Lovforslag og overordnet behandling
Et lovforslag er et dokument i Folketinget, hvori der foreslås nye lovbestemmelser eller ændringer af gældende ret. Lovforslag fremsættes typisk af regeringen (regeringsforslag), men ethvert folketingsmedlem kan efter Grundlovens § 41 fremsætte private lovforslag. Forslaget er opstillet i paragraffer, som, hvis det vedtages, bliver til den endelige lov, og det identificeres i hver folketingssamling med et L og et løbenummer (hvor L 1 normalt er finanslovforslaget). Et lovforslag ledsages af bemærkninger med begrundelse og generelle vurderinger, herunder som minimum miljø- og erhvervsmæssige konsekvenser, økonomiske konsekvenser samt forholdet til EU-regler, og ofte også paragrafvise bemærkninger. Ved ændringslove trykkes gældende tekst og ændringer typisk side om side. Bemærkningerne anvendes både i det parlamentariske arbejde og som fortolkningsbidrag ved domstolene.
Lovforslag behandles tre gange i folketingssalen (Grundlovens § 41). Ved førstebehandlingen giver partierne udtryk for deres principielle holdning til forslaget, der herefter undergives en udvalgsbehandling, normalt i et af Folketingets stående udvalg. Udvalget er igennem spørgsmål og svar i dialog med ministeren, og der er mulighed for at stille ændringsforslag. Udvalgsbehandlingen afsluttes med, at udvalget afgiver betænkning over forslaget, og det er i grunden denne, der er grundlaget for andenbehandlingen i folketingssalen. Mange forslag når dog ikke længere end til udvalget, for hvis der ikke her kan konstateres et flertal for at sende det til andenbehandlingen, vil det som regel blive lagt til side, også kaldet "syltet". Forslagsstillerne kan dog forlange, at det sendes videre, vel vidende, at det vil blive forkastet af Folketinget ved den afsluttende tredjebehandling. Ved andenbehandlingen debatteres først evt. ændringsforslag stillet i betænkningen, og der stemmes om disse, hvorefter det samlede forslag, som det nu ser ud, enten sendes tilbage til fornyet udvalgsbehandling eller direkte til tredjebehandling. Ved denne stemmes der om den endelige vedtagelse af forslaget, idet der dog kan forekomme ændringsforslag til lovforslaget også i forbindelse med tredjebehandlingen. De vil da som regel fremgå af en tillægsbetænkning, som udvalget har udarbejdet.
De tre behandlinger
Førstebehandling
Førstebehandling er Folketingets indledende behandling (debat) af et lovforslag eller et beslutningsforslag i folketingssalen. Behandlingen består primært i en principiel drøftelse, hvor partiernes ordførere redegør for deres synspunkter uden at gå i detaljer om de enkelte bestemmelser. Der kan ikke stilles ændringsforslag under førstebehandlingen. Efter debatten henvises forslaget til videre behandling i et udvalg, typisk et af Folketingets stående udvalg, hvor detaljerne gennemgås. I sjældnere tilfælde kan der nedsættes et ad hoc-udvalg, hvilket især forekommer i sager med særlig tilknytning til Færøerne eller Grønland.
Efter Folketingets forretningsorden må førstebehandlingen tidligst finde sted to dage efter, at forslaget er omdelt (rundsendt) til medlemmerne. Den, der har fremsat forslaget, kan forlange, at det sættes til behandling senest fem mødedage efter, at et sådant krav er fremsat. Fremsættes et lovforslag efter 1. april, skal der endvidere, hvis mindst 17 medlemmer kræver det, stemmes om, hvorvidt førstebehandlingen kan finde sted.
Andenbehandling
Andenbehandling er Folketingets anden behandling af et lovforslag i folketingssalen. Efter førstebehandlingen har forslaget været henvist til det relevante udvalg, som afgiver en betænkning. Under andenbehandlingen drøftes lovforslaget både generelt og paragrafvis, men arbejdet koncentreres i praksis især om de ændringsforslag, der er stillet under udvalgsbehandlingen. Behandlingen afsluttes med afstemning om ændringsforslagene, som vedtages eller forkastes.
Hvis Folketinget vurderer, at forslaget fortsat ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet, sendes det til fornyet udvalgsbehandling, hvorefter udvalget udarbejder en tillægsbetænkning forud for tredjebehandlingen. Alternativt videresendes forslaget direkte til tredjebehandling. For forslag til folketingsbeslutning er andenbehandlingen den sidste og endelige behandling. Efter forretningsordenen må andenbehandlingen tidligst finde sted to dage efter, at førstebehandlingen er afsluttet, medmindre Folketinget vedtager at dispensere.
Tredjebehandling
Tredjebehandling er Folketingets tredje og sidste behandling af et lovforslag i folketingssalen. Behandlingen er normalt kortvarig og angår navnlig eventuelle nye ændringsforslag, typisk stillet i en tillægsbetænkning efter andenbehandlingen, samt eventuelle uddybende stemmeforklaringer i tilknytning til udvalgsbetænkningens indstillinger. Oftest er det kun ordførerne, der er til stede i salen under denne debat. Men umiddelbart inden man går til afstemning hidkaldes alle folketingsmedlemmerne, og der stemmes først om ændringsforslagene, derefter om lovforslaget som helhed og til sidst om den endelige vedtagelse af lovforslaget.
Afstemningsforløbet gennemføres ved, at der først stemmes om eventuelle ændringsforslag og derefter om lovforslaget som helhed, hvilket afslutter Folketingets behandling. Efter vedtagelsen stadfæstes loven ved underskrift af regenten og den ansvarlige minister, hvorefter den kundgøres i Lovtidende. Loven træder, medmindre andet er fastsat, i kraft efter offentliggørelsen (ofte med en frist angivet i loven eller med udgangspunkt i den almindelige ikrafttrædelsesregel).
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.