| Alice Cooper | |
|---|---|
Alice Cooper i 1973, reklamefoto af bandet | |
| Information | |
| Pseudonym | Alice Cooper Band |
| Genre | |
| Aktive år |
|
| Pladeselskab | Straight, Warner Bros. Records |
| Tidligere medlemmer | Glen Buxton |
| Eksterne henvisninger | |
| alicecooper.com | |
| Information med symbolet | |
Bandet Alice Cooper blev dannet i Phoenix, Arizona i USA i midten af 1960'erne. Det bestod oprindeligt af Vincent Damon Furnier,vokal, Glen Buxton på førsteguitar, Michael Bruce på andenguitar og tangenter, Neal Smith på percussion og Dennis Dunaway på basguitar. De kaldte sig for The Earwigs, og var alle skolekammerater. Bandet skiftede i 1965 navn til The Spiders og senere The Nazz. I 1968 gik de over til at kalde sig Alice Cooper, fordi det viste sig, at et andet band allerede havde navnet The Nazz. Navnet Alice Cooper stammede fra en spirituel forbindelse gruppen havde fået vha.Ouija. Andre grupper har senere hen fundet deres navn på lignende måde, fx bandet Lizzy Borden. Lizzy Borden nævnes i øvrigt i Alice Cooper-sangen »We're all Crazy« fra 1978.
Bandet startede med at spille garagerock og optræde ved mindre arrangementer rundt omkring i hjembyen. De rejste sammen til Los Angeles i 1968, hvor de ville prøve lykken for at få et musikalsk gennembrud. Efter at have levet et økonomisk dårligt liv i noget tid mødte de Frank Zappa, dér vendte bandets situation. Bandet blev gradvist kendt for sine koncerter, men ikke for at spille god musik, de fleste kunne decideret ikke lide musikken, og der gik sport i at møde op til en Alice Cooper-koncert for at forlade den igen efter en sang eller to. Med hjælp fra Frank Zappa fik gruppen en pladekontrakt med Straight Records i 1969, og de indspillede albummet Pretties For You. Dette var et svært eksperimentelt rockalbum som ikke svarede til datidens musikalske ideologi og succesen var ikke stor. Kort etter udgivelsen spillede bandet på Toronto Peace Festival sammen med blandt andre Yoko Ono, John Lennon og The Doors. Under koncerten blev en kylling kastet op på scenen. Cooper troede (efter eget udsagn) ikke at den ikke var ægte, og kastede den tilbage med det resultat at blodet sprøjtede ud til alle sider, episoden udviklede sig til rygter om, at Furnier bed hoveder af kyllinger på scenen. Koncerten er udgivet i mere end 50 forskellige udgaver, hvoraf ingen er godkendt af bandet. Opfølgerpladen Easy Action fra 1970 gav heller ikke gruppen stor succes. Bandet var ved at gå konkurs. På dette tidspunkt så fremtiden ikke lys ud for Phoenix-drengene.

I 1970 flyttede gruppen til Detroit (USA's største scene for hård rock på den tid). Der mødte de Bob Ezrin, der ønskede at give bandet en chance, og mente de havde potentiale til at blive et stort navn. Bandet underskrev året efter en kontrakt med Warner Bros, og sammen med Jack Richardson producerede Bob Ezrin bandets tredje studiealbum, Love it to Death. Ezrins arbejde bar frugt, og pladen blev et af tidens store hardrockalbum. Alice Cooper fik sit første placering på hitlisterne i USA med en sang ved navn I'm Eighteen og derefter gik stærkt med succesen. Senere samme år udgav de Killer, og for første gang brugte de strygeinstrumenter i deres musik. Albummet gav gruppen stor kommerciel succes og sangen Under My Wheels gik ind på hitlisterne både i USA udlandet. Flere andre sange fra albummet bliver også i dag set som Alice Cooper-klassikere.
Bandet gik i studiet igen i 1972 og indspillede albummet School's Out. Et album der skulle blive husket i generationer, og forhadt af datidens forældre. Bandet havde lagt en bautasten som symbol på akademisk anarki. Titelmelodien gik ind på førstepladsen på UK Singles Chart, og på andenpladsen på den amerikanske hitliste. Singlen solgte i over en million kopier.
Alice Cooper tjente mange penge på den pludselige succes. De brugte bl.a. populariteten til at udtrykke meninger om kapitalismen, hvilket især kommer til udtryk på albummet Billion Dollar Babies fra 1973. Singelen No More Mr. Nice Guy klarede sig også godt på hitlisterne, og selve albummet blev gruppens bedstsælgende nogensinde. Samme år stillede Vincent selv op som kandidat til præsidentvalget, og markedsførte sig bl.a. med at kaste rundt med dollarsedler i musikvideoen Elected. Succesen skulle dog vise sig at være kortvarig, og senere samme år blev albummet Muscle of Love modtaget med med væsentlig lavere begejstring. I dag er albummet populært blandt mange fans, men fiaskoen dengang gjorde, at bandet besluttede at udgive et opsamlingsalbum, Alice Cooper's Greatest Hits, for at lægge Muscle of Love-fiaskoen bag sig. Succesen kom dog ikke tilbage og i 1974 blev bandet opløst. Vincent Furnier satsede på en solokarriere under navnet Alice Cooper, mens de resterende medlemmer startede bandet Billion Dollar Babies. Det nye band fik dog ingen succes. Glen Buxton døde den 18. oktober 1997 af lungebetændelse.
I 2025 overraskede han med udgivelsen af et nyt album med den oprindelige besætning, bortset fra afdøde guitarist Glen Buxton, som dog medvirker på enkelte ældre optagelser. De overlevende bandmedlemmer, foruden Furnier, Michael Bruce, guitar, Dennis Dunaway, bas, og Neal Smith, trommer, havde ikke spillet sammen siden 1973, da albummet blev udgivet.