| Ada Hegerberg | |||
|---|---|---|---|
|
| |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Ada Martine Stolsmo Hegerberg | ||
| Født |
10. juli 1995 (31 år) Molde, Norge | ||
| Højde | 1,77 m | ||
| Position | Angriber | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Olympique Lyonnais | ||
| Nummer | 14 | ||
| Ungdom | |||
| Sunndal | |||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2010–2011 | Kolbotn | 30 | (15) |
| 2012 | Stabæk | 18 | (24) |
| 2013–2014 | Turbine Potsdam | 25 | (11) |
| 2014– | Olympique Lyonnais | 65 | (79) |
| Landshold‡ | |||
| 2011– | Norge U/20 | 9 | (5) |
| 2011– | Norge | 71 | (42) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 11. juli 2022. † Kampe (mål). | |||
Ada Martine Stolsmo Hegerberg (født 10. juli 1995) er en norsk professionel fodboldspiller, der spiller som angriber for Division 1 Féminine klubben Olympique Lyonnais. Hun har tidligere spillet for Kolbotn og Stabæk i Toppserien og for 1. FFC Turbine Potsdam i Bundesligaen.
Hegerberg har repræsenteret Norge på ungdomslandshold og fik sin debut på A-landsholdet i 2011. I 2013 var hun en del af det norske landshold, der vandt sølv ved EM i fodbold for kvinder 2013.
Hegerberg blev kåret som Europas bedste kvindelige fodboldspiller af UEFA, den 25. august 2016. Hun blev også den første modtager af kvindernes Ballon d'Or Féminin i 2018.
I januar 2020 pådrog sin en alvorlig korsbåndsskade der endte med at holde hende væk fra fodboldbanen frem til den 5. oktober 2021, hvor hun fik comeback mod svenske BK Häcken. I mellemtiden forlængede hun med Lyon frem til juni 2024.
Efter det norske landsholds skuffende præstation ved EM i Holland 2017 valgte Hegerberg at stoppe på A-landsholdet på ubestemt tid, grundet hendes utilfredshed med det norske fodboldforbunds behandling af kvindelandsholdet. Hun gjorde dog comeback, efter fem år, i landsholdstrøjen den 7. april 2022 mod Kosovo, hvor hun ovenikøbet scorede hattrick.