Alphonse Kann (14. marts 1870 i Wien – 1948 i London) var en fremtrædende fransk kunstsamler af jødisk herkomst. Han var barndomskammerat og senere ven med forfatteren Marcel Proust, der inddrog flere af Kanns træk i skikkelsen Charles Swann (i På sporet af den tabte tid).
Kunstsamler
Navnet Kann – stavet med dobbelt-"n" – blev i Paris anset for at være "le plus chic du chic" (toppen af elegance). Kann, der var kendt for sin kræsne smag og sit skarpe blik for gode opkøb, chokerede kunstverdenen i 1927 ved at sælge størstedelen af sin samling af værker af de gamle mestre på auktion (hos American Art Association i New York). Samlingen omfattede værker af blandt andre Bruegel, Cimabue, Fragonard, Pollaiuolo, Rubens og Tintoretto. Formålet med salget var at kunne koncentrere sig om at erhverve kunst fra det 19. århundrede samt moderne kunst – områder, han kastede sig over med stor energi i det efterfølgende årti.
Nazistisk tyveri
Fernand Léger, Fumées sur les toits, 1911
Kann forlod Frankrig til fordel for England i 1938 uden at udarbejde en fortegnelse over sin alsidige kunstsamling, der opbevaredes i en villa i St.-Germain-en-Laye, og som efterfølgende blev plyndret af de nazistiske besættelsestropper i oktober 1940. Plyndringen omfattede 1.400 malerier, skulpturer og kunstgenstande, der først blev bragt til Louvre og derefter til Jeu de Paume. Her blev de registreret af den nazistiske organisation for kunstplyndring, kendt som *Einsatzstab Reichsleiter Rosenberg* eller ERR. Nogle af genstandene blev derefter ført til Tyskland eller Østrig. Kann fik kun en lille brøkdel af sin store samling tilbage, inden han døde i England i 1948. Selvom han aldrig selv så den, fyldte nazisternes fortegnelse over Kanns kunstsamling 60 maskinskrevne sider. Årtier efter krigen blev adskillige malerier fra Kanns samling fundet på fremtrædende museer i Europa og USA. Maleriet *Fumées sur les toits* (Røg over hustage) fra 1911 af Fernand Léger blev i oktober 2008 tilbageleveret til Kanns arvinger af Minneapolis Institute of Art efter en undersøgelse, der havde varet i elleve år.
I 1990'erne dukkede otte antikke manuskripter, der tidligere havde tilhørt Kann, op i Wildenstein & Companys lagre; de bar stadig de karakteristiske nazistiske katalognumre ("KA 879" til "KA 886", skrevet med rødt blyant), som sandsynligvis var påført af Bruno Lohse, mens han registrerede Kann-samlingen i Jeu de Paume. Fundet af de forsvundne manuskripter førte til et sagsanlæg fra Kanns arvinger mod Wildenstein & Company.
↑"Museum returns painting found to be Nazi loot". NBC News (engelsk). 31. oktober 2008. Hentet 2023-02-10. Investigators established that after Kann fled Paris, the Nazis confiscated the bulk of his collection, a trove so extensive that the Nazis' inventory of it ran to 60 typed pages. A Paris art dealer, Galerie Leiris, bought the Leger at an auction in 1942 and later sold it to Buchholz Gallery
↑Feliciano, Hector. The Lost Museum: The Nazi Conspiracy to Steal the World's Greatest Art, Basic Books, 1997, p. 110. ISBN0-465-04194-9
↑Feliciano, Hector. The Lost Museum: The Nazi Conspiracy to Steal the World's Greatest Art, Basic Books, 1997, p. 188, pp. 185-189 inclusive. ISBN0-465-04194-9
↑"Warin v Wildenstein & Co., Inc". Justia Law (engelsk). Arkiveret fra originalen 2021-06-16. Hentet 2021-06-16. Plaintiffs Frances Warin, individually and En Memoire D'Alphonse Kann, an unincorporated association of plaintiff Warin's relatives, as successors-in-interest to Alphonse Kann, seek to recover from the defendants eight rare illuminated manuscripts which plaintiffs claim were stolen by the Nazis from Mr. Kann's residence at 7 rue des B cherons in Saint Germaine-en-Laye, a small town on the outskirts of Paris, in October 1940, and which plaintiffs claim are now wrongfully in the possession of the defendants Wildenstein & Co., Inc., a New York corporation, Daniel Wildenstein, Alec Wildenstein and Guy Wildenstein.
.jpg)
