| A Channel | |
|---|---|
| Aチャンネル (Ee Channeru) | |
| Genre | Skole, komedie, dagligliv |
| Manga | |
| Forfatter | bb Kuroda |
| Udgiver | Houbunsha |
| Demografi | Seinen |
| Magasin | Manga Time Kirara Carat |
| Original udgivelse | 28. oktober 2008 – 28. november 2020 |
| Bind | 10 |
| Tv-anime | |
| Instruktør | Manabu Ono |
| Forfatter | Tatsuhiko Urahata |
| Studie | Studio Gokumi |
| Licenstager | |
| Netværk | TBS, MBS, CBC, Animax, Anime Network |
| Original udsendelse | 8. april 2011 – 24. juni 2011 |
| Afsnit | 12 |
| Manga | |
| A Channel ~days in junior high school~ | |
| Forfatter | bb Kuroda |
| Udgiver | Houbunsha |
| Demografi | Seinen |
| Magasin | Manga Time Kirara Carino |
| Original udgivelse | 27. januar 2012 – igangværende |
| OVA | |
| A Channel + smile | |
| Instruktør | Manabu Ono |
| Forfatter | Tatsuhiko Urahata |
| Studie | Studio Gokumi |
| Udgivet | 21. marts 2012 |
| Afsnit | 2 |
| Spilletid | 24 min hver |
A Channel (Aチャンネル Ee Channeru), er en japansk firebilledestribe mangaserie lavet af bb Kuroda. Den gik i Houbunsha seinen-mangamagasin Manga Time Kirara Carat fra 28. oktober 2008 til 28. november 2020 En efterfølger med titlen A Channel ~days in junior high school~, også af bb Kuroda, startede i Manga Time Kirara Carino i januar 2012. En animeserie produceret af Studio Gokumi blev udsendt i Japan mellem 8. april og 24. juni 2011. En original video animation fulgte 21. marts 2012.
De to piger Tooru Ichii og Run Momoki har været bedste venner, siden de var børn. Efter at have taget sin optagelsesprøve lykkes det for Tooru at komme på samme gymnasium, som det Run går på. Hun beslutter sig for at fortælle sin bedste ven nyheden men kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor Run og hendes klassekammerat Yuko Nishi er havnet sammen i en pinlig situation. På den måde begynder den første akavede men morsomme tid sammen på skolen, hvor Tooru opfører sig aggressivt overfor andre, der viser interesse i Run. Og alt imens må deres fælles ven Nagi Tennoji forhindre Run i selv at komme galt af sted.
Mangaen af bb Kuroda blev offentliggjort i Manga Time Kirara Carat fra 28. oktober 2008 til 28. november 2020. Den er sideløbende blevet samlet i foreløbig 10 bind. En antologi lavet af gæsteforfattere blev udgivet 27. juni 2011. En efterfølgende mangaserie, A Channel ~days in junior high school~, startede i magasinet Manga Time Kirara Carino 27. januar 2012.
En animeserie i 12 afsnit, produceret af Studio Gokumi blev udsendt i Japan mellem 8. april og 24. juni 2011. Serien blev efterfølgende udgivet på seks blu-ray hhv. dvd i Japan fra 25. maj til 26. oktober 2011, hvor hver udgivelse indeholder to afsnit og to bonus mini-afsnit, kaldetA-Channel+. Sentai Filmworks har udgivet serien på dvd i Nordamerika 28. februar 2012 og på blu-ray 27. januar 2015. En OVA, kaldet A Channel + smile, med to afsnit blev udgivet på blu-ray og dvd i Japan 21. marts 2012. Hele serien blev udgivet samlet i en blu ray-boks sammen med et nyt OVA-afsnit 27. september 2017.