| Aisha | |
|---|---|
Aisha kæmper mod Alis hær under kamelslaget. | |
| Personlig information | |
| Født | 614 Mekka, Saudi-Arabien |
| Død | 13. juli 678 Medina, Saudi-Arabien |
| Gravsted | Al-Baqi' |
| Far | Abu Bakr |
| Mor | Umm Ruman |
| Søskende | Abdu'l-Rahman ibn Abu Bakr, Muhammad Ibn Abî Bakr, Asmā' bint Abu Bakr, Abdullah ibn Abi Bakr, Tufail ibn Abdullah, Umm Kulthum bint Abi Bakr |
| Ægtefælle | Muhammed (620-632) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Digter |
| Elever | Tawus ibn Kaysan |
| Information med symbolet | |
Aisha bint Abi Bakr (arabisk: عائشة بنت أبي بكر ʿĀʾisha bint Abī Bakr; ʿāʾisha, "hende som lever"; også transskriberet A'ishah, Ayesha, 'A'isha eller 'Aisha; tyrkisk: Ayşe, osmannisk tyrkisk Âişe; ca. 614–678, AH 59) var datter af Abu Bakr og den islamiske profet Muhammeds tredje og ifølge traditionen hans yndlingskone. Hun blev født i Mekka omkring 614 og blev gift med Muhammed ikke længe efter hans første hustru Khadijas død. Muhammed gav selv åbent udtryk for, at hun var hans foretrukne blandt de hustruer, han senere giftede sig med. Hun beskrives som meget tiltrækkende og som besiddende et livligt sind, og åbenbaringer kom ofte til Muhammed, mens han befandt sig i hendes selskab. I islamiske skrifter omtales hun ofte med titlen "De troendes moder" (arabisk: أمّ المؤمنين umm al-muʾminīn), efter at Muhammeds hustruer i Koranen beskrives som "De troendes mødre". Sammen med Khadija fremstår hun som en af de stærkeste kvindelige personligheder i den tidlige islam.
Under en af Muhammeds ekspeditioner i 627 blev Aisha efterladt ved et opholdssted på tilbagerejsen og sluttede først den følgende dag igen til hovedfølget, ledsaget af en ung mand. Den deraf følgende skandale blev i vid udstrækning fremkaldt af Muhammeds modstandere og voldte ham stor bekymring. Sagen blev først afklaret, da en åbenbaring erklærede Aisha uskyldig, hvorefter de, der havde anklaget hende, blev kraftigt dadlet.
Ved Muhammeds død i 632 var Aisha omkring 18 år gammel. Som en af profetens hustruer kunne hun ikke gifte sig igen. Hun tog ikke del i det politiske liv før hen imod slutningen af den tredje kalif Uthmans regeringstid, hvor hun sluttede sig til den voksende opposition. Efter Uthmans mord i 656 overtog Aisha sammen med Ṭalḥa og al-Zubayr kontrollen over Basra, og i december samme år kæmpede de mod Uthmans efterfølger, Ali ibn Abi Talib. Slaget blev kendt som Kamelslaget, fordi den kamelbårne bærestol, som Aisha befandt sig i, stod midt i de hårdeste kampe. Ṭalḥa og al-Zubayr blev dræbt, mens Aisha overlevede.
Efter Kamelslaget holdt Aisha sig til sit hus i Medina, hvor hun døde i 678. Hun blev anset for både from og lærd og angives som overleveringskilde til 1.210 hadither, navnlig om Muhammeds personlige liv.
Aisha blev født i 614 som datter af Abu Bakr, Muhammeds nærmeste ven, der også blev hans første efterfølger (kalif). Såvel datoen for ægteskabet med Muhammed som tidspunktet for dets fuldbyrdelse er omdiskuteret blandt forskere i dag, blandt andet som følge af, at al biografisk viden om Muhammed og hans følgere først blev skrevet ned mere end hundrede år efter hans død.
Den traditionelle islamiske antagelse bygger på en hadith af Muhammad al-Bukhari, nedskrevet i det 9. århundrede e.v.t. I denne hadith fortælles, at ægteskabskontrakten blev indgået, efter at Mohammad havde en drøm, hvori han så Aisha indhyllet i silke, og hørte en stemme, der sagde: "dette er din kone, så tag sløret af hende".
Ifølge Encyclopædia Britannica var alle Muhammeds ægteskaber politisk motiverede, og i dette tilfælde var formålet antagelig at forstærke båndene med Abu Bakr. De amerikanske historikere Arthur Goldschmidt og Lawrence Davidson anfører ligeledes, at ægteskabet var motiveret af politiske grunde og for at forsegle forbindelsen mellem Muhammed og Abu Bakrs familie. Sådanne ægteskaber var almindelige i det syvende århundrede. Kontrakten blev indgået, da Aisha var seks år gammel, og hun flyttede ifølge Goldschmidt og Davidson til Muhammeds hjem i 623, da hun var 9 år gammel, mens andre tidsfæster ægteskabet til 624 efter slaget ved Badr, hvor Muhammed vandt over sine modstandere fra Mekka.
Ifølge den persiske lærde al-Tabaris beretning blev ægteskabet fuldbyrdet, da hun var ni år gammel. Dette gentages i et antal hadith, der blev kategoriseret som "sahih" eller "ægte" af blandt andet al-Bukhari og Muslim ibn al-Hajjaj. På dette tidspunkt var Muhammed 53 år gammel.
Ifølge den britiske skribent og forsker Myriam Francois-Cerrah har nogle nutidige muslimske lærde stillet spørgsmålstegn ved pålideligheden af de hadith, der beretter om Aishas giftermål, og vurderinger af Aishas alder ved giftermålet spænder derfor fra ni til 19 år.
De historiske fortællinger, hvoraf mange er baseret på hadither, vidner om et grundlæggende lykkeligt samliv mellem Muhammed og Aisha, indtil Muhammed døde i 632. Aisha levede videre som en aktiv leder i det muslimske samfund i flere årtier efter Muhammeds død. Hun var en af de vigtigste autoriteter med hensyn til Muhammeds personlige liv og er derfor en vigtig bidragyder til en tidlig udgave af en autentisk version af Koranen og sunnaen. En stor del af det tidlige grundlag for islamisk religiøs lov (sharia) stammer dermed fra Aisha.
Aisha er en kontroversiel person blandt shiamuslimer på grund af forskellige skildringer af hende i shia- og sunniudgaver af islams historie. Shiitter har generelt en mindre positiv opfattelse af Aisha end sunnitter, idet Aisha var modstander af kalif Ali. Hun var en af lederne af hæren, der kæmpede mod Ali i det berømte og blodige kamelslag ved Basra i 655. Det var første gang, to muslimske hære bekrigede hinanden. Ali vandt slaget, og Aisha blev efterfølgende sendt til Medina, hvor hun levede stilfærdigt den sidste snes år af sit liv.
For mange sunnimuslimske kvinder er Aisha blevet en vigtig rollemodel. Overleveringen om hendes handlinger har jævnligt opmuntret aktive og selvstændige kvinder til at udfordre flere patriarkalske skikke, der bruges til at retfærdiggøre manglende ligestilling en række steder i den muslimske verden. Arbejdet for muslimske kvinders ret til et aktivt samfundsliv har således et fortilfælde i den rolle, som Aisha spillede for mange århundreder siden.