
Antitrombotika (også kaldet antitrombotiske midler eller antitrombotisk behandling), i folkemunde "blodfortyndende" medicin, er en samlebetegnelse for farmaka og medikamenter, der forebygger eller forhindrer dannelsen af tromber, dvs. blodpropper. Behandlingen gives ved truende eller manifest tromboembolisk sygdom med det formål at ændre kroppens hæmostatiske balance i en antitrombotisk retning. Dette gøres konkret ved, at midlerne enten styrker forsvarsmekanismerne mod tromboser eller hæmmer blodets koagulationsevne.
Fysiologisk består det menneskelige hæmostatiske system dels af et hæmostaseberedskab, der aktiveres i forbindelse med karskader og sørger for reparation af skaderne ved koageldannelse i og uden for karret, og dels af modsvarende antitrombotiske mekanismer, som modvirker, at denne koageldannelse okkluderer karret. Antitrombotiske midler virker dermed ved farmakologisk at hæmme hæmostaseberedskabet eller at styrke de antitrombotiske mekanismer.
Gruppen af antitrombotiske midler kan overordnet adskilles i tre hovedklasser. De er:
Klinisk medfører brugen af antitrombotiske midler en latent eller manifest blødningstendens, hvilket begrænser kombinationsmulighederne mellem de forskellige præparater. Derudover er de antitrombotiske lægemidler kendt for at være en sjælden årsag til klinisk synlig, akut leverskade.