| Georg Friedrich Händel |
|---|
Alessandro Severo, HWV A13, er en opera af Georg Friedrich Händel komponeret i 1738. Det er en af Händels tre pasticcioværker; det består af musik og arier fra hans tidligere operaer Giustino, Berenice og Arminio. Kun ouverturen og recitativerne var ny musik.
Alessandro Severo blev ikke en succes ved premieren, der dirigeredes af komponisten selv den 25. februar 1738 på Haymarket Theatre i London.
| Rolle | Stemmetype | Originalbesætning, 25. februar 1738 (Dirigent: Georg Friedrich Händel) |
|---|---|---|
| Sallustia | Sopran | Elisabeth Duparc, "La Francesina" |
| Claudio | Sopran | Margherita Chimenti, "La Droghierina" |
| Giulia | Alt | Antonia Merighi |
| Eurilla | Mezzosopran | Maria Antonia Marchesini, "La Lucchesina" |
| Alessandro | Kastrat | Caffarelli |
| Marziano | Bas | Antonio Montagnana |
Operaen er baseret på historien om den romerske kejser Alexander Severus.