Farmakologi (dansk: lægemiddellære) er læren om lægemidler. Ordet stammer fra de græske ord phármakon (φάρμακον) "lægemiddel" og logos (λόγος) "lære".
Farmakologi kan opdeles/underinddeles på to forskellige måder: Enten i almen/basal farmakologi og speciel/klinisk/organrelateret farmakologi eller i farmakokinetik og farmakodynamik.
Læger (cand.med.'er), der har videreuddannet sig til speciallæger i det medicinske speciale klinisk farmakologi, har gennemført mange års teoretisk og praktisk uddannelse i farmakologi – først på selve lægegrunduddannelsen og dernæst især på 5-årige farmakologuddannelse (speciallægeuddannelsen i klinisk farmakologi). Sådanne speciallæger kaldes for kliniske farmakologer.
Den videregående uddannelse til farmakonom (lægemiddelkyndig) sigter primært mod farmakologi. Farmakologi er med i alt 44 ECTS-points hovedfaget på farmakonomuddannelsen, svarende til godt 25% af hele farmakonomstudiet.
Den videregående uddannelse til farmaceut (cand.pharm.) sigter primært mod fag som farmaci (lægemiddelfremstilling) og kemiske fag, men indeholder derudover også en vis portion farmakologi. Farmakologi udgør i alt ca. 19,5 ECTS-points på farmaceutuddannelsen, svarende til ca. 6,5% af hele farmaceutstudiet.
Desuden bliver der undervist i farmakologi i varierende omfang for studerende på de videregående uddannelser til tandlæge (7,5 ECTS-points), dyrlæge (12,5 ECTS-points), sygeplejerske (8 ECTS-points), optometrist (optiker) (5 ECTS-points), klinisk tandtekniker (5 ECTS-points), tandplejer (10 ECTS-points) og jordemoder (2,5 ECTS-points).
I begrænset omfang undervises elever på erhvervsuddannelserne til social- og sundhedsassistent, veterinærsygeplejerske, ambulanceassistent og ambulancebehandler ligeledes i farmakologi.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |