| Alexa Bruun Rasmussen | |
|---|---|
| Fulde navn | Alexa Julie Glavind Bruun Rasmussen |
| Født | 17. februar 1975 (51 år) København, Danmark |
| Bopæl | København |
| Forældre | Birthe og Jesper Bruun-Rasmussen |
| Søskende | Frederik Bruun Rasmussen |
| Ægtefælle | Leslie Ann Lorimer (g. 2008) |
| Børn | Maxima (f. 2013) |
| Familie | Julius Bruun Rasmussen (nevø) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Krebs' Skole Øregård Gymnasium |
| Beskæftigelse | Direktør og vurderingssagkyndig |
| Kendt for | Tredje generation af Bruun Rasmussen Kunstauktioner |
| Eksterne henvisninger | |
| Alexa Bruun Rasmussens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Alexa Julie Glavind Bruun Rasmussen (født 17. februar 1975) er en dansk auktionarius, direktør for branding og vurderingssagkyndig i ældre sølv, samt tredje generation hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København.
Hun gik på privatskolen Krebs' Skole i København, og blev student fra Øregård Gymnasium.
Efter gymnasiet var overstået, rejste Alexa Bruun Rasmussen i 1994 et år med teatertruppen ’Up With People’.
Hun været i praktik hos auktionshuset Neumeister i Tyskland, og auktionshuset Tajan i Paris, hvor efter hun tog på auktionsskole hos Christie's i London, og hos Bruun Rasmussen.
I 2004 flyttede Alexa til San Francisco i USA, hvor hun arbejdede i en antikvitetsforretning frem til 2008, hvor hun flyttede hjem til København. I 2009 blev hun ansat i familiefirmaet Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Her ejer hun 30 % af aktierne.
Alexa Bruun Rasmussen blev i februar 2014 ambassadør for Make-A-Wish Ønskefonden. Her var hun i februar 2018 én ud af 11 ambassadører for den danske afdeling.
Alexa Bruun Rasmussen er datter af Birthe og Jesper Bruun-Rasmussen, og har storebror Frederik.
I 2008 indgik hun registreret partnerskab med den amerikanske arkitekt Leslie Ann Lorimer. De fik i 2013 datteren Maxima, som Alexa fødte.