Ukraine

Ukraine (ukrainsk: Україна, tr. Ukrajina) er et land i Østeuropa. Det grænser op til Rusland mod øst, Hviderusland mod nordvest, Polen, Ungarn og Slovakiet mod vest, Rumænien og Moldova mod sydvest, og Sortehavet og Det Azovske Hav mod henholdsvis syd og sydøst. Ukraine er i øjeblikket involveret i en territorialstridighed med Rusland over Krimhalvøen, som Rusland annekterede i 2014, men som Ukraine samt hovedparten af det internationale samfund anerkender som ukrainsk. Med Krimhalvøen har Ukraine et samlet areal på 603.628 kvadratkilometer, hvilket gør det til Europas største land. Ukraine er desuden verdens 46. største land. Ukraine har et indbyggertal på 42,5 millioner. Det er dermed det 32. folkerigeste land i verden.

Ukraine er en enhedsstat med et semipræsidentielt styre. Magten er adskilt i en lovgivende, udøvende og dømmende instans. Ukraines hovedstad og største by er Kijev. Medregnet paramilitære grupper har Ukraine, næst efter Rusland, den største hær i Europa. Landet er hjemsted for 41,5 millioner indbyggere (2021), hvoraf 77,8 procent er etniske ukrainere, , men anslået over 2 millioner ukrainske statsborgere befinder sig i udlandet på mere eller mindre permanent ophold. De største etniske minoriteter i landet er russere (17,3 procent), rumænere/moldovere, hviderussere, krimtatarer, bulgarere, ungarere, albanere og gagauzer. Landets officielle sprog er ukrainsk, og dets alfabet er kyrillisk. Langt størstedelen af ukrainerne tilhører den ortodokse tro, hvilket i høj grad har påvirket ukrainsk arkitektur, litteratur og musik. Ukraine er medlem af FN, Europarådet, Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, GUAM og indtil 2014 var de også medlem af SNG.

Etymologi

Betegnelsen Ukraine er afledt af fællesslavisk краj (tr. kraj), "egn", "område", "(ud-)kant", omtrent svarende til udkant under henvisning til territoriets historiske rolle i 1200-1700-tallet i periferien af stærkere statsdannelser som Rusland og Polen-Litauen.

Geografi

Uddybende Uddybende artikel: Ukraines geografi
Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine
Kort over dominerende sprog i 2001 (ifølge folketælling).

Ukraine er Europas næststørste land efter den europæiske del af Rusland. Landet har et areal på 603.700 km² og en kystlinje på 2.782 km.

Landskabet i Ukraine består hovedsageligt af frugtbare sletter eller stepper, hvoraf den største er den Pontisk-Kaspiske slette, samt højsletter. Gennem disse løber floder som bl.a. Dnepr, Dnestr og sydlige Bug. Alle disse løber ud i Sortehavet eller det mindre Azovske Hav. I sydvest danner Donau-deltaet grænsen mod Rumænien. Landets eneste bjergområde er Karpaterne i vest, hvor man finder Ukraines højeste bjerg Hoverla (2061 moh.), og Krimbjergene på Krim-halvøen i den sydlige del af landet.

Ukraine har hovedsageligt et tempereret klima. På Krim er klimaet mere lig det, man finder i kystområderne i Middelhavet. Der kommer mest nedbør i vest og nord og mindre i øst og sydøst. Vinterklimaet varierer fra forholdsvis køligt langs kysten af Sortehavet til koldere i indlandet. Generelt er der høje sommertemperaturer i landet.

De fem største ukrainske byer er hhv. Kijev (hovedstad), Kharkiv, Donetsk, Dnipropetrovsk og Odessa, hver med mere end 1.000.000 indbyggere.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Ukraines historie

Der har boet mennesker i Ukraine siden 32.000 f.Kr. I middelalderen var området centrum for østslavisk kultur, da det magtfulde Kijevrige lagde fundamentet for ukrainsk identitet. Efter Kijevrigets opløsning i 1200-tallet blev det nuværende Ukraine involveret i territoriale stridigheder. Området indgik således i talrige statsdannelser som Storfyrstendømmet Litauen, Den polsk-litauiske realunion, Det Osmanniske Rige, Østrig-Ungarn og Rusland. I det 17. og 18. århundrede opstod og blomstrede en regional kossakrepublik, men dens territorium blev med tiden delt mellem Polen og Det Russiske Kejserrige, til området til sidst blev fuldstændigt indlemmet i Rusland.

1900-tallet var præget af tre uafhængighedsperioder. Den første opstod kortvarigt under og efter 1. verdenskrigs tyske besættelse. Den anden opstod kortvarigt under 2. verdenskrigs tyske besættelse. Begge perioder resulterede dog i, at de ukrainske områder blev indlemmet i Sovjetunionen. Den tredje uafhængighedsperiode begyndte i 1991, da Ukraine i forbindelse med Sovjetunionens opløsning under Den Kolde Krig rev sig løs fra fremmed styre. Ukraine har siden da været en selvstændig stat.

Efter uafhængigheden erklærede Ukraine sig neutral i udenrigspolitiske anliggender. Landet indgik dog et begrænset militært partnerskab med Rusland såvel som de andre SNG-lande, og i 1994 indgik den ukrainske regering et partnerskab med NATO. I 2000’erne udbyggede det ukrainske styre sit diplomatiske samarbejde med NATO. I denne periode bekendtgjorde man bl.a., at et fremtidigt medlemskab af NATO skulle sættes til folkeafstemning. Tidligere præsident Viktor Janukovitj mente dog, at det nuværende samarbejde mellem Ukraine og NATO var tilstrækkeligt, og modsatte sig således ukrainsk medlemskab af NATO. I 2013 suspenderede præsident Janukovitjs regering Ukraines samarbejdsaftale med EU og besluttede i stedet for at styrke de økonomiske bånd til Rusland. Det udløste en flere måneder lang bølge af demonstrationer og optøjer over hele Ukraine, der kaldes for Euromajdan. Demonstrationerne kulminerede i 2014 i Den Ukrainske Revolution, der førte til, at præsident Janukovitj og hans regering blev afsat. Disse begivenheder førte i foråret 2014 til den russiske annektering af Krim samt krigen i Donbass. 1. januar 2016 indgik Ukraine en frihandelsaftale med EU.

Takket været sin omfattende og frugtbare landbrugsjord har Ukraine længe været et af verdens spisekamre. Landet er en af verdens største korneksportører. Ukraines økonomi finansieres først og fremmest af en stor sværindustri, der bl.a. omfatter luftfart, rumfart og industrielt udstyr.

I 800-1200-tallet var dele af nutidens Ukraine, Hviderusland og Rusland samlet i Kijevriget, der var grundlagt af Rurikslægten fra Skandinavien. Blandt andet handledes med Konstantinopel. I 988 blev kristendommen indført med konverteringen af Vladimir den Store, den daværende regent. Kijevriget blev efterhånden opsplittet i flere fyrstendømmer, og Ukraines område blev i 1240 bytte for mongolernes invasioner. I 1200- og 1300-tallet lykkedes det Storfyrstendømmet Litauen at forene flere og flere af de tidligere russiske fyrstedømmer vest for Dnepr. I 1362 kom også Kijev under litauisk kontrol. Litauen indgik efter en række nederlag til Storfyrstendømmet Moskva i 1569 i Den polsk-litauiske realunion med Polen. Områderne øst for Dnepr var i 1686 en del af Zar-Rusland og blev gradvist russificeret. Områderne vest for Dnepr var en del af den polsk-litauiske realunion og blev i 1795 en del af de Habsburgske Arvelande og kom under vestlig indflydelse. I denne periode blev grunden lagt til de nuværende modsætninger mellem vest og øst Ukraine.

Oktoberrevolutionen og den russiske borgerkrig blev fulgt af en række kortlivede regeringer for Ukraine:

  • Den Ukrainske Folkerepublik (Tsentralna Rada) (17. marts 1917 - 19. april 1918);
  • Den Ukrainske Folkerepublik af Sovjetter (25. december 1917 - marts 1918);
  • Hetmanattet, Den Ukrainske Stat (efter et kup i Tsentralna Rada) (19. april 1918 - 14. december 1918);
  • Den Vestukrainske folkerepublik (18. oktober 1918 - 22. januar 1919) Ukrainsk;
  • Den Anden Ukrainske Sovjetiske Regering (20. november 1918 - august 1919);
  • Direktoratet for den Ukrainske Folkerepublik (efter afsættelse af hetmanattet) (14. november 1918 - 1920);
  • Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik (21. december 1919 - 1991).

I 1922 blev den Ukrainske SSR en del af Sovjetunionen. Op til 2. verdenskrig undergik den østlige del af Ukraine en kraftig industriel udvikling. Industrialiseringen havde omkostninger for landbefolkningen, specielt kulakkerne. For at opfylde statens behov for øgede fødevareforsyninger indførtes et program for kollektivisering af landbruget, hvor bøndernes jord og trækdyr overgik til kollektivbrugets ejendom. Tørke i 1931, dårligt vejr i 1932, utilsigtede resultater af kollektiviseringen, manglende sædskifte og den hurtige industrialisering førte til hungersnød i 1932-1933, hvor mellem 2,2 og 2,4 millioner ukrainere døde.

I 1939 blev de østslavisk befolkede vestlige dele af Ukraine, der var blevet indtaget af Polen under den polsk-sovjetiske krig efter afslutningen af 1. verdenskrig som følge af ikke-angrebs-pagten mellem Tyskland og Sovjetunionen, en del af Ukrainske SSR og dermed en del af Sovjetunionen. I 1941 angreb Nazityskland Sovjetunionen og indledte en storstilet forfølgelse af jøder og tvangsrekruttering af "Ostarbeiter" — østarbejdere. Under den tyske besættelse mistede Ukraine en sjettedel af befolkningen. Efter verdenskrigen blev Ukraine en af de største og mest velstående Socialistiske Sovjetrepublikker (SSRS). I 1954, under Khrusjtjovs regeringstid, blev Krim-halvøen overført fra Russiske SFSR til Ukrainske SSR.

Politik

Uddybende Uddybende artikel: Ukraines politik
Udsigt over Lviv, den vigtigste by i det vestlige Ukraine.

Ukraine er en demokratisk republik, hvor den lovgivende, udøvende og dømmende magt er adskilt. Præsidenten vælges ved flertalsvalg for femårsperioder og nominerer premierministeren. Nationalforsamlingen, Verkhovna Rada, må så bekræfte dette valg.

Krim har en speciel politisk status med eget parlament. Vedtagelser af dette parlament kan alligevel forkastes af den ukrainske forfatningsdomstol, hvis de skulle stride mod den ukrainske grundlov. Krims stilling i Ukraine er efter Ruslands de facto annektering af området i 2014 uafklaret.

De enkelte regioner og administrative enheder i Ukraine har udstrakt lokalt selvstyre. Kommunale styrelser og borgmestre i byerne bliver valgt ved direkte valg og har kontrol over egne budgetter.

Efter løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991 domineres politikken i Ukraine fortsat af en omfattende statslig og bureaukratisk kontrol. Landet er præget af omfattende korruption, hvad staten ikke har kunnet styre.

Ukraine har efter selvstændigheden fra Sovjetunionen været præget af en række indre spændinger, der i 2005 førte til Den Orange Revolution. Demonstrationerne medførte præsident Viktor Janukovitjs fald og bragte Viktor Jusjtjenko, der er provestlig og er tilhænger af medlemskab i NATO og EU, til magten. Julia Timosjenko, der var premierminister under Viktor Jusjtjenko, var ligeledes tilhænger af medlemskab såvel af NATO som EU, men har vendt i spørgsmålet om NATO.

Efter en række konflikter med Julia Timosjenko fik Viktor Jusjtjenko kun 5.45% af stemmerne ved præsidentvalget i 2010, mod Viktor Janukovitjs 48.95% og Julia Timosjenkos 45.47%. Viktor Janukovitj er prorussisk. Han er modstander af medlemskab i NATO og EU.

Præsidentvalget i 2010 medførte dog ikke en afklaring af landets indre spændinger, der atter blussede op i forbindelse med omfattende uroligheder i hovedstaden Kijev fra november 2013. I dagene 18.-21. februar 2014 var der omfattende gadekampe i Kijev, hvor mindst 75 mennesker omkom.

Den 22. februar 2014 afsatte det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, med stemmetallene 328-0 regeringen og præsident Viktor Janukovitj, den 23. februar udnævnte parlamentet Oleksandr Turtjinov til fungerende præsident frem til nyt præsidentvalg den 25. maj 2014.

Efter indsættelsen som fungerende præsident udtalte Oleksandr Turtjinov:

Citat"We are ready for a dialogue with Russia... that takes into account Ukraine's European choice, which I hope will be confirmed in (presidential) elections."Citat

Afsættelsen af præsident Janukovitj og Ruslands annektering af Krim medførte yderligere uroligheder i den østlige del af landet vendt mod den nye regering i Kijev. I oblasterne Donetsk og Luhansk tog bevæbnede militser kontrol over regeringsbygninger og militære anlæg og erklærede i april 2014 løsrivelse af Ukraine i form af Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk. Militserne støttes åbent af Rusland, der fra flere sider hævdes at støtte militserne militært. Urolighederne har medført adskillige dræbte på begge sider af konflikten og har medført en større flygtningestrøm: ca. 110.000 anslås at være flygtet til Rusland og ca. 54.000 til det vestlige Ukraine.

Økonomi

Uddybende Uddybende artikel: Ukraines økonomi
Ukraines økonomi har historisk været baseret på et omfattende landbrug. Her rapsmark nær Vínnitsja.

Ukraines bruttonationalprodukt per indbygger er ca. en femtedel af gennemsnittet for EU. Landet har siden år 2000 vist store vækstrater på op til 12.1%, men økonomien led et væsentligt tilbageslag i 2009.

Ukraine forhandlede en associeringsaftale med EU i 2013, men disse forhandlinger brød sammen, da præsident Janukovitj nægtede at underskrive aftalen. Janukovitj indgik i stedet en aftale om hjælpepakke med Rusland på 15 milliarder dollars i form af lån og lavere gaspriser. Den efterfølgende politiske uro i landet og afsættelsen af Janukovitj har dog medført, at den russiske hjælpepakke ikke er sendt.

Ukraines vigtigste eksportartikler er militærudstyr, metaller, rør, maskiner, benzinprodukter, tekstiler og landbrugsvarer. Energiforsyningen er afhængig af olie og gas fra Rusland, hvilket gentagne gange har skabt uoverensstemmelser med nabolandet.

Blandt store virksomheder i landet er Naftogaz, som er Ukraines statsejede olie- og gasselskab. Selskabet havde omkring 175.000 ansatte i 2014.

Litteratur

  • M. Ehrenpreis och A. Jensen (red.): Nationernas Bibliotek: Ukrainarna; Stockholm 1921

Eksterne henvisninger

Se også

Eksterne henvisninger


Uses material from the Wikipedia article Ukraine, released under the CC BY-SA 3.0 license.