Asinhell

Asinhell
Asinhell til Metal Frenzy Open Air 2024 i Gardelegen, Tyskland
Information
OprindelseDanmark
GenreDødsmetal
Aktive år2023-nu
PladeselskabMetal Blade Records
Associeret medVolbeat, Raunchy, Morgoth
MedlemmerMichael Poulsen
Marc Grewe
Morten Toft Hansen

Asinhell er et dansk dødsmetal-band, der blev dannet i 2023 af forsangeren fra Volbeat, Michael Poulsen, Marc Grewe og Morten Toft Hansen. Det blev dannet som et sideprojekt for Poulsen mens Volbeat holdt pause med turnere. Gruppen udgav sit debutalbum, Impii Hora, d. 29. september 2023. Albummet blev godt modtaget og fik fem ud af seks stjerne i GAFFA, og heavymetal.dk gav otte ud af ti dødningehoveder.

Historie

Volbeat-sangeren og guitaristen Michael Poulsen grundlagde i 1991 dødsmetalbandet Dominus, som han udgav fire studiealbum med. Ti år senere opløste han bandet, fordi han var blevet træt af scenen. I tiden med efterfølgerbandet Volbeat blev Poulsen gentagne gange spurgt af fans, om han en dag ville vende tilbage til dødsmetal. Da Poulsen konstant var i studiet eller på turné med Volbeat, kunne han ikke besvare spørgsmålet. Under arbejdet på albummet Servant of the Mind under coronaviruspandemien skrev Poulsen nogle riffs, som han ville gemme til et andet projekt, når han fik tid. På det nævnte Volbeat-album findes sangen "Becoming", som bandet dedikerede til den tidligere Entombed-sanger Lars Göran Petrov, der døde af kræft.

Kort efter Petrovs død hørte Poulsen tilfældigvis Entombed-sangen "Full of Hell". Derefter besluttede han sig for at føre projektet ud i livet. Oprindeligt skulle Poulsens nye band hedde Full of Hell. Da han opdagede, at der allerede fandtes et andet band med dette navn, blev navnet ændret til Asinhell. Som trommeslager hentede Poulsen Morten Toft Hansen fra bandet Raunchy med i gruppen. Hansen bor i nærheden af Poulsen, og de to mødtes derfor hver fredag til jam i Hansens garage. Den tidligere Morgoth-sanger Marc Grewe overtog posten som forsanger. Sammen med produceren Jacob Hansen indspillede bandet deres debutalbum, hvor Jacob Hansen også spillede bas. Efter forslag fra Morten Toft Hansen indspillede guitaristen Flemming C. Lund fra The Arcane Order desuden nogle guitarsoloer.

Asinhell skrev kontrakt med Metal Blade Records og udgav den 29. september 2023 debutalbummet Impii Hora (latin for Ugudelig time). Albummet nåede nummer 45 på den tyske albumhitliste og nummer 63 på den schweiziske albumhitliste. I sommeren 2024 gennemførte bandet en europaturné med Endseeker som opvarmningsband. Som en del af turnéen optrådte Asinhell på festivalerne Metal Frenzy, Rock am Ring, Rock im Park, Nova Rock, Download-festivalen, Graspop Metal Meeting, Copenhell og Hellfest.

Medlemmer

Diskografi

Albums
Musikvideoer

Referencer

  1. ↑ Park og vej-chef udgiver dødsmetal-album med Michael Poulsen fra Volbeat. DR. Hentet 24/1-2024
  2. 1 2 3 4 "VOLBEAT's MICHAEL POULSEN Opens Up About His Return To Death Metal With New Band ASINHELL". Blabbermouth.net. 2023-07-30.
  3. ↑ Back to the roots og væk fra P3-pop-pis. GAFFA. Hentet 24/1-2024
  4. ↑ Asinhell Impii Hora. Hentet 24/1-2024
  5. ↑ David Gregori. "Interview Volbeat". Metal.de. Hentet 2019-05-03.
  6. ↑ "VOLBEAT Frontman MICHAEL POULSEN's Death Metal Project ASINHELL Announces Spring/Summer 2024 European Tour" (engelsk). Blabbermouth.net. Hentet 2024-02-23.

Eksterne henvisninger