Årets romerske consuler var i vest Avitus Marinianus, der havde været prætoriansk præfekt, og i øst Asclepiodotus, der fik en række æresbevisninger efter at hans niece Aelia Eudocia blev østromersk kejserinde.
I begyndelsen af året tog Galla Placidia - halvsøster til den vestromerske kejser Honorius - til Konstantinopel med sine børn, efter skærmydsler med halvbroderen.
Kejser Honorius døde 15. august, og førstenotaren Johannes greb magten og lod sig 20. november udråbe til kejser. Han blev anerkendt i tre af de fire vestromerske diocesis, men ikke i dioceset Afrika.
Kejserfamilien i det Østromerske rige nægtede at anerkende valget. Kejser Theodosius II forberedte et felttog for at få Johannes afsat.
De saliske frankere, der havde plyndret vest for Rhinen siden 420, besatte de vigtige romerske byer Colonia Claudia (Köln) og Mogontiacum (Mainz).
Kultur
Theodoret blev udpeget til biskop af Cyrus (ved grænsen mellem det nuværende Syrien og Tyrkiet). Han skrev i sin embedsperiode adskillige tolkninger af de kristne tekster samt en kirkehistorie.