| Antonio del Pollaiuolo | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Ca. 1432 i Firenze Firenze, Italien |
| Død | 4. februar 1498 Rom |
| Gravsted | San Pietro in Vincoli |
| Søskende | Piero Pollaiuolo |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Bartolo di Michele, Andrea del Castagno |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, billedhugger, tegner, medaljør, grafiker, guldsmed, gravør, arkitekt |
| Fagområde | Grafik, malerkunst, skulpturkunst |
| Arbejdssted | Firenze (1457-1459, 1477-1480), Rom (1426-1427, 1484-1498), Padova (1465-1470) |
| Kendt for | Renæssancekunstner, maler, billedhugger, gravør, guldsmed |
| Kendte værker | Apollon og Daphne, Sixtus 4.'s gravmonument, De nøgnes kamp, Maria Magdalenes himmelfart, Den capitolinske ulvinde |
| Information med symbolet | |
Antonio del Pollaiuolo (født ca. 1432, død 4. februar 1498) var en italiensk renæssancekunstner, som arbejdede som maler, billedhugger, gravør og guldsmed. Han er især kendt for sin dynamiske fremstilling af menneskekroppen og detaljerede anatomiske studier, som afspejles i hans kunstværker. Han arbejdede ofte sammen med sin bror, Piero del Pollaiuolo.

Antonio blev født i Florens og tog sammen med sine brødre tilnavnet "Pollaiuolo" efter deres fars fjerkræhandel. Han var den ældste søn og begyndte sin karriere som guldsmed, før han overgik til maleri. Han trænede muligvis hos Andrea del Castagno eller Domenico Veneziano.
Antonio og hans bror Piero arbejdede tæt sammen, ofte med adskilte værksteder. De udførte anatomiske undersøgelser for at forbedre deres forståelse af menneskekroppen, hvilket var sjældent i renæssancen.
I 1459 åbnede Antonio sit eget værksted som både guldsmed og maler. I 1464 underskrev han en lejekontrakt i et centralt beliggende hus i Firenze, hvor han fortsatte sin karriere. I 1466 indtrådte han i silkearbejdernes laug og blev gift i 1469. I 1472 købte han og hans brødre et hus til udlejning.
Antonio havde en succesfuld karriere i Firenze, men hans arbejde for pavelige gravmonumenter, herunder for Pave Sixtus IV i 1484, førte ham til Rom. Efter afslutningen af gravmonumentet for Pave Innocens 8. i 1498 døde han i Rom som en rig mand. Han blev begravet i San Pietro in Vincoli i Rom.
Han havde to døtre, men ingen søn. En nevø arbejdede sammen med ham, men blev senere afvist af Michelangelo for arbejde på Pave Julius II's grav i 1507.


I de senere år har kunsthistorikere, ledet af Aldo Galli, tilskrevet Piero malerarbejdet af flere værker, som tidligere blev givet til Antonio eller begge brødre. Galli tilskriver kun Antonio de reducerede versioner af de to Herkules' arbejder (Uffizi), freskoen Dansende nøgenfigurer og et tidligt alterstykke med Ophøjelsen af Magdalena.
Der er også blevet peget på, at mindst en af brødrene blev påvirket af landskabsstilen i Tidlig nederlandsk maleri, hvilket revisionistiske forskere mener var Piero. Attribueringer af skulpturværker forbliver uændrede.
Vasari startede traditionen med at fremhæve Antonios bidrag frem for Pieros, hvilket først blev udfordret i det 20. århundrede, især af kunsthistorikere som Martin Davies. I det 21. århundrede er der blevet rejst en delvis succesfuld udfordring, og nogle museer har ændret deres attribueringer.
|
|