| Anna von Lowzow | |
|---|---|
| Formand for Dansk Adels Forening | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 2015 | |
| Foregående | Henrik Wedell-Wedellsborg |
| Personlige detaljer | |
| Født | 15. august 1961 (65 år) |
| Fulde navn | Anna Emilie von Lowzow |
| Politisk parti | Det Konservative Folkeparti |
| Ægtefælle(r) | Klavs von Lowzow |
| Børn | 1 |
| Bopæl | Estruplund |
Anna Emilie von Lowzow (født komtesse Lerche-Lerchenborg 15. august 1961 i København) er en dansk filminstruktør, kulturdebattør og adelskvinde. Hun har siden 1999 været tilknyttet Nordisk Film Production som dokumentarist og tilrettelægger, og har især markeret sig med historiske dokumentarfilm om dansk kultur- og danmarkshistorie. Hendes gennembrud kom med tv-serien En kongelig familie (2004) om Christian 9. og den glücksborgske slægt, og hun har siden stået bag en række portrætter og dokumentarer om bl.a. Karen Blixen, P.S. Krøyer, Asger Jorn, Knud Rasmussen og Jørn Utzon samt DR-serien Prins Joachim fortæller (2019), hvor prins Joachim formidler centrale temaer i Danmarks historie.
Von Lowzow er datter af godsejer og lensgreve Christian Lerche-Lerchenborg (1930–2024) og voksede op på Lerchenborg ved Kalundborg. Hun var komtesse indtil sit første ægteskab i 1987 med direktør Glenn Lau Rentius; parret blev skilt i 1996. I 2003 blev hun gift med advokat Klavs von Lowzow, godsejer til Estruplund på Djursland, hvor parret er bosiddende. Hun er søster til Mette grevinde Ahlefeldt-Laurvig, hofdame for Prinsesse Benedikte.
Ved siden af filmarbejdet har von Lowzow varetaget organisatoriske tillidshverv, herunder som bestyrelsesmedlem i Dansk Adels Forening fra 2005 og som foreningens formand fra 2015 (som den første kvinde på posten), hvor hun har arbejdet med adelshistorie og slægtsformidling. Hun er desuden bestyrelsesformand for Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum og medlem af bestyrelsen i bl.a. Egmont Fonden.
Som skribent og debattør har hun i en årrække været fast klummeskribent i Berlingske Business og har skrevet debatindlæg i andre medier. Hun er medlem af Det Konservative Folkeparti, og hendes indlæg anlægger typisk et borgerligt-konservativt perspektiv med fokus på bl.a. dannelse, bureaukrati, kulturpolitik og Folkekirken. Hun deler sin tid mellem København og godset Estruplund på Djursland.
Hun blev født Anna Emilie komtesse Lerche-Lerchenborg den 15. august 1961 i København, som datter af godsejer, kammerherre og hofjægermester Christian Alfred Vincents lensgreve Lerche-Lerchenborg (1930–2024) og hustru Inga Tholstrup (født 1936). Hendes morfar var direktør Knud Tholstrup og mormor var Eva Brødsgaard. Hendes bedsteforældre på hendes fars side var lensgreve Christian Albrecht Frederik Lerche-Lerchenborg (1897–1968) og Minna Gjertrud Engelbrecht (1905–1983).
Hun er andet barn i en søskendeflok på fem: Hun har en storebror greve Christian (født 1960), lillesøsteren komtesse Mette (født 1964) samt småbrødrene baron Peder og baron Niels, som er tvillinger (født 1966). Hun er døbt i Årby Kirke, og vokset op i en en godsinspektørbolig på Lerchenborg ved Kalundborg.
Hendes barndom var præget af en opdragelse, som hun selv beskriver som "gedigen" og "sund", hvor hun og hendes fire søskende gik i den lokale skole i Årby. Selvom familien tilhørte adelen, blev børnene opdraget med pligter; Anna havde blandt andet et sommerjob i godsets rosenhave, hvor hun klippede roser for 20 kroner i timen. Hun oplevede dog i sine ungdomsår, at titlen kunne skabe afstand til jævnaldrende, hvis forældre var betænkelige ved at lade deres børn besøge "greven på Lerchenborg".
Hun er uddannet indenfor rejsebranchen, blandt andet Hans H. Kristensens Rejsebureau (1986), Aller samt Egmont Magasiner.

Anna von Lowzow indledte sin karriere som journalist i 1988. I 1999 blev hun fast tilknyttet Nordisk Film Production som tilrettelægger og instruktør, hvor hun har specialiseret sig i historiske dokumentarer med bred folkelig appel og international rækkevidde.
Hendes store gennembrud kom med serien En kongelig familie (2004), hvor det lykkedes at samle 30 efterkommere af Christian 9. til at fortælle slægtens historie. Siden har hun produceret og instrueret en lang række portrætter og dokumentarer om markante danske kulturpersonligheder og historiske emner, herunder:
I 2019 stod hun bag DR-serien Prins Joachim fortæller, hvor hun i samarbejde med prinsen formidlede Danmarkshistorien. Projektet var undervejs i syv år og udsprang af hendes venskab med prinsen og deres fælles interesse for historie. Senest har hun arbejdet på en stor international dokumentarfilm om Niels Bohr i anledning af 100-året for hans Nobelpris.
Anna von Lowzow bestrider en række betydningsfulde tillidsposter i dansk kulturliv og foreningsverden. Hun indtrådte i bestyrelsen for Dansk Adels Forening i 2005. I 2015 blev hun valgt som den første kvindelige formand for foreningen. Hun har i dette virke arbejdet for at bevare og formidle adelens historie og slægtstavler.
Hun er bestyrelsesformand for Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum, og har været en aktiv stemme i debatten om museernes økonomiske vilkår, særligt for museer uden for hovedstaden. Hun er bestyrelsesmedlem i Egmont Fonden, Hotel Randers og Dansk Skolebridge. Hun er desuden en passioneret bridgespiller og har siddet i bestyrelsen for Danmarks Bridgeforbund.
Udover sit virke som dokumentarist har Anna von Lowzow markeret sig som en produktiv og skarp meningsdanner, særligt gennem sin faste klumme “Forstå Business” i Berlingske Tidende gennem en længere årrække og via debatindlæg i andre medier, bl.a. Kristeligt Dagblad og Nordvestnyt. Hun anlægger typisk et borgerligt-konservativt perspektiv og er kendt for en direkte stil, hvor hun bl.a. har koblet personlige erfaringer fra erhvervslivet og godset Estruplund med bredere samfundskritik, herunder kritik af bureaukrati, manglende dannelse og politisk visionsløshed. Hendes debattørvirke kredser især om dannelse, erhvervsliv, politik, folkekirken og kulturpolitik. Hun er medlem af Det Konservative Folkeparti.
Som godsejer og erhvervsdrivende har Anna von Lowzow ofte kritiseret det offentlige bureaukrati for at stå i vejen for initiativ og grøn omstilling. Hun har brugt sine egne erfaringer fra Estruplund som eksempel, hvor et stort solcelleprojekt blev bremset af en teknikalitet omkring datoerne på lokal- og kommuneplaner. I en klumme i Berlingske fra marts 2022 sagde hun: "Det gode er, at samtlige politikere gerne vil have en grøn omstilling. Det dårlige er, at der ikke skal så meget som en enkelt fodfejl til, før bureaukratiet i et ministerium kan stoppe et projekt".
Hendes politiske kritik har også rettet sig mod politikere uden erhvervserfaring, såkaldte levebrødspolitikere. Hun mener, at regeringen mangler erfaring fra det virkelige arbejdsliv: "I dag har for eksempel halvdelen af ministrene aldrig haft et reelt arbejde, hvor de har skullet forsørge sig selv... Vi har således i dag en regering med en vidensbank, der har en overordentlig lille erfaring fra det virkelige arbejdsliv." Hun har opfordret vælgerne til at stemme på folketingskandidater med erhvervserfaring: "Kig derfor ekstra godt på de folketingskandidater, der har forsørget sig selv i erhvervslivet... og ikke bare sidder og deler andre folks penge ud".
Hun har også kritiseret sit eget politiske bagland, Det Konservative Folkeparti, for at fokusere for ensidigt på skattelettelser frem for konservative værdier om samfundsansvar. I et debatindlæg i Berlingske fra april 2021 sagde hun: "Lavere skat kan således ikke være et mål i sig selv for en konservativ. Lavere skat er derimod et middel til at nå et mål, som kun få lige nu forstår". Hun kritiserede også partiets valgkamp i 2022 for at mangle klassiske dyder: "Intet af det, som konservative i generationer har været kendt for såsom eftertænksomhed, faglighed, viden, dannelse... var med i De Konservatives valgkamp. Til gengæld fik vi en overflod af indholdsløse overskrifter i skøn kombination med populisme." Hun konkluderede hårdt: "De Konservatives ledelse er helt ude af trit med partiets egen grundlov".
Hun ser Kongehuset som en essentiel del af dansk identitet og demokrati, der bør holdes adskilt fra politik. I en artikel i Frederiksborg Amts Avis udtalte hun i 2022, at "Kongehuset er limen i vores demokrati [...] Vi vinder meget ved at adskille kongehus og regering. Dronningen er et forbillede på vores kultur og identitet, hvor statsministeren og regeringen er et politisk forehavende". Hun ligeledes forsvaret apanagen som en god investering for dansk erhvervsliv: "Hvad er deres brandingværdi for Danmark målt i kroner og øre? Hvad ville den medieomtale ellers have kostet os i reklamepenge?".
Anna von Lowzow har været særdeles skarp i sin kritik af statsminister Mette Frederiksen (S). I et læserbrev i Berlingske i november 2022 reagerede hun voldsomt på statsministerens retorik over for den konservative politiker Mona Juul under en spørgetime, hvor Frederiksen bl.a. sagde, at "i øvrigt må vi forstå, at fru Mona Juul er så rig, at hun kan forlade politik med det samme". Hun sammenlignede direkte Frederiksens stil med Donald Trumps: "Sjældent har man hørt magen til en uforskammethed... en talemåde, som tangerer Donald Trumps ekstremt lave niveau, når det gælder respekt for andre mennesker og deres virke. Trumps retorik har Mette Frederiksen tydeligvis nu tillært sig". Hun kaldte statsministerens opførsel for "ynkelig" og grænsende til "voksenmobning". Mona Juul udtalte senere, at det var "uværdigt" af statsministeren at omtale hendes privatøkonomi. Generelt affødte statsministerens kommentar stor foragelse.
Et gennemgående tema i Anna von Lowzows forfatterskab er nødvendigheden af klassisk dannelse og gode manerer, ikke kun som et socialt smøremiddel, men som et hårdt konkurrenceparameter i erhvervslivet. Hun argumenterer for, at god opførsel og evnen til at begå sig er afgørende for karrieren.
Hun har blandt andet kritiseret nutidens manglende bordmanerer med en malende beskrivelse af folk, der spiser som om de "sidder i en romaskine". I en artikel i Berlingske fra 2025 sagde hun: "Hvad adskiller to lige dygtige kandidater til et job? Det gør dannelsen".
Hun kobler ofte dannelsestabet til 68-oprøret og en moderne "mig-kultur", der har undergravet fællesskabet og respekten for andre. Dette gælder også påklædning i det offentlige rum, hvor hun har rost teatre for at indføre dresscode. I en klumme i Berlingske fra juli 2022 sagde hun: "Hvis folk ikke kan klæde sig pænt på, så må de blive væk".
Som bestyrelsesformand for Gammel Estrup har Anna von Lowzow været en stærk stemme i debatten om museumsstøtte, hvor hun har kritiseret fordelingen af midler til fordel for de store københavnske museer på bekostning af provinsen. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad fra februar 2021 sagde hun: "Giv museer i tyndt befolkede områder en chance. For de er særligt vigtige... De er nemlig med til at holde sammen på et lokalsamfund".
Hun har også forsvaret mere populistiske formidlingsgreb på museerne, såsom Jim Lyngvilds udstillinger, mod kritik fra fageksperter. I en artikel i Berlingske fra september 2021 sagde hun: "Et museum er også en forretning, som skal overleve, og man må derfor række ud til en større kundekreds og ikke lade sig begrænse af få overeksperters meninger".
Lokalt har hun været en hård kritiker af byudviklingen i sin fødeby Kalundborg, som hun mener er blevet forsømt kulturelt trods kommunens industrielle rigdom. I en kommentar i Berlingske fra august 2022 kaldte hun byudviklingen for en katastrofe: "Kalundborg er et lysende eksempel på, at borgmesteren og kommunalbestyrelsen forsømmer at gøre byen attraktiv at bo i... Det var en god by at vokse op i. Med en aktiv og blomstrende midtby, der i dag er forvandlet til en betonørken med vindblæste, golde pladser".
Anna von Lowzow har kritiseret ledelsen og strukturen i den danske Folkekirke, særligt menighedsrådene, som hun mener mangler kompetencer til at drive en stor arbejdsplads. I en klumme med titlen "Puds McKinsey eller andre konsulenter på folkekirken" i Berlingske fra maj 2022 skrev hun: "Skal kirken rumme idioterne? Det umiddelbare svar er ja... Skal kirken drives af idioterne? Nej, det skal den ikke! Den bør derimod drives af professionelle mennesker." Hun beskriver menighedsrådene som potentielt dysfunktionelle, hvor "man kan opleve magtfuldkomne personer, som ikke rækker til et byråd, komme ind i et menighedsråd og sætte sig for bordenden".
Endelig har hun udtrykt bekymring for det danske sprogs forfald, især sammenblandingen af "jeg" og "mig". I en klumme i Berlingske fra juli 2023 sagde hun: "Hvorfor har mange svært ved at forstå, at der er forskel på JEG og MIG? ... Er det en slags forskrækkelse over mig, mig og mig, som jo ellers hersker i vores samfund i dag?".
I kølvandet på MeToo-debatten skrev hun en klumme, hvor hun nuancerede billedet af krænkelser ved at fokusere på narcissisme frem for køn. Hun argumenterede for, at magtmisbrug ikke er forbeholdt mænd: "Sexismedebatten overskygger et måske overset krænkelsesparameter... Det indbefatter mænd og kvinder i lige mål. Det hedder narcissisme". Hun mener, at narcissister findes alle steder, også blandt kvinder, og at de ødelægger arbejdsmiljøet: "Der er mange af dem, både mænd og kvinder... Én narcissist er i stand til at ødelægge en hel arbejdsplads med sin adfærd".
Anna von Lowzow mistede sin medfødte komtessetitel, da hun indgik sit første ægteskab, som var borgerligt. Hun blev gift for første gang den 5. juni 1987 i Årby Kirke med direktør Glenn Lay Rentius (født 1955). De to blev skilt i 1996. Hun har en voksen søn, Peter, fra dette ægteskab samt to børnebørn, Lilly og Arthur.
Hun blev gift anden gang den 22. december 2003 i Estruplund Kirke med godsejer, hofjægermester, advokat Klavs Krieger von Lowzow til Estruplund (født 29. september 1958), søn af Oluf Krieger von Lowzow, til Estruplund og Tørslevgaard (1931–2022) og hustru Anne-Lise Sørensen (1934–2001). Hendes anden mand havde også været gift forinden, i 1985, med politiassessor, cand.jur. Anne Marie Schlüter (født 1958), datter af fhv. statsminister Poul Schlüter (C) og Majken Steen-Andersen.
Parret deler deres tilværelse mellem en bolig i København og godset Estruplund på Djursland. På Estruplund driver parret landbrug og har været involveret i projekter om grøn omstilling, herunder etablering af solcelleparker, hvilket dog har mødt bureaukratiske udfordringer.
Hendes mands fætter er bankmanden Torben von Lowzow, der var bestyrelsesformand for Herlufsholm Kostskole fra 2019 til 2022. Hendes søster Mette er gift med Christian greve Ahlefeldt-Laurvig, der ejer Tranekær på Langeland. De har for øvrigt tæt forhold til en række andre 'herlovianere', heriblandt Hans Michael Jebsen, Peter Bernstorff, Bendt Wedell m.fl.
Anna von Lowzow har et nært personligt venskab med Kongehuset, især prins Joachim og prinsesse Marie, og har ofte fungeret som kommentator ved kongelige begivenheder på tv.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)