillerinde.
Marts
- 7. marts – Francis Rocco Prestia, bassist i funk/soul-bandet Tower of Power.
- 7. marts – Ulla Henningsen, dansk sanger og skuespillerinde.
April
- 4. april - Steen Christiansen (musiker), dansk musiker, komponist og guitarist (død 2019).
- 14. april – Jytte Pilloni, dansk sanger og skuespillerinde (død 1997).
- 23. april − Torben Lendager, dansk musiker.
- 27. april – Henrik Krogsgaard, dansk kapelmester og pianist.
Maj
- 23. maj – Antonis Samaras, græsk minister.
- 30. maj – Søren Spanning, dansk skuespiller (død 2020).
Juni
- 19. juni − Morten Zeuthen, dansk cellist.
- 29. juni – Don Rosa, amerikansk Anders And-tegner.
Juli
- 10. juli – Kurt Bertelsen Christensen dansk fisker og miljøaktivist.
- 21. juli - Robin Williams, amerikansk komiker (død 2014).
- 25. juli – Frank Aaen, politiker for Enhedslisten og Danmarks Kommunistiske Parti.
August
- 8. august – Louis van Gaal, tidligere hollandsk fodboldspiller.
- 8. august – Mohamed Mursi, egyptisk politiker (død 2019).
- 9. august – Alexander Bozhkov, bulgarsk politiker (død 2009).
September
- 25. september – Mark Hamill, amerikansk skuespiller.
Oktober
- 16. oktober − Anders Hjulmand, dansk advokat.
December
- 1. december – Jarl Friis-Mikkelsen, dansk skuespiller, instruktør og studievært.
- 15. december – Anders Bircow, dansk skuespiller og medlem af Linie 3.
- 19. december – Ulf Olsson, svensk morder (død 2010).
- 29. december – Yvonne Elliman, amerikansk sangerinde.
Dødsfald
Januar
- 1. januar - Carl Koblauchs, populær cykelrytter, dør under et cykelløb i Australien (født 1923)
- 9. januar – Nikoline Nielsen, dansk brygger (født 1874)
- 10. januar - Sinclair Lewis, amerikansk forfatter og nobelprismodtager (født 1885)
- 22. januar – Harald Bohr, dansk matematiker og fodboldspiller (født 1887).
- 25. januar – C.F. Jarl, dansk ingeniør og erhvervsmand (født 1872).
- 27. januar – Carl Gustaf Mannerheim, finsk general, statsmand og præsident (født 1867).
- 30. januar – Ferdinand Porsche, østrigsk bilfabrikant (født 1875).
Februar
- 3. februar – August Horch, tysk bilfabrikant (født 1868).
- 8. februar - Fritz Thyssen, tysk stålkonge, der finansierede Hitler. Dør statsløs i Argentina (født 1873)
- 12. februar – Percy Howard Hansen, dansk soldat i engelsk tjeneste, som blev dekoreret med Viktoriakorset (født 1890).
- 19. februar – André Gide, fransk forfatter og nobelprismodtager (født 1869).
- 21. februar – Lilian Ellis, dansk skuespiller og danser (født 1907).
Marts
- 23. marts – Axel Malmstrøm, dansk teolog og biskop (født 1888).
April
- 1. april - Ebba Wilton, kammersangeinde (født 1896)
- 2. april – Charles Willumsen, dansk skuespiller (født 1866).
- 6. april – Marie Nielsen, dansk revolutionær (født 1875).
- 9. april – Vilhelm Bjerknes, norsk fysiker og meteorolog (født 1862).
- 14. april – Ernest Bevin, engelsk politiker, fagforeningsleder og udenrigsminister (født 1881).
- 23. april – Charles G. Dawes, amerikansk vicepræsident og nobelprismodtager (født 1865).
- 29. april – Ludwig Wittgenstein, østrigsk filosof (født 1889).
Maj
- 3. maj - Edgar Rubin, professor i psykologi
- 7. maj – Warner Baxter, amerikansk skuespiller (født 1889).
- 14. maj - K.H. Kofoed, dansk politiker og minister (født 1879).
- 22. maj – Axel Nielsen, dansk nationaløkonom og rektor (født 1880).
- 26. maj – Poul Nørlund, dansk historiker, arkæolog og professor (født 1888).
Juni
Juli
- 8. juli – Willy Gervin, dansk cykelrytter (født 1903).
- 9. juli – Jørgen Bentzon, dansk komponist (født 1897).
- 13. juli – Arnold Schönberg, østrigsk komponist og musikteoretiker (født 1874).
- 23. juli – Philippe Pétain, tidl. fransk marskal og leder af Vichy-regeringen (født 1856).
- 23. juli – Robert J. Flaherty, amerikansk dokumentarfilminstruktør (født 1884).
- 28. juli – Louis Bobé, kgl. dansk ordenshistoriograf (født 1867).
August
- 13. august - Carl Immanuel Scharling, dansk teolog og biskop (født 1879).
- 14. august – William Randolph Hearst, amerikansk avisudgiver (født 1863).
- 18. august – Jacob Saxtorph-Mikkelsen, dansk komponist og sanger (født 1878).
September
- 23. september – Erik Arup, dansk historiker og professor (født 1876).
Oktober
- 25. oktober – Henning Ahrensborg, dansk skuespiller (født 1925).
November
- 6. november – Julius Hartmann, dansk fysiker (født 1881).
- 13. november - Nikolaj Medtner, russisk pianist og komponist (født 1880).
December
- 12. december - Louis Østrup, dansk generalkonsul og fodboldleder (født 1876).
- 24. december – Bodil Hauschildt, dansk fotograf (født 1861).
- 26. december - Johan Thomas Lundbye, dansk ingeniør og professor (født 1874).
Nobelprisen
- Fysik – John Cockcroft og Ernest T. S. Walton
- Kemi – Edwin McMillan og Glenn T. Seaborg
- Medicin – Max Theiler, Sydafrika. Gul feber.
- Litteratur – Pär Lagerkvist
- Fred – Leon Jouhaux
Sport
- 12. februar - 15.000 tilskuere overværer det internationale skihopstævne på Holtekol. Bedste udlænding bliver nordmanden Verner Alfredsen. Bedste dansker; Poul Elnegaard
- 18. februar - I Oslo taber Danmark bokselandskampen 3-5 til Norge
- 6. maj - KB taber sensationelt 0-2 til Frem og må rykke ned i 2. division
- Ryder Cup, golf – USA 9½-Storbritannien 2½
Bøger
- Da Trifitterne kom – John Wyndham
Eksterne henvisninger
Litteratur
Året fortalt i Billedet 1951 fra Illustrationsforlaget