Indkomstskat

Indkomstgrundlag

De forskellige personlige indkomstskatter beregnes på forskellige grundlag.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes som nævnt i forhold til al arbejdsindkomst.

Bund-, mellem-, top- og toptopskat beregnes af den såkaldte personlige indkomst — der grundlæggende omfatter arbejdsindkomst, indkomstoverførsler og løbende pensionsudbetalinger efter fratrækning af pensionsindbetalinger og det betalte arbejdsmarkedsbidrag — fratrukket henholdsvis et personfradrag for bundskattens vedkommende og et højere fradrag for de progressive skatters vedkommende. Der betales endvidere bundskat og mellemskat af positiv nettokapitalindkomst.

Kommuneskatten (og den frivillige kirkeskat) beregnes på baggrund af den såkaldte "skattepligtige indkomst", der er lig den personlige indkomst tillagt kapitalindkomst (som for den gennemsnitlige skatteyder er negativ og derfor består i et rentefradrag), men fratrukket ligningsmæssige fradrag. Ligningsmæssige fradrag er f.eks. kørselsfradrag og udgifter til A-kasse og fagforening m.v. samt beskæftigelsesfradraget.

Skatteloft

Endelig har man et skatteloft, der sikrer, at den samlede indkomstskat til stat og kommune (dvs. kommuneskat + bundskat + mellemskat + topskat + toptopskat) ikke overstiger en bestemt andel af den personlige indkomst, jf. personskatteloven § 19, stk. 1 in fine.

Historie

Indkomstskatten i Danmark er ikke så gammel som forskellige andre former for beskatning. Princippet om at beskatte personers indkomst blev indført i 1903 med statsskatteloven. Indtil dette år kom de offentlige indtægter fra afgifter og beskatning af formue og jord. Efterhånden voksede den personlige indkomstskat imidlertid til at blive den dominerende skattekilde.