Acheron (flod)

Ikke at forveksle med kortfilmen Acheron
Acheron
Ἀχέρων
Acheron nær landsbyen Glyki
Overblik
RegionEpirus
LandGrækenland
Løber igennemDímos Párgas Rediger på Wikidata
Koordinater39°14′10″N 20°28′34″Ø / 39.23611°N 20.47611°Ø / 39.23611; 20.47611
Geografi
UdspringNær landsbyen Zotiko, i den sydvestlige del af den regionale enhed Ioanninas,
UdmundingDet Joniske Hav
Fysiske kendetegn
Længde52 km
Afvandingsareal705 km²
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Acheron (/ˈɑɡ̊ɐʁʌn/ eller /ˈɑkəʁɒn/; Skabelon:Langx Acheron or Ἀχερούσιος Acherousios; Skabelon:Langx Acherontas) er en flod beliggende i periferien Epirus i det nordvestlige Grækenland.

Acheron har også en fremtrædende plads i græsk mytologi, hvor den ofte er afbildet som indgangen til den græske underverden, hvor sjæle skal befordres over af Charon (selvom nogle senere kilder, såsom romerske digtere, tildeler denne rolle til floden Styx).

Beskrivelse

Acheron-floden er 52 kilometer lang, og dens afvandingsområde er 705 km2. Dens udspring er nær landsbyen Zotiko, i den sydvestlige del af den regionale enhed Ioanninas, og den løber ud i Det Joniske Hav i Ammoudia, nær Parga.

Mytologi

I oldgræsk mytologi ansås floden Acheron, der sommetider gik under tilnavnet "veens flod", som værende en af de fem floder, der løb igennem den græske underverden Hades. Ordet er af usikker etymologisk oprindelse.

De fleste historiske beretninger, inklusive Pausanias (10.28) og senere Dantes Inferno (3.78), skildres floden Acheron som indgangen til underverdenen, som Charon færger de dødes sjæle over hen over for at nå til underverdenen. Oldgræske litterære kilde, som eksempelvis tekter af Pindar, Aeschylus, Euripides, Platon og Callimachus placrer også Charon på Acheron. Romerske digtere, herunder Propertius, [[Publius Ovidius Naso|Ovid] og Statius, omtaler den flod, han sejler dem henover som værende Styx, muligvis efter den geografiske udlægning for underverdenen præsenteret i Vergils Æneiden, hvor Charon er associereres med begge floder.

I de homeriske digte blev Acheron beskrevet som en flod i Hades, som de to floder Kokytos og Flegeton begge flyder ind i.

Den romerske digter Vergil kaldte den Tartaros' principielle flod, hvorfra både Styx og Kokytos udsprang. De nyligt døde ville blive fragtet over Acheron af Charon for at komme ind i underverdenen.

William Blakes skildring af "The Vestibule of Hell and the Souls Mustering to Cross the Acheron" i hans Illustrationer til Dantes objekt "Divine Comedy" 5 c. 1824-27. Originalen til værket er ejet af Victorias Nationalgalleri i Melbourne, Australien.

Suda-encyklopædien beskriver floden som "et sted for helbredelse, ikke et sted for straf, udrensning og udrensning af menneskers synder".

Ifølge senere traditioner havde Acheron været en søn af Helios og enten Gaia eller Demeter, som var blevet forvandlet til underverdensfloden, der bar hans navn, efter at han forfriskede titanerne med drikke under deres konkurrence med Zeus. Visse kilder beskriver Acheron som værende fader til Askalaphos ved enten nymfen Orphne eller Gorgyra.

Floden kaldet Acheron med de nærliggende ruiner af Necromanteion (de dødes oratorium) findes nær Parga på det græske fastland overfor Korfu. En anden gren af Acheron mentes at dukke op ved den acherusiske kappe (nu Karadeniz Ereğli i Tyrkiet ) og blev set af argonauterne ifølge Apollonius af Rhodos. Grækere, der slog sig ned i Italien, identificerede den Acherusiske sø, som Acheron flød ind i med Avernus-søen. Platon identificerede i sin Phaedo, Acheron som den næststørste flod i verden, kun overgået af Oceanus.

Efter græsk mytologi færger Charon sjæle over Acheron til helvede.

Han hævdede, at Acheron flød i den modsatte retning fra Oceanus under jorden under ørkensteder. Ordet bruges også lejlighedsvis for Hades selv. Vergil nævner Acheron med de andre helvedes floder i sin beskrivelse af underverdenen i Æneidens VI. I bog VII, linje 312 giver han Juno det berømte ordsprog, flectere si nequeo superos, Acheronta movebo : 'Hvis jeg ikke kan bøje himlens vilje, skal jeg flytte Helvede.' De samme ord blev brugt af Sigmund Freud som det dedikerende motto for hans banebrydende bog The Interpretation of Dreams, der figurerede Acheron som psykologisk underverden under det bevidste sind.

Acheron blev nogle gange omtalt som en sø eller sump i græsk litteratur, som i Aristophanes ' Frøerne og Euripides ' Alcestis .

I Dantes Inferno danner Acheron-floden grænsen til Helvede.

Moderne referencer i populærkulturen

Navnet Acheron bliver brugt mange steder i moderne populærkultur, herunder:

Acheron-søen i Antarktis er opkaldt efter den mytiske flod.

Flere skibe har fået navnet HMS Acheron.

Der er et vandløb ved navn Dry Acheron ("Den Tørre Acheron") i Canterbury, New Zealand.

Den eocæne skildpaddeslægt Acherontemys fra Roslyn-formationen i Nordamerika blev navngivet med henvisning til myterne om Acheron.

Acheron Fossae danner store trug nord for Olympus Mons på Mars' nordlige halvkugle.

Galleri

Kilder og henvisninger

  1. 1 2 "Preliminary Flood Risk Assessment" (græsk). Ministry of Environment, Energy and Climate Change. s. 54. Arkiveret fra originalen 15. februar 2020.
  2. ↑ For eksempel: March, Jennifer (5. juni 2008). The Penguin Book of Classical Myths (engelsk) (genoptryk udgave). Penguin UK (udgivet 2008). ISBN 9780141920597. Hentet 15. marts 2022. "His [Hades'] subterranean realm was a chill and sunless place, watered by five rivers: the Styx (Hateful River), the Acheron (River of Woe), the Kokytos (River of Lamentation), the Phlegethon (River of Flame), and the Lethe (River of Forgetfulness)." Dansk oversættelse: »Hans [Hades'] underjordiske rige var et koldt og solløst sted, gennemstrømmet af fem floder: Styx (Den Hadefulde Flod), Acheron (Veens Flod), Kokytos (Jammerens Flod), Flegeton (Flammernes Flod) og Lethe (Glemslens Flod).«
  3. ↑ Beekes, Robert S. P. (2009). Etymological Dictionary of Greek (engelsk). Brill. s. 182.
  4. ↑ Homer, Odysseen x. 513
  5. ↑ Pausanias, Beskrivelse af Grækenland i. 17, § 5
  6. ↑ Vergil, Æneiden vi. 297
  7. ↑ Vergil, Aeneid 6. 323
  8. ↑ Morris Eaves; Robert N. Essick; Joseph Viscomi (red.). "Illustrations to Dante's "Divine Comedy", object 5 (Butlin 812.5) "The Vestibule of Hell and the Souls Mustering to Cross the Acheron"". William Blake Archive. Hentet 25. januar 2015.
  9. ↑ Suda On Line
  10. ↑ Natalis Comes. Mythologiae, 3.1
  11. ↑ Ovid, Metamorfoser 5. 539
  12. ↑ Pseudo-Apollodorus, Bibliotheca 1. 33
  13. ↑ Line 312 in the conventional lineation, see J.W. Mackail (Editor and Translator), The AEneid (Clarendon press, Oxford: 1930), p. 271.
  14. ↑ Shakespeare, William. "Macbeth". Open Source Shakespeare.
  15. ↑ Colledge, J. J.; Warlow, Ben (2006 [1969] Ships of the Royal Navy: The The Complete Record of All Fighting Ships of the Royal Navy from the 15th Century to the Present (3. rev. udg.). London: Chatham Publishing. ISBN 978-1-86176-281-8. OCLC 67375475.
  16. ↑ "Dry Acheron Track". {{cite web}}: |archive-url= er forkert: flag (hjælp)
  17. ↑ Hay, O.P. (1899). "Beskrivelser af to nye skildpaddearter fra tertiærtiden i USA". Proceedings of the United States National Museum. 22 (1181): 21-24. doi:10.5479/si.00963801.22-1181.21.
Oversættelse
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den engelsksprogede Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).