Morten Messerschmidt

Opvækst og privatliv

Han blev født i 1980 i Frederikssund i Nordsjælland som søn af arbejdsmand Carsten Christoffersen og kommunalsekretær Inge Messerschmidt. Han voksede op i Frederikssund, hvor han boede alene sammen med sin mor, da forældrene var skilt. Hans mor arbejdede som sekretær i børne- og ungeforvaltningen i Frederikssund Kommune og har fra 2014 været byrådsmedlem i Frederikssund for Dansk Folkeparti.

Han blev student fra Sankt Annæ Gymnasium i 1999 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 2009. Han var kirkesanger fra 1999-2005 i Islebjerg Kirke. Han har tidligere udtalt, at han gerne ville have været operasanger i stedet for politiker.

I 2001 blev han indlagt med stress og var sengeliggende i en måned. Han deltog i 2003 i realityshowet, Big Brother VIP, da TV Danmark havde inviteret en række såkaldte VIP'er til at deltage. I 2021 havde han en cameo i et Klovn afsnit i sæson 8.

Han mødte bakkesangerinden Dot Wessman første gang i april 2007, da de begge var i Grøften i Tivoli. Wessman bestyrer sangerindepavillonen Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken. Parret har været sammen siden 2007. De gik fra hinanden i juni 2015, men annoncerede den 1. juli 2016, at de havde fundet sammen igen. I 2008 udgav parret en cd med julesange, hvor de blandt andet sang klassikeren "Skal vi klippe vore julehjerter sammen". Parret er bosat i Charlottenlund.

Hans mor, Inge Messerschmidt, stillede op for Dansk Folkeparti ved kommunalvalget i 2013, hvor hun gik til valg på at give bedre vilkår til pædagoger, skolelærere og de ældre.

Den 15. november 2019 blev hans halvsøster, den 31-årige Line Messerschmidt, dræbt i sit hjem i Ruds Vedby af sin kæreste, Martin Christensen Degn, der samme dag også dræbte sin tidligere kæreste. Line Messerschmidt efterlod sig fire mindreårige børn. Martin Christensen Degn blev den 23. juni 2021 idømt fængsel på livstid for begge drab af en enig domsmandsret i Østre Landsret. Inge Messerschmidt og hendes mand overtog forældrerollen og bor i et hus ved Frederikssund sammen med de fire børn, som Morten Messerschmidt fik den juridiske forældremyndighed over.

Folketinget

Som 11-årig fulgte han afstemningen om Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 i fjernsynet, hvilket gjorde ham politisk tændt. Han engagerede sig i Dansk Folkepartis Ungdom som 17-årig. Han var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Folkepartis Ungdom i årene fra 2000-2005. Fra 2001 til 2005 var han næstformand for ungdomspartiet. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere. Messerschmidt beskyldte især TV Avisen for at være venstreorienteret. Samme år medvirkede han i Mikael Bertelsens satireprogram De uaktuelle nyheder, hvor Messerschmidt blandt andet blev opfordret til at afstraffe Mikael Bertelsen fysisk, ligesom værten gentagende gange kaldte ham for et "højreorienteret svin". I virkeligheden var det hele aftalt spil. Mellem 2003 og 2005 var han assistent for Dansk Folkepartis europaparlamentariker Mogens Camre. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2004 blev han valgt som 2. suppleant.

Messerschmidt stillede op til folketingsvalget 2001 i Storstrøms Amt, hvor han fik 941 personlige stemmer, hvilket rakte til en tredjeplads blandt DF's kandidater og en plads som andensuppleant for Colette Brix. Ved folketingsvalget den 8. februar 2005 blev han valgt ind for Århus Amtskreds med 3.812 personlige stemmer. og fik posten som EU-ordfører. Samme år skabte han intern ballade i Dansk Folkeparti, da han sammen med sin politiske mentor, Mogens Camre, stod som afsender på en kronik i Jyllands-Posten, der talte for lavere skat og en reduktion af den offentlige sektor. Messerschmidt har senere udtalt, at kronikken udelukkende var hans værk. Ved folketingsvalget den 13. november 2007 tredoblede han sit personlige stemmetal til 11.466 og blev oven i EU-ordførerposten tildelt energiordførerposten.

Han var i perioden fra 2009-2019 medlem af Europa-Parlamentet. Han stillede op til Folketinget igen ved folketingsvalget den 5. juni 2019 og blev valgt ind med 7554 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds.

Ved folketingsvalget den 1. november 2022 blev han genvalgt med 6.722 personlige stemmer. Dansk Folkeparti klarede sig lige akkurat over spærregrænsen med 2,6 procent af stemmerne. Ved Folketingsvalget 2026 blev han genvalgt med 50.819 personlige stemmer i Sjællands Storkreds, hvilket var det højeste personlige stemmetal blandt samtlige kandidater ved valget. Dansk Folkeparti fik 9,1 procent af stemmerne.

Europa-Parlamentet

Ved Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 blev han valgt med 284.500 personlige stemmer, hvilket var det næsthøjeste antal personlige stemmer, en dansk politiker nogensinde havde fået. Tallet blev kun overgået af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som fik 407.966 personlige stemmer ved Europa-Parlamentsvalget i 2004. Han indtog en særdeles EU-kritisk holdning. Han har flere gange opfordret at Europa-Parlamentet nedlægges, og magten gives tilbage til nationalstaterne i EU. I 2013 meddelte han at han ville genopstille til EU-Parlamentet, og senere på året viste en meningsmåling at han var den danske europaparlamentariker med mest gennemslagskraft. Han gik til valg på kontrol med EU's forbrug og på dansk grænsekontrol. Ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 fik han 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer en dansker nogensinde har fået.

Han har tidligere sammen med europaparlamentariker Jens Rohde, været vært på Radio24syvs ugentlige debatprogram Europa i Flammer. Messerschmidt var meget aktiv i afstemningen om Danmarks retsforbehold i EU i 2015, og han mente selv, at hans største sejr havde været nej'et i forbindelse med den danske afstemning om retsforbeholdet i 2015.

Den 15. juli 2015 stiftede han et nyt europæisk parti – Alternative for Europe (AFE), hvilket skete uden offentlighedens bevågenhed. Partiet skulle ifølge Messerschmidt være for de partier, der som Dansk Folkeparti er en del af den konservative gruppe, men som ikke sidder med i det konservative, europæiske parti. Han opgav dog projektet senere samme år. Messerschmidt repræsenterede Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet som medlem af Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister.

Formand for Dansk Folkeparti

Ved Dansk Folkepartis ekstraordinære landsmøde i Herning den 23. januar 2022 blev Messerschmidt af de delegerede valgt som formand for Dansk Folkeparti. Han fik 60 procent af stemmerne. I løbet af formandsvalgskampen gjorde Messerschmidt sig bemærket med sin personlige rivalisering med sin daværende partifælle Martin Henriksen. Efter at Messerschmidt vandt formandsvalget, meldte Henriksen sig ud af partiet. I perioden fra februar til juni 2022 forlod 11 folketingsmedlemmer partiet, deriblandt Kristian Thulesen Dahl, som var medstifter af Dansk Folkeparti i 1995. 2022 var et turbulent år for partiet med intern uro, vælger- og medlemsflugt. Ved folketingsvalget den 1. november 2022 fik partiet 2,6 procent af stemmerne og kom lige ind over spærregrænsen. Ved valget fik Inger Støjbergs parti Danmarksdemokraterne 8,1 procent af stemmerne, hvilket gav 14 mandater. 11 ud af de 14 valgte Danmarksdemokrater havde fortid i Dansk Folkeparti og partiet er tidligere blevet kaldt DF 2.0.

I december 2024 opfordrede han regeringen til, at sætte det danske bidrag til Ukraine ned. Messerschmidt ville med sit opråb forsøge at få regeringen til "at føre en Ukraine-politik, der tager udgangspunkt i virkelighedernes verden og ikke i en fantasiverden", som han selv udtrykte det. Messerschmidt har foreslået at indsætte NATO-tropper ved grænsen for at sikre, at Rusland ikke rykker længere ind i Ukraine eller andre lande, og at man samtidig skal blive ved med at opruste NATO.

Under Messerschmidts ledelse har partiet gjort sig bemærket ved blandt andet at rykke til højre i den økonomiske politik. Således ville han modsat sin forgænger som formand Kristian Thulesen Dahl ikke modsætte sig lettelser i topskatten. I udlændingepolitikken har han blandt andet opfordret den danske sanger Isam B til at rejse ud af Danmark.

Ved folketingsvalget 2026 tredoblede DF sit stemmetal og fik igen samme mandatttal (16) som ved folketingsvalget 2019. Messerschmidt fik med 50.819 stemmer på Sjælland flest personlige stemmer af alle ved valget. Udover at Sjællands Storkreds er den storkreds, der har flest vælgere, og DF's valgstrategi, der målrettet fokuserede på at koncentrere stemmerne på partiets spidskandidater, tilskrev valgforskeren Rune Stubager blandt andet det gode valgresultat Messerschmidts personlige popularitet som en politiker, der virkelig formår at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.

Profil og mærkesager

Messerschmidt er kendt som en skarp debattør og retoriker. Efter at være blevet formand for Dansk Folkeparti har han bevæget partiet i en mere nationalkonservativ retning, hvor partiet har fremhævet mærkesager som udlændingepolitik, sundhed og fødevarepriser. I EU-politikken har Messerschmidt som EU-parlamentariker været et kendt ansigt på DF's EU-skeptiske linje. Som energiordfører i Folketinget 2007-2009 argumenterede han imod, at klimaforandringerne skulle være menneskeskabte. Da han i 2019 blev partiets klimaordfører, fremlagde han Dansk Folkepartis første samlede klimaplan med et mål om CO2-neutralitet i 2050, men ville ikke tage stilling til årsagsspørgsmålet: "Jeg synes, det er ret vigtigt, at man som politiker og menneske er åben over for at lytte til alle de eksperter, der er. Og der er stadigvæk i dag folk med dyb indsigt, der mener forskellige ting på det her område." Han er modstander af klimaafgifter og trak i sommeren 2024 sit parti ud af den brede klimaaftale fra 2019, som førte til klimaloven i 2020. Det skete i protest mod den afgift på landbrugets CO2-udledning, der blev indført med den grønne trepartsaftale.

Overtrædelse af racismeparagraffen

I februar 2001 havde Dansk Folkepartis Ungdom indrykket en valgplakat som annonce i Studiemagasinet med teksten "Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os". Ledsagende teksten var et billede af en gruppe mænd med hætter og blodpletter, som fremviste Koranen, med underteksten "Danmark om 10 år". Ved Retten i Hvidovre den 11. oktober 2002 blev Messerschmidt, Kenneth Kristensen Berth, Kenneth Pedersen Lambrecht og Per Ulrich Karpf, alle fra Dansk Folkepartis Ungdom, dømt for overtrædelse af straffelovens § 266b (den såkaldte racismeparagraf) på grund af annoncen. De blev oprindeligt idømt 7 dages betinget fængsel, men efter at både de anklagede og anklageren ankede dommen med påstand om henholdsvis frifindelse og skærpelse, stadfæstede Østre Landsret dommen og skærpede straffen til 14 dages betinget fængsel den 9. maj 2003. De to redaktører af Studiemagasinet, der havde udgivet annoncen, blev hver idømt fem dagbøder à 500 kr. Ifølge DR udtalte Messerschmidt i 2011 til Information: "Jeg har haft lejlighed til at se på mine egne debatindlæg fra 2001, og selvom jeg stadig mener det samme, så ville jeg bruge en anden form".

I oktober 2023 delte Messerschmidt annoncen på X, og han blev i oktober 2024 sigtet for på ny at have overtrådt § 266 b. Rigsadvokaten opgav i februar 2025 at rejse tiltale, fordi det efter anklagemyndighedens vurdering ikke kunne bevises, at han "i denne helt konkrete sammenhæng har truet, forhånet eller nedværdiget en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro".

B.T.-sagen

Den 27. april 2007 skrev dagbladet B.T., at Messerschmidt i beruset tilstand i restaurant Grøften i Tivoli ved Tivolis åbning 13. april havde "hyldet Hitler, heilet og sunget nazisange". Avisens hovedkilde til historien var den tidligere socialdemokratiske politiker Torben Lund. Messerschmidt medgav, at han havde været beruset og at have sunget første vers af nationalsangen "Lied der Deutschen" (med ordlyden "Deutschland, Deutschland über alles"), men nægtede at have hyldet Adolf Hitler eller nazismen.

Messerschmidt meldte sig ud af Dansk Folkeparti den 29. april 2007 og blev løsgænger i Folketinget. I de følgende dage trådte vidner frem og afviste B.T.'s version. Den 22. maj 2007 indgik Messerschmidt og B.T. forlig og fremsatte en fælles udtalelse, men allerede samme aften opstod der uenighed i et dobbeltinterview med B.T.'s chefredaktør Arne Ullum og Messerschmidt i TV Avisen. Han blev medlem af Dansk Folkeparti igen den 24. maj 2007. Selv forklarede han at udmeldelsen skulle tage presset væk fra partiet.

Den 26. februar 2009 blev tidligere chefredaktør Arne Ullum og journalist Jacob Heinel Jensen i Københavns Byret begge straffet med 10 dagbøder af 500 kr. Desuden skulle de betale en godtgørelse for tort på 25.000 kr. til Messerschmidt samt betale for sagens omkostninger. Messerschmidt havde anklaget B.T. for injurier og krævet 100.000 kroner som godtgørelse for de personlige omkostninger, sagen havde haft for ham.

MELD- og FELD-sagen

Den 13. oktober 2015 meldte europaparlamentsmedlemmet Rikke Karlsson sig ud af Dansk Folkeparti i protest mod Morten Messerschmidt, fordi hun efter gentagne forsøg ikke kunne få udleveret regnskab fra to fonde (MELD og FELD), som hun på daværende tidspunkt var medlem af. Ifølge Karlsson var hun blevet medlem af fondene uden selv at have kendskab til det, da hun i forbindelse med sin indtrædelse i Europa-Parlamentet i juli 2014 underskrev en række forskellige erklæringer. Messerschmidt afviste samme dag alle anklager om at dække over brug af fondsmidler og kommenterede Karlssons udtrædelse af partiet med, at "hun (Karlsson) er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende." I de følgende uger afviste Morten Messerschmidt at fremlægge sine bilag, og i et interview på DR2 den 28. oktober afviste han ligeledes at have anvendt fondsmidler uretmæssigt.

Den 23. november 2015 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium at tvangsopløse Messerschmidts europæiske parti MELD og den tilknyttede fond FELD, og samtidig skulle fonden tilbagebetale 120.700 kroner til Europa-Parlamentet, fordi pengene uretmæssigt var blevet anvendt til at finansiere skonnerten Halmø til Dansk Folkepartis sommertogt i 2013.

Den 6. maj 2016 afviste Morten Messerschmidt fortsat, at han havde misbrugt EU-midler og kaldte sagen imod sig for "ren chikane". Den 9. maj 2016 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium, at MELD og FELD i alt skulle tilbagebetale knap tre millioner kroner, fordi europæiske partier og fonde ikke må anvende EU-støttemidler til at finansiere kampagner for et nationalt parti. Cirka 1,6 millioner kroner var blevet anvendt til kampagner for Dansk Folkeparti.

Efter at Ekstra Bladet den 18. august 2016 kunne afsløre dokumenter, der viser at både Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann var blevet valgt som bestyrelsesmedlemmer på en generalforsamling hvor de ikke var til stede, valgte Rikke Karlsson at politianmelde Messerschmidt for identitetstyveri. Tre år senere havde Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet fortsat ikke truffet afgørelse i anmeldelsen, idet man afventede OLAF's rapport.

Den 24. august 2016 meddelte Morten Messerschmidt at han trak sig som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.

I september 2019 afsluttede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, OLAF, deres efterforskning af svindel i MELD og FELD, hvor de blandt andet konkluderer at MELD og den tilknyttede fond FELD gennem en årrække havde "ulovlige, uregelmæssige eller uberettigede udgifter" på omkring 4,35 millioner kroner. Efterforskningen blev efterfølgende overdraget til politi og anklagemyndigheder i flere af de lande MELD-partiets medlemmer kommer fra, herunder Bagmandspolitiet i Danmark.

Efter at Folketinget havde ophævet Messerschmidts parlamentariske immunitet i april 2021, blev han personligt tiltalt for dokumentfalsk og uberettiget udbetaling af EU-midler for 98.835 kroner. Sagen begyndte ved Retten i Lyngby i august 2021, hvor han den 13. august 2021 af en enig domsmandsret blev dømt skyldig. Dommen lød på 6 måneders betinget fængsel. Morten Messerschmidt ankede dommen kort efter domsafsigelsen. Østre Landsret afgjorde den 22. december 2021, at sagen skulle gå om, da de vurderede, at dommer Søren Holm Seerup havde ageret på en måde, hvorefter han var inhabil i sagen. Den 22. november 2022 ophævede Folketinget atter Messerschmidts parlamentariske immunitet, og retssagen begyndte den 24. november ved Retten på Frederiksberg. Her fremlagde Messerschmidts forsvarer en del nyt materiale om sagen. Den 21. december 2022 blev Messerschmidt frifundet for anklagerne af en enig domsmandsret.

MELD- og FELD-sagen svækkede i en årrække fra 2016 til 2022 politisk Messerschmidt, men med hans frifindelse i 2022 blev der sat punktum for svækkelsen, og det blev begyndelsen til en fornyet fremgang for Dansk Folkeparti, hvor partiet ikke mindst trak mange stemmer fra Nye Borgerliges tidligere vælgere.

Sagsanlæg mod Martin Lidegaard

Se også: Injuriesagen mellem Morten Messerschmidt og Martin Lidegaard.

Den 11. november 2025 sagde Messerschmidt at han ville anlægge et søgsmål for injurier mod De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard. Årsagen var at Lidegaard under debatmøde den 10. november udtalte, at "man (Dansk Folkeparti, red.) vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her". Dette fik Messerschmidt til at stille et ultimatum til Lidegaard. Han gav Lidegaard 24 timer til at trække sin udtalelse tilbage, men det skete ikke. Messerschmidt lagde en video på X, hvor han udtalte: "Det får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti. Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve. Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt". Forhistorien er, at Messerschmidt den 30. oktober gav et interview i Weekendavisen, hvor han talte om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv. Lidegaard udtalte, at han tog sagsanlægget med sindsro. Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet vurderede, at det var svært at se, at Messerschmidt havde nogen sag mod Lidegaard.