Aarhus Cyklebane var en 333⅓ meter lang udendørs cykelbane beliggende i Marselisborgkvarteret i Aarhus nær NRGi Arena. Cykelbanen var Danmarks største og var ikke bare hjemsted for Aarhus Cyklebane og for byens største cykelklub, Cykle Klubben Aarhus, men også for landets største cykelsportsmiljø indenfor bane-, landevejs- cross- og MTB-cykling. Cykelbanen var ejet af Aarhus Kommune. Det sidste løb blev kørt den 24. august2024, hvorefter anlægget skal rives ned.
Historie
Tidligere placeringer
De første organiserede cykelløb i Aarhus fandt formentlig sted i 1880-90'erne. Det medførte at man den 23. juni1893 indviede den første cykelbane på Galgebakken i Aarhus, der i dag kendes som Ny Munkegade. Banen, der var en 400 meter jordbane, kom i kølvandet på den nystiftede Aarhus Cykle Klub.
Aarhus Cykle Klub foranledigede imidlertid allerede året efter opførelsen af en ny 400 meter cementbane ved Vejlby Fed i Risskov. Den blev kaldt Aarhusbanen og blev indviet 6. maj 1894. Banen var dengang nordens største og havde desuden en tribune. Aarhusbanen var så stort et tilløbsstykke, at der blev opført et hotel, der fra starten havde til formål at betjene cykelbanens besøgende. Men interessen for banen faldt hurtigt, hvorfor man stoppede med at køre baneløb der i 1897/-98, og fjernede den i 1899. Man kan i dag stadig fornemme hvor Cyklebanen i Risskov lå mellem Lindevangsvej og Hyldevej.
Aarhus Idrætspark
Aarhus Cyklebane
Den tredje cykelbane var en bane på 250 meter. Den gik under navnet Gryden. Den blev indviet 9. juli1922 og var beliggende tæt ved Aarhus Idrætspark samt fungerede som et led af denne. Denne bane var ligesom Aarhusbanen (banen i Vejlby Fed) af cement.
Den fjerde og nuværende cykelbane på 333⅓ meter blev indviet i 1940. Ved åbningsløbet den 24. juli1940 var der 4.000 tilskuere og en totalisatoromsætning på 34.000 kr. Den oprindelige tribune blev indviet i 1954.
Løb
I cykelbanens storhedstid i 1960'erne blev der afholdt 2-3 løb om ugen, hvor to til tre tusinde tilskuere mødte op til hvert løb. I dag (2015) er antallet af løb og tilskuerantal stadig begrænset i forhold til fortiden, men på vej i den rigtige retning. Efter flere arrangementsmæssige magre år, har Baneudvalget i Cykle Klubben Aarhus arbejdet på at genskabe Cyklebanen som institution.
I 2011 blev der for første gang afholdt æresløb for Gunnar Asmussen og Niels Fredborg, der som cykelryttere begge havde hjemme på Aarhus Cyklebane, med henholdsvis Michael Berling og Simon Bigum som vindere.
I 2012 afholdt man for første gange Jørgen Leth's æresløb i forbindelse med åbningen af Aarhus Festuge. Løbet blev vundet af Christian Ranneris og Thorlak Frank.
2014 bød foreløbigt på de tre Æresløb for henholdsvis Niels Fredborg, Gunnar Asmussen og Jørgen Leth samt Mindeløb for 6-dags legenden Kay Werner. Forud for sæsonen 2015, udvidede man Æresløbsserien med et nyt løb, for den tidligere Aarhusrytter og 6-dageslegende Gert Frank. I 2016 havde man for første gang i over ti år danske elitemesterskaber tilbage på plakaten i form af de danske mesterskaber (DM) i sprint, der blev vundet af William Rimkratt-Milkowski foran den lokale Morten Høgh Abel Jensen. I juni 2017 kunne man sågar indbyde samtlige topryttere i dansk banecykling til de danske omnium-mesterskaber. Frederik Rodenberg sejrede foran Lasse Norman og Julius Johansen, mens den danske verdensmesterAmalie Dideriksen tog sig af titlen hos damerne foran Trine Schmidt og Amalie Winther Olsen. Der arbejdes yderligere på at få europamesterskaber til den aldrende cyklebane i Aarhus samt at skabe rammerne for et international UCI-stævne på Aarhus Cyklebane.
Erik Lindes Mindeløb
Erik Lindes Mindeløb blev i starten kørt som et omnium, men det er i de senere år kørt som et linjeløb over fem km med føring af motor. Erik Linde (1913 - 1990) var i 1940'erne banechef på Aarhus Cyklebane, medlem af Aarhus byråd fra 1.4.1970 til 31.3.1974 og igen fra 20.10.1976 til 31.12.1985 og onkel til cykelkommentatoren Jørgen Leth.
Gunnar Asmussen var som aktiv cykelrytter yderst alsidig. Han var med på det vindende danske hold på 4km ved de Olympiske lege i Mexico 1968, vandt guld ved de Nordiske Mesterskaber (NM) i 100km hold 1970 og ved NM i landevejsløb i 1971. Efter sin aktive karriere var Gunnar i mange år engageret som frivillig i henholdsvis Aarhus Bane Klub og Aarhus Cykel Klub. Gunnar stod bl.a. for det hårdeste DM i landevejscykling nogensinde i Handrup Bakker ved Ebeltoft. Da CK Aarhus og Aarhus Cyklebane afholdt det første æresløb tilbage i 2011 - med Michael Berling som vinder - blev løbet vist direkte på TV2 - Østjylland.
Niels Fredborg, der er født i Odder, begyndte at køre på Aarhus Cyklebane i 1962, hvor han kun var 15 år og derfor måtte have en aldersdispensation. Da han skulle tage sin begynderprøve, satte han ny rekord, og allerede som 16-årig vandt han sit første DM i sprint for seniorer. I sine mange aktive år for Aarhus Bane Klub og Aarhus Cyklebane, blev det til i alt 27 danske mesterskaber i disciplinerne; sprint, 1.000 meter på tid, tandem og holdforfølgelsesløb. Han vandt verdensmesterskabet (VM) i 1.000 meter på tid i 1967, 1968 og i 1970. Herudover deltog han i fire Olympiske lege og vandt bl.a. Olympisk guld i München i 1972. I 2011 åbnede CK Aarhus og Aarhus Cyklebane dørene første gang for Niels Fredborgs Æresløb for at hylde og ære hovedpersonen for de mange års indsats for dansk banecykling både som aktiv og som leder. Løbet, der blev vundet af fynske Simon Bigum, har siden været en stor succes. I 2015 blev det kørt for 5. gang.
I løbet af 2015 gennemgik Aarhus Cyklebane omfattende reparationer, helt i tråd med det øgede aktivitetsniveau. Dommertårn og kabinebygningerne på inderkredsen blev totalt renoveret i løbet af 2016-sæsonen. Mod slutningen af 2017 fik den gamle tribune en kærlig hånd, så den kunne stå i mange år endnu. Vejrforhold er dog stadig en hæmsko for arrangører og aktive, derfor arbejdes der på at etablere en overdækning på det eksisterende anlæg.
Aarhus Byråd traf i december 2002 beslutning om igangsætning af et undersøgelses- og planlægningsarbejde om den fremtidige anvendelse af arealet på Aarhus Cyklebane. Aarhus Cykle Klub har tilkendegivet, at man ikke ønsker at være en hindring for en udbygning af Atletion-komplekset og har fremsat ønsker om at få stillet en kommunal grund til rådighed med henblik på udvikling af cykelsporten.
Den kommunale arbejdsgruppe har opsat følgende tre scenarier:
3: Atletikhal med mulighed for udvidelse til storhal.
Scenarie 2 og 3 kræver opførelse af en cykelbane på et andet kommunalt areal, hvilket menes at komme til at koste 30 millioner kroner. Hertil blev der i 2005 diskuteret et område ved Viby. I 2009 var tankerne dog på et område ved Lisbjerg, men heller ikke hertil er der endnu fundet den nødvendige opbakning. Tankerne omkring fremtiden for cykelbanen er dog stadig i Lisbjerg (per 2011).
I løbet af 2015 er der blevet afholdt en lang række løb på Aarhus Cyklebane, heriblandt DM for juniorer. Man har lagt yderligere på aktivitets kalenderen for 2016 og 2017, dermed er en cykelbane i en evt. fremtidig multiarena: Aarhus Arena, et must for Aarhus. En overdækket 250 meter bane, integreret i en kommende multihal.
Kultur
Aarhus Festuge har typisk arrangementer på Aarhus Cyklebane i festugen. I forbindelse hermed blev der i 2009 lavet en kortfilm med Steffen Brandt og Jørgen Leth med udgangspunkt i cykelbanen. Filmen varer 9 minutter og 41 sekunder og har titlen Det meste af tiden.
I 2012 åbnede Aarhus Cyklebane Aarhus Festuge med Jørgen Leths Æresløb, hvor Cykle Klubben Aarhus, udover at afholde cykelløb også samlede ind til Haiti.
Noter
↑Opførelse af en hal på ca. 10.000 m2 med en tilskuerkapacitet på 1.500 personer. Hallens primærebenyttelse er banecykling og indendørs atletik. Derudover afvikling af mindre events på atletikbanensinderkreds. Anslået opførelsespris: 75 millioner kroner.
↑Opførelse af en atletikhal på ca. 10.000 m2 med en tilskuerkapacitet på 8-10.000 personer på mobile tribuner ved større arrangementer, hvor atletikanlægget ikke er i brug. Hallens primære benyttelse er atletik i vintermånederne samt større events. Der arbejdes med en model, hvor rundløbsbanerne kan nedsænkes ved anvendelse til større events. Anslået opførelsespris: 65 millioner kroner.
↑Opførelse i en fase 1 med en atletikhal med ca. 5.000 m2 og en tilskuerkapacitet på op til 1.500 personer. Hallens primære benyttelse vil være indendørs atletik i vintermånederne samt mindre events i perioder, hvor atletikken ikke benytter hallen ved en model, hvor rundløbsbanerne kan nedsænkes. Løsningen giver mulighed for en senere udvidelse i fase 2 på yderligere 5.000 m2 og kan her efter anvendes som et stort rum på 10.000 m2 med plads til op til 10.000 tilskuere. Anslået opførelsespris: 60 millioner kroner.
